Erhvervsstyrelsen har taget hul på undersøgelsen af den danske forsvarsvirksomheds Termas eksport til de Forenede Arabiske Emirater og har tirsdag bedt Terma om en redegørelse i sagen.
”I lyset af at der er våbenembargo mod Yemen, har Erhvervsstyrelsen oplyst, at man vil indlede en undersøgelse af den konkrete sag, som skal afklare om eksportkontrolreglerne er blevet brudt. På den baggrund har Erhvervsstyrelsen i dag kontaktet Terma med henblik på at afgive en redegørelse i sagen”, skriver kommunikationskonsulent i styrelsen, Søren Møller Nielsen, i en mail til Danwatch.
Erhvervsstyrelsens undersøgelse blev annonceret søndag, efter at Danwatch og TV2 kunne afsløre, at radarsystemer fra Terma var blevet anvendt af emiratiske krigsskibe i Yemen-krigen, og at Terma havde fortsat med at levere reservedele til radarerne indtil knap et år efter, at Danmark forbød eksport af militært udstyr til Emiraterne.
I sidste uge lavede Erhvervsstyrelsen ellers en vurdering af de pågældende Scanter 2001 radarsystemer, som kom frem til, at radarerne hverken var militært udstyr eller såkaldte dual-use produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål.
Termas eksport af radarerne havde stået på siden 2011, og Terma havde aldrig søgt eksporttilladelse hos myndighederne, sådan som det ville have krævet, hvis der var tale om dual use eller militært udstyr.
Dermed burde Termas eksport umiddelbart ikke være i strid med det danske forbud mod eksport af militært udstyr til Emiraterne, og Terma opfattede da også vurderingen som en godkendelse af den fortsatte eksport til Emiraternes flåde, fremgår det af flere mailsvar fra Terma til Danwatch og TV2.
[Boks2]
I Erhvervsstyrelsens mail til Danwatch tirsdag lægger styrelsen imidlertid vægt på, at Termas radarsystemer kan falde ind under den såkaldte catch-all bestemmelse i EU’s forordning om eksport af dual-use udstyr.
Catch-all bestemmelsen bør kunne stoppe eksport af udstyr, som ellers ikke optræder på EU’s liste over dual-use produkter, hvis produkterne kan anvendes til produktion af masseødelæggelsesvåben, eller hvis de eksporteres til et udenlandsk militær, som er mål for en våbenembargo.
Og det er ikke usandsynligt, at man vil kunne anvende bestemmelsen mod Termas eksport til den emiratiske flåde, siger Quentin Michel, der er professor ved Liège Universitet i Belgien og ekspert på dual-use kategorien.
“Det er meget muligt, at de kan det. Bestemmelsen kan man også anvende til at tilbagekalde og ændre vurderinger, som allerede er givet”, siger han.
Det har inden redaktionens deadline ikke været muligt at få Erhvervsstyrelsen til at præcisere, hvad det er for en våbenembargo, styrelsen henviser til.
I svaret til Danwatch skriver Erhvervsstyrelsen, at man indleder undersøgelsen ”i lyset af, at der er våbenembargo mod Yemen”.
Men den danske eksport af radarer går som bekendt til Emiraterne og ikke til selve Yemen. Selvom det emiratiske militær så benytter udstyret under krigen i Yemen.
Der er to internationale våbenembargoer mod stridende parter i Yemen. Den ene er mod Houthi-oprørerne og deres allierede. Den anden angår ISIS og al-Qaeda i Yemen. Og der er således ikke nogen våbenembargo mod den internationale koalition, som Emiraterne og Saudi-Arabien er en del af.
Over de seneste år har der imidlertid været efterretninger om, at nogle af de aktive al-Qaeda-grupper har allieret sig med styrker, der støtter den tidligere præsident Hadi, som også Emiraterne er allierede med.
Det er derfor ikke til at sige, om Erhvervsstyrelsens med ”våbenembargo mod Yemen” mener denne komplicerede alliance. Eller om man i virkeligheden mener det danske forbud mod eksport af våben og militært udstyr til Emiraterne, som man så omtaler som en embargo.
Da Danwatch og TV2 undersøgte Termas eksport af radarer talte vi blandt andet med ekspert i europæisk eksportkontrol Eric Both, som også mente, at radarsystemerne ville kunne falde under catch-all bestemmelsen. Det afviste Termas kommunikationschef Kasper Rasmussen dengang resolut.
”I forhold til den catch-all klausul, der refereres, så skal I være opmærksomme på, at den kort fortalt gælder i tilfælde, hvor produktet anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben eller af lande, der er underlagt en international våbenembargo, hvilket ikke er tilfældet for Emiraterne”, skriver Kasper Rasmussen i en mail til Danwatch.
Læser man forordningen nævner den da også eksplicit, at catch-all dækker eksport til lande under internationale våbenembargoer, som er vedtaget af FN, EU eller Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE.
Men formuleringen om våbenembargo tolkes normalt ikke så snævert, siger Quentin Michel.
”Catch-all bestemmelsen er bestemt ikke begrænset til at blive anvendt i forbindelse med embargoer, som er implementeret af FN eller lignende myndigheder”, siger han.
Det bakkes op af Patrick Wilcken, der forsker i våbenkontrol for Amnesty International i Storbritannien. Han peger på, at en række EU-lande ligesom Danmark har valgt at indføre et delvist eksportforbud mod Emiraterne, men at der overordnet er mange forskelle i landenes måder at udøve praksis på området. Derfor kan spørgsmålet om våbenembargo også blive et fortolkningsspørgsmål.
“Forskellige lande tager alle mulige forskellige positioner i forhold til eksporttilladelser. Embargoer – som jo er aftaler mellem stater – er en meget politisk ting”, siger Patrick Wilcken.
SF og Enhedslisten har kaldt både Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og Erhvervsminister Simon Kollerup (S) i samråd om Termas eksport til Emiraterne.
Men samrådet må vente, til Erhversstyrelsens undersøgelse af Terma er færdig. Erhvervsstyrelsen har ikke kunnet oplyse, hvor længe man regner med, at undersøgelsen vil tage.
Terma har oplyst Danwatch og TV2, at man ikke længere ønsker at svare på spørgsmål om Termas eksport til Emiraterne, så længe Erhvervsstyrelsens undersøgelsen er i gang.
Nikolaj Houmann Mortensen
Charlotte Aagaard
Emilie Ekeberg
