Helt frem til januar 2020 har Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma haft tilladelse til at sælge dele til anti-missilsystemer på emiratiske bombefly, som har været anvendt i Yemen-krigen.
Det til trods for at Udenrigsministeriet i november 2018 besluttede at suspendere alle godkendelser af eksport af militært udstyr til Emiraterne og anbefalede Rigspolitiet at tilbagekalde gældende tilladelser. En beslutning, som blev truffet netop med henvisning til Emiraternes deltagelse i mulige krigsforbrydelser i Yemen.
Rigspolitiets godkendelse af Termas fortsatte eksport i foråret 2019 kom efter gentagne henvendelser fra Dansk Industri og et 14 sider langt høringssvar fra Terma, som Danwatch har fået aktindsigt i. Her argumenterer Terma blandt andet for, at Danmarks forsvarsindustri og sikkerhedsinteresser vil tage skade, hvis virksomheden ikke får lov at fortsætte sin eksport og truer med at kræve fuld erstatning for eventuelle ordretab, hvis Rigspolitet afviser at lade eksporten fortsætte.
Kort efter meddeler Rigspolitiet i et brev til Udenrigsministeriet, at Termas eksport kan fortsætte med henvisning til, at det “vurderes at være et væsentligt indgreb” over for virksomheden at tilbagekalde en eksporttilladelse, da virksomheden “har disponeret i tillid til indholdet af den meddelte tilladelse”.
Godkendelsen af Termas fortsatte eksport møder nu hård kritik fra både eksperter og politikere.
“Der er der jo en klar mangel på sammenhæng mellem, hvad der bliver sagt på politisk niveau og det, der sker i virkeligheden”, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet.
“Det er jo pludselig Terma, som får lov til at bestemme, om det er i rigets interesse eller ej at eksportere militært udstyr til Emiraterne. Det virker temmelig mærkeligt, når Danmarks udenrigsminister netop har stået og brystet sig af, at vi har suspenderet vores våbenleverancer”, siger han.
Dagbladet Information har tidligere beskrevet, hvordan Rigspolitiet afviste at tilbagekalde de eksisterende eksporttilladelser til Saudi-Arabien og Emiraterne – men det er første gang, at offentligheden får indsigt i, hvilke produkter, der var tale om.
Danwatch og TV2 afslørede tidligere på året, at de emiratiske bombefly, som Terma altså har haft tilladelse til at levere udstyr til frem til i år, har taget aktiv del i Yemen-krigen. Terma har leveret antimissil-forsvarssystemer, de såkaldte MASE pods, til 24 emiratiske Archangel-fly, der er i stand til at bombe med en lang række forskellige raketter, bomber og missiler.
FN-eksperter har blandt andre kritiseret Emiraterne i stærke vendinger for at bombe civile mål i Yemen, heriblandt skoler, hospitaler og markedspladser. Og afsløringerne af de danskudstyrede fly i krigszonen førte derfor til kritik fra både menneskerettighedsorganisationer og danske politikere.
Udenrigsminister Jeppe Kofod sagde blandt andet i den forbindelse:
“Min linje er helt klar: Der bør ikke eksporteres våben og militært udstyr til hverken Saudi-Arabien eller de Forenede Arabiske Emirater fra Danmark, så længe de pågældende produkter risikerer at blive anvendt i Yemen-konflikten”.
[Boks2]
Alligevel har Terma altså haft Rigspolitiets tilladelse til at eksportere reservedele til bombeflyene, mens Jeppe Kofod har været udenrigsminister.
Terma har ikke ønsket at svare Danwatch på, om firmaet har benyttet sig af eksporttilladelsen til at levere dele til de emiratiske fly, siden det danske eksportstop trådte i kraft i 2018.
Mens Danwatch og TV2s afsløringer af de Termaudstyrede fly i Yemen vakte forargelse herhjemme, fremgår det af Termas høringssvar til Rigspolitiet, at Terma kendte til, at udstyret meget vel kunne blive anvendt i Yemen.
I høringssvaret betvivler Terma ikke på noget tidspunkt, at de emiratiske bombefly vil blive anvendt i Yemen-krigen. Tværtimod diskuterer Termas chefjurist udelukkende, om krigen har ændret sig væsentligt, siden man i første omgang fik udstedt tilladelsen, og om det derfor kan være årsag til en tilbagekaldelse. Og her argumenterer Terma for, at situationen måske endda er forbedret i Yemen på det seneste.
”Det er tværtimod Termas forståelse fra den medieomtale, der har været, at situationen i Yemen er på vej mod en bedring”, skriver virksomheden blandt andet, inden man konkluderer, at “der følgelig ikke det fornødne grundlag for med henvisning til nuværende situation i Yemen at træffe beslutning om tilbagelkaldelse af eksporttilladelsen”.
Mindre end et halvt år forinden havde en rapport fra FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder frarådet våbeneksport til de involverede parter i Yemen-krigen, da eksportørerne dermed kunne blive medansvarlige for krigsforbrydelser.
Og et halvt år efter høringssvaret gentog et særligt FN-ekspertpanel det budskab i en rapport, som konkluderede, at våbeneksporterende lande er med til at forlænge den væbnede konflikt og humanitære krise i Yemen.
Ifølge våbenlovens paragraf 2 kan en eksporttilladelse ”til enhver tid tilbagekaldes.” Men ifølge Rigspolitiet beror den mulighed på ”en helhedsvurdering af en række forhold”, herunder eksportørens forventning om, ”at den oprindelige tilladelse står ved magt” og på den anden side de ”offentlige interesser der måtte være i at tilbagekalde en gyldig tilladelse”.
Rigspolitiet vurderede altså, at Termas “berettigede forventning til, at den oprindelige tilladelse står ved magt” vejede tungere end Udenrigsministeriets argumenter for et eksportstop som følge af krigen i Yemen.
I Termas høringssvar fremfører firmaets chefjurist en lang række argumenter imod tilbagekaldelsen af deres eksporttilladelse, som strækker sig fra, at anti-missil udstyret ifølge Terma er et ”ikke-dødbringende forsvarsudstyr” til, at en tilbagekaldelse kan ”afstedkomme en sikkerhedspolitisk kritisk situation, idet den danske forsvarsindustris troværdighed og sikkerhed for kommende samarbejder (…) vil blive kompromitteret.”
Centralt er de økonomiske argumenter om ”skadevirkninger for hele den danske forsvarsindustri og Termas forretning” samt ”uoprettelig skade ved berettiget frygt for en kommende misligholdelse af eksisterende og kommende kontraktforhold”.
Det er også økonomien, som Dansk Industri især har slået på i gentagne henvendelser til Rigspolitiet, fremgår det af Danwatchs aktindsigter. Her fremfører interesseorganisationen blandt andet, at en tilbagekaldelse af alle gældende eksporttilladelser i forbindelse med eksportstoppet vil betyde ”tab af ordrer på ca. 200 mio. kr.”.
Professor i International Politik ved Københavns Universitet Ole Wæver mener, at Rigspolitiet har bøjet sig for Termas pres og kalder sagen ”et helt klart eksempel på, at loven administreres til fordel for industrien”.
Han vurderer ikke Termas sikkerhedspolitiske argumenter som videre overbevisende men derimod, at argumenterne om økonomi og tabt fortjeneste har virket stærkere over for Rigspolitiet. Til gengæld er hensynet til situationen i Yemen blevet skubbet længere i baggrunden.
”I det juridiske notat bliver nationale argumenter om dansk økonomi meget afgørende. Til gengæld ligger det implicit, at det ikke er et validt eller tungtvejende argument, hvilke konsekvenser den her eksport har for Yemens civilbefolkning”, siger han.
”Man kan ikke klandre Termas jurister for at skrive sådan et brev her, for de passer jo deres arbejde. Men hvis man følger den linje, og det hele reduceres til økonomi og nationale interesser, så udhuler man reelt værdien af internationale aftaler om at begrænse våbeneksport”, siger Ole Wæver.
“Det undergraver også hele ideen med et eksportforbud, som jo skulle træde i kraft for at sikre den yemenitiske befolknings sikkerhed”.
Både Ole Wæver og Peter Viggo Jakobsen mener, at Udenrigsministeriet lod en kattelem stå åben for industrien, da man annoncerede et eksportstop i november 2018 og overlod det praktiske ansvar for at stoppe eksporten til Rigspolitiet.
”Udenrigsministeriet sender aben længere ned i systemet, og så bliver det en enkelt jurist i Rigspolitiet, der skal sidde og tage stilling til både jura og den udenrigspolitiske situation i Mellemøsten”, siger Peter Viggo Jakobsen.
”Hvis udenrigsministeriet virkelig havde ønsket at stoppe eksporten, kunne ministeren bare have pålagt politiet at tilbagekalde tilladelserne – så havde det ikke været op til Rigspolitiet og Terma at vurdere, om et eksportstop skader danske interesser eller ej.”
Ole Wæver mener også, at Udenrigsministeriet kunne have undladt at tørre ansvaret af på Rigspolitiet.
”Det er klart, at en jurist i Rigspolitiet er bedre gearet til at tage hensyn til danske erhvervsinteresser end til forholdene i Yemen. På den måde er forløbet et godt eksempel på, at myndighederne får lavet en procedure, som de facto gør det meget sandsynligt, at der vil blive taget store hensyn til danske virksomheders interesser”, siger han.
Hos Enhedslisten mener forsvarsordfører Eva Flyvholm, at aktindsigten i Termas og Rigspolitiets kommunikation viser, at de økonomiske hensyn har været vigtigere end hensynet til menneskerettighederne.
Da eksportstoppet blev annonceret i november 2018 fik hun ellers det indtryk, at det kun var ”rene juridiske argumenter”, der kunne stå i vejen for, at aktive tilladelser kunne tilbagekaldes.
”Dengang havde vi ikke fuld indsigt i Dansk Industris og Termas indflydelse. Men det står jo meget klart nu, at man har vægtet virksomhedernes profit over menneskerettighederne, og det er helt uacceptabelt”, siger Eva Flyvholm.
Beslutningen om at stoppe eksporten til Emiraterne blev oprindelig taget af daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Terma vil heller ikke udtale sig i sagen, så længe Erhvervsstyrelsen på foranledning af Danwatchs og TV2’s dækning undersøger lovligheden af deres eksport af radarsystemer til Emiraternes flåde.
Udenrigsminister Jeppe Kofod har heller ikke ønsket at svare på, hvorfor Terma har haft tilladelse til at fortsætte sin eksport til Emiraterne, mens han har været minister.
I et skriftligt svar gentager han blot tidligere forsikringer om, at det stadig er hans klare holdning, at der ikke skal eksporteres våben eller militært udstyr Emiraterne, ”så længe de risikerer at blive anvendt i Yemen-konflikten”.
”Jeg er blevet oplyst om, at tilladelserne i dag alle er udløbet, hvilket jeg selvsagt er tilfreds med”, skriver ministeren.
Termas eksporttilladelse udløb endeligt i januar 2020, og er ifølge Rigspolitiet ikke blevet fornyet.
Om Rigspolitiets rolle i godkendelsen af den fortsatte eksport siger Jeppe Kofod kun, at ministeriet i sin tid anbefalede en tilbagekaldelse, hvilket Rigspolitiet ikke fandt grundlag for.
”Da Udenrigsministeriet alene er høringspart, og ikke træffer afgørelse i sager om tilbagekaldelse af tilladelser, må jeg henvise til Rigspolitiet og Justitsministeren”, skriver han og henviser alle øvrige spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S), som er ansvarlig for Rigspolitiet.
Justitsministeren ønsker imidlertid ikke at kommentere Rigspolitiets beslutning om ikke at kalde tilladelserne tilbage, skriver han i en mail til Danwatch.
“Jeg hæfter mig dog ved, at Rigspolitiet nu har ændret udformningen af eksporttilladelserne, så det klart fremgår af dem, at de kan kaldes tilbage, hvis vilkårene ikke overholdes, eller forholdene ændres”, skriver Nick Hækkerup med henvisning til, at Rigspolitiet i deres afgørelse i Terma-sagen havde lagt vægt på, at muligheden for tilbagekaldelse ikke fremgik direkte af eksporttilladelserne – om end det står klar i våbenloven.
“Derudover har regeringen iværksat en undersøgelse af, hvordan andre lande har organiseret sig på eksportkontrolområdet, så vi kan reducere risikoen for, at der eksporteres udstyr eller våben, som bruges til menneskerettighedskrænkelser”, skriver Nick Hækkerup med henvisning til en række tiltag, som blev præsenteret på et samråd tidligere på sommeren ovenpå Danwatch og TV2’s afsløringer af dansk eksport til Yemen-krigen.
Nikolaj Houmann Mortensen
Charlotte Aagaard
