Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Store grønne energivirksomheder “respekterer ikke menneskerettighederne”. Og det kan blive et kæmpe problem for den grønne omstilling

En ny benchmark-analyse viser, at mere eller mindre alle af de 16 største internationale grønne energivirksomheder fejler eklatant, når det kommer til at respektere menneskerettighederne. Det kan få alvorlige konsekvenser for opbakningen til den grønne omstilling.
Oprindelige folk er i frontlinjen, når det kommer til den grønne omstilling. Alligevel er det kun én virksomhed, Iberdrola, der har forpligtet sig offentligt til at respektere oprindelige folks rettigheder i tråd med internationale konventioner.
Oprindelige folk er i frontlinjen, når det kommer til den grønne omstilling. Alligevel er det kun én virksomhed, Iberdrola, der har forpligtet sig offentligt til at respektere oprindelige folks rettigheder i tråd med internationale konventioner.
Foto: Mark Stevenson/AP/Ritzau Scanpix

Derfor skal du bruge 11 minutter på denne artikel:

Vi står midt i en grøn omstilling, som er bydende nødvendig, hvis vi skal holde os under en temperaturstigning på 1,5 grader. Men i udviklingen, produktionen og udbredelsen af grønne teknologier opstår der et nyt presserende dilemma, nemlig; kan – og skal – vi give afkald på menneskerettigheder, hvis det sker i omstillingens navn?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

I oktober måned i år faldt en dom, der indfanger essensen af et stort dilemma, som den grønne omstilling lige nu står overfor: I et lille domhus i Nordkenya dømte tre dommere, at jorden, som tilbage i 2014 blev tildelt det store visionære Lake Turkana Wind Power Project, blev handlet ulovligt. 

Ulovligt, fordi de lokale stammesamfund ikke blev hørt eller havde mulighed for at sige nej til projektet. Netop deres tilkendegivelse burde have været essentiel for udviklingen og opførelsen af den store vision, for stammerne i området er oprindelige folk, og jorden har derfor altid været retmæssigt deres.

Alligevel blev der besluttet fra de lokale politikere at bygge 365 gigantiske vindmøller på selvsamme jord stik imod konventioner og love, og på trods af, at stammerne brugte området til landbrug og spirituelle formål. 

Læs mere her: En dansk vindmøllepark er Kenyas største grønne investering nogensinde. Nu har en domstol kendt den ulovlig.

På den måde tjener Lake Turkana Wind Power Project som et eksempel på, hvad den grønne omstilling også kan betyde for verdens samfund; menneskerettighedskrænkelser, og de sker lige nu flere og flere steder over hele kloden. 

Blandt andet har den såkaldte mineral tracker, som ngo’en Business and Human Rights Resource Center (BHRRC) lancerede sidste år, indtil videre identificeret 197 anklager om menneskerettighedskrænkelser knyttet til grønne energiprojekter. Det er krænkelser som drab, trusler, farlige arbejdsforhold og skader på oprindelig folks liv og levebrød. 

Og en ny benchmark-analyse, også lavet af BHRRC, understreger tendensen: Her er 16 af verdens største børsnoterede vind-og solenergiselskaber og deres politikker og praksisser for at respektere menneskerettighederne blevet analyseret. Resultatet taler for sig selv. 

Ud af de 16 grønne virksomheder lever ingen op til deres fulde ansvar, som det er defineret af FN i de vejledende principper for Menneskerettigheder og Erhverv. De scorer tværtimod så dårligt, at det ifølge analysen indikerer, at “industrien som helhed har en lang vej at gå for at demonstrere sin respekt for menneskerettighederne, når det gælder samfund og arbejdstagere i deres operationer og forsyningskæder”.

Det er et alvorligt problem, ikke mindst set i lyset af, at klimakrisen er nu og kræver akut handling, Koste hvad det vil, siger nogen. Vi gennemgår analysens resultater og konklusioner for dig, og hvorfor de er vigtige for den grønne omstilling og opbakningen til den. Vi lægger hårdt ud.

Læs mere her: “Jeg kan ikke se argumentet for, at vi skal prioritere menneskerettigheder over en klimadagsorden

Vi lancerede vores første analyse i 2020. Og selvom vi har set en lille forbedring siden da, viser resultaterne samlet set, at sektoren stadig har lang vej igen for at sikre, at menneskerettighederne bliver respekteret i deres aktiviteter

Jesse Cato, programchef for naturressourcer hos Business and Human Rights Resource Center

De semi-hårde fakta 

Ifølge Business and Human Rights Ressource Center giver benchmark-analysen en omfattende analyse af de 16 største børsnoterede vind- og solenergiselskaber i verden og deres menneskerettighedspolitikker. 

Analysen tager udgangspunkt i to kategorier. Den første vurderer virksomhederne ud fra FN’s vejledende principper, der er selve grundlaget for ansvarlig virksomhedsførelse. Det vil sige, at virksomhederne er forpligtet til at følge principperne, hvis de vil overholde menneskerettighederne.

Overordnet betyder det, at virksomhederne er blevet vurderet efter a) hvilke politikker virksomhederne har for at beskytte menneskerettigheder, b) laver virksomhederne en ordentlig vurdering af, hvilke risici der er for at overtræde menneskerettighederne og c) har virksomhederne klagemekanismer, hvor folk kan henvende sig, hvis de er blevet krænket.

Business and Human Rights Resource Center har så vurderet i hvor høj grad, at virksomhederne lever op til kriterierne på en skala fra 0% til 100%.

I den første kategori klarer virksomhederne sig i gennemsnit okay, fortæller Jesse Cato, der er programchef for naturressourcer hos Business and Human Rights Resource Center. 

“Det er her, at virksomhederne scorer højest. Den gennemsnitlige score for virksomheder i denne kategori er 41 procent (hvor 100 procent er bedste resultat, red.)”, siger Jesse Cato. 

Hvis vi går dybere ned i tallene, scorede 7 ud af 16 virksomheder mere end 50 procent, og her gemmer der sig en god dansk nyhed. Danske Ørsted lever op til 73 procent af deres forpligtelser, og de er kun overgået af spanske Iberdrola med 77 procent. Til gengæld er der så også 7 virksomheder, som kun scorer fire procent. I alt. 

Derudover, forklarer Jesse Cato, scorede hver eneste virksomhed nul på mindst én ud FN’s vejledende principper, og deri ligger en vigtig og central konklusion. 

“Det viser, at ingen af ​​dem til fulde kan siges at opfylde deres grundlæggende menneskerettighedsansvar”, lyder det fra programchefen. 

Virksomhederne er udvalgt på baggrund af Bloomberg’s New Energy Finance Database, og de repræsenterer en driftskapacitet på over 130.000 megawatt vind- og solenergi. Derudover fordeler de sig over ni lande, mens de tilsammen har aktiviteter i alle verdens regioner. 

Du kan se de udvalgte virksomheder, deres samlede score og analysens anvendte metoder her.

De rigtig hårde fakta 

Den anden kategori fokuserer i stedet på en række områder, hvor der er en særlig stor risiko for, at de grønne energiselskaber overtræder menneskerettighederne. Det indebærer – for blot at nævne et lille udpluk – oprindelige folks rettigheder, retten til jord og retten til et sundt og rent miljø. 

Igen ser tallene dystre ud: Den samlede score for alle indikatorerne i denne kategori er 16 procent. Og selvom virksomhederne i gennemsnit scorer lavt på dem alle sammen, er der tre områder, hvor det står særligt grelt til; oprindelige folks rettigheder, menneskerettighedskrænkelser ved mineraludvinding og rettigheder forbeholdt forkæmpere for miljø og menneskerettigheder – den første vender vi tilbage til. 

Alt i alt ser det generelt bare skidt ud, fortæller Jesse Cato, som henviser til sidste år analyse af samme område, der også viste en lav tilslutning fra virksomhederne til at respektere menneskerettighederne. 

“Det er ved disse temaer, at vi kan se, at virksomhederne virkelig kommer til kort. Hver femte virksomhed viste ingen forbedring i deres score i denne kategori i 2020”, siger hun og opsummerer i samme omgang den samlede konklusion ud fra begge analyser.   

“Vi lancerede vores første analyse i 2020. Og selvom vi har set en lille forbedring siden da, viser resultaterne samlet set, at sektoren stadig har lang vej igen for at sikre, at menneskerettighederne bliver respekteret i deres aktiviteter”.

Den samlede score for virksomhederne var i dette års benchmark-analyse på 28 procent. Det er en stigning på 22 procent i forhold til  2020-resultaterne. 

De særligt udsatte 

Vi vender tilbage til vindmøllerne ved Lake Turkana et øjeblik, for lige netop den sag illustrerer, hvilke menneskerettighedskrænkelser i den grønne omstilling, der er særligt udbredt; De oprindelige folks rettigheder og retten til jord. 

I langt de fleste tilfælde er de to sider af samme mønt, da det i langt overvejende grad er oprindelige folk, som mister deres landjord på grund af grønne energiprojekter. Præcis som det også var tilfældet for stammefolkene i Nordkenya. 

Et andet eksempel kan findes i Mexicos fattige Oaxaca-stat. Her er det også blevet besluttet at opføre 132 kæmpe vindmøller på landjord, hvor de oprindelige folk i området dyrker landbrug og opdyrker planter til deres traditionelle medicin. Problemet var bare, at mange af de oprindelige befolkningsgrupper heller ikke denne gang er blevet hørt eller har givet deres tilladelse til projektet. 

Begge steder kommer møllerne fra danske Vestas.

Læs mere her: Vestas i modvind i Mexico 

De oprindelige folk i Mexico og Kenya bliver dermed krænket dobbelt: de bliver ikke hørt, og deres jord sælges væk uden deres samtykke. Det er derfor også ‘alamerende’, at lige oprindelige folks rettigheder samt retten til jord i langt de fleste tilfælde ikke indgår i energivirksomhedernes menneskerettighedsforpligtelser, fortæller Jesse Cato. 

“Oprindelige folk er i frontlinjen, når det gælder ​​klimakrisen, minedrift til grønne mineraler og nu også grønne enerigprojekter. Vind- og solprojekter kræver et betydeligt fodaftryk på landjord, men alligevel har ingen af virksomhederne scoret point for at vedtage politikker, der eksplicit respekterer jordrettigheder inden for deres egne operationer,” siger hun. 

Hertil kommer, at også kun en virksomhed i analysen- Iberdrola – har forpligtet sig offentligt til at respektere oprindelige folks rettigheder i overensstemmelse med internationale standarder. 

Sidst har ingen af de analyserede virksomheder forpligtet sig til at respektere menneskerettigheds- og miljøforkæmperes rettigheder, og dette på trods af at BHRRC i 2020 kunne rapportere om over 30 angreb på forkæmpere i den grønne energibranche. 

I første kategori er virksomhederne blevet vurderet ud fra følgende indikatorer: 

  • Politikker om menneskerettigheder: I hvor stor grad anerkender virksomheden sit ansvar for at respektere menneskerettighederne, og hvordan har den implementeret det ansvar i offentlige tilgængelige erklæringer? 
  • Due diligence: Har virksomheden forpligtet sig til at udføre en due diligence af deres påvirkning af menneskerettighederne, og har de systemer og processer, der kan føre dem ud i livet?
  • Klagemekanismer: I hvilket omfang har virksomheden fungerende systemer, hvor eventuelle krænkede samfund, arbejdere eller andre berørte kan klage og søge retshjælp 

I anden kategori er virksomhederne i stedet blevet vurderet ud fra følgende indikatorer: 

  • Oprindelige folks rettigheder, herunder deres samfunds rettigheder: Har virksomheden forpligtet sig til at respektere oprindelige folks og de berørte samfunds rettigheder i overensstemmelse med internationale standarder?
  • Retten til jord: I hvor høj grad tager virksomheden hensyn til jordrettigheder, herunder hvorvidt virksomheden identificerer de legitime jordbesiddere, og om den har implementeret retfærdige politikker for eventuel flytning af folk. 
  • Sikkerhed og operationer, der indeholder en høj risiko: Vurderer og reagerer virksomheden på de risici, der er forbundet med at købe eller operere i konfliktramte og højrisikoområder? 
  • Forkæmpere for menneskerettigheder og miljø: Har virksomheden forpligtet sig til at respektere forkæmpere for menneskerettigheder og miljø og deres rettigheder? Det gælder også mod repressalier. 
  • Arbejdsrettigheder, sundhed og sikkerhed: Har virksomheden politikker og praksisser på plads, som tager hensyn til grundlæggende arbejdstagerrettigheder, herunder en forpligtelse til at betale en leveløn, garantere arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og at udligne kønsbestemte lønforskelle
  • Retten til et sundt og rent miljø: Har virksomheden forpligtet sig til at at beskytte miljøet og klimaet?

Konsekvensen: Risiko for flere menneskerettighedskrænkelser 

Ud fra analysens hård tal og fakta, kan det umiddelbart virke som om, at energivirksomhederne er ligeglade med menneskerettighederne. Så simpelt eller polemisk forholder det sig dog ikke.

Ifølge Jesse Cato er der mange grønne energivirksomheder, der ser den her problematik som en prioritet. Flere af dem har også erkendt over for Business and Human Rights Ressource Center, at det er vigtigt, at branchen begynder at omfavne og ikke mindst integrere menneskerettigheder og due diligence-systemer, der modvirker risikoen for krænkelser, i deres forretningsmodel.

Problemet er tværtimod hastigheden, den erkendelse sker i, siger Jesse Cato. 

“Det er en positiv udvikling, at de begynder at implementere systemer, der respekterer menneskerettighederne. Det sker bare slet ikke i samme tempo, som de grønne projekter udvikles i”. 

Det kan få vidtrækkende konsekvenser, forklarer Cato. De manglende politikker og den manglende bevidsthed fra energiselskaberne risikerer meget nemt – flere steder er det allerede sket – at blive til en ubehagelig virkelighed for lokalsamfund og oprindelige folk.

“Virksomhedernes samlede dårlige resultater indebærer store menneskerettighedsrisici for lokalsamfund og arbejdstagere, som kan føre til reelle krænkelser”, siger hun. 

Et eksempel, der ofte bliver nævnt og fremhævet som et billede på worst-case scenario, er litium-udvindingen i Atacama-ørkenen i Chile, som Danwatch besøgte i 2019. Her har udvindingen medført store problemer med vandmangel, hvilket betyder, at ørkenens oprindelige folk ikke længere kan drive landbrug. 

Læs mere her: Grønne teknologier kræver rigtig mange råstoffer. Men udvindingen sker ofte på bekostning af menneskerettigheder

Konsekvensen: Manglende opbakning 

“Klimaforandringer er et menneskerettighedsproblem”, har Jesse Cato tidligere udtalt til Danwatch. Der kan af den grund heller ikke være tvivl om, at klimakrisen udgør en alvorlig trussel mod os alle sammen, og at en hurtig overgang væk fra fossile brændstoffer til vedvarende energi er vigtig – også for de folk, der risikerer at blive krænket i omstillingens navn. 

Alt det understreger Cato, og det er netop også af den grund, at problemet med grønne energivirksomheders svigt i forhold til at respektere menneskerettighederne potentielt kan udvikle sig til at blive endnu større. I værste fald kan vi ende et sted, hvor opbakningen til den grønne omstilling kan være i fare, hvis ikke direkte truet. 

“Når virksomhederne mister den sociale licens til at udføre grønne energiprojekter, kan det føre til forsinkede eller ligefrem lukkede projekter på grund af modstanden fra folket. Det kan i værste fald true eller forsinke den grønne omstilling, fordi folket ikke er med”, siger Jesse Cato. 

Det er blandt andet sket i Peru, hvor demonstrationer og protester mod kobberminen Las Bambas flere gange har blokeret for minedriften. Lokalsamfundet, herunder de oprindelige folk i området, mener at flere af godkendelserne mellem 2013-2015 er givet til Las Bambas uden hensyn til, hvordan minedriften vil påvirke miljø og lokalsamfund. Netop kobber er et altafgørende råstof i den grønne omstilling. 

På den måde hænger overholdelsen af menneskerettigheder uløseligt sammen med den presserende omstilling, og mantraet “grøn for enhver pris” holder derfor ikke, lyder det fra Jesse Cato. Det er altså helt centralt, at vi omstiller os på en bæredygtig måde, og det inkluderer ikke kun et fokus på CO2-udledninger, men også et fokus på de mennesker, omstillingen rammer. 

“Hvis omstillingen skal være effektiv, skal den være hurtig og retfærdig. Hvis vi i stedet bare går videre med energiprojekter for enhver pris, vil det ikke blot øge uligheden, når det kommer til klimatilpasning og adgangen til grøn energi, men vi vil også gentage nogle af de skadelige praksisser, der har plaget udvindingssektoren i årtier, og som vi ved har ført til betydelige menneskerettighedskrænkelser”, siger Jesse Cato. 

Med andre ord har vi en enorm mulighed for at skabe en retfærdig grøn omstilling, som kommer os alle til gode, men afslutter Cato, det kræver handling fra energivirksomhederne. Ikke i morgen eller næste år. Nu.  

Når virksomhederne mister den sociale licens til at udføre grønne energiprojekter, kan det føre til forsinkede eller ligefrem lukkede projekter på grund af modstanden fra folket. Det kan i værste fald true eller forsinke den grønne omstilling, fordi folket ikke er med

Jesse Cato, programchef for naturressourcer hos Business and Human Rights Resource Center

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.