21. juli 2021

Sommerferielæsning: Ny dansk bog tager dig med til oprøret i Myanmar

I månederne efter militærkuppet i Myanmar i februar, satte journalist Eva-Marie Møller sig for at skrive en bog om oprøret i Myanmar og den unge generation Z, som står i spidsen for kampen mod militærgeneralerne.

Foto: Privat

I den nye danske bog “Oprør i Myanmar – Generation Z og generalerne” tager forfatteren Eva-Marie Møller os med til Myanmar og fortæller historien om oprøret i månederne efter militærkuppet, som igen har sat det sydøstasiatiske land i internationale mediers søgelys. 

Da landets militærjunta har forment udenlandske journalister adgang til landet, tager Møller kontakt til seks unge mennesker, der agerer som forfatterens øjne og ører på landjorden fra første færd i bogen. 

“Jeg og mine venner vil ikke opgive kampen. Der er allerede udgydt så meget blod, og de ofre må ikke være forgæves. Jeg kan ikke gå med til, at min generation skal leve under det her grusomme regime,” fortæller Rebecca, som er dæknavnet på en af de unge, der fungerer som Eva-Marie Møllers korrespondenter eller borgerjournalister i Myanmar. 

De unge mennesker sender forfatteren grædende emojis, memes og desperate råb til omverdenen om hjælp mod militærjuntaen, der i månederne efter kuppet slår hårdt og voldeligt ned på protestbevægelsen. Samtalerne med de unge mennesker, der er sat op i dagbogsform med screenshots, er et letlæseligt indblik i en protestbevægelses spæde start og viser, hvordan håbet og gejsten med tiden fordufter og bliver til resignation og skuffelse. 

“En af de unge i bogen er Soe Nay fra Mandalay. Han var meget ulykkelig over alt det, han så i starten. Folk bliver skudt omkring ham. Han er meget følelsesmæssigt engageret og ulykkelig på sit lands vegne,“ siger Eva-Marie Møller i et interview med Danwatch. 

“Efter lang tid får jeg nogle beskeder fra ham om, at han er rejst mod grænsen til Kina. Han gik på universitet før, men universitet blev lukket. Men han søger altså væk for at arbejde som smed, fordi han er nødt til at få et liv igen og overleve”.  

Et farligt møde 

Journalist Eva-Marie Møllers passion for Myanmar opstod, da hun tilbage i 1999 lykkedes med at interviewe landets demokratiforkæmper og nobelprisvinder Aung San Suu Kyi, der på daværende tidspunkt var sat i husarrest af militærjuntaen. 

Det var ulovligt at interviewe Aung San Suu Kyi, så det skulle foregå i skjul. Eva-Marie Møller sammenligner sin oplevelse med scener fra en spionroman, hvor hun i 14 dage rejste rundt som turist i landet med sin kollega. Hun fik besked på at stå klar ved en offentlig telefonboks, hvor telefonen ville ringe præcis kl 16.00. Og det gjorde den.  

En skrattende stemme i røret kom med instrukser om, hvordan hun i skjul kunne interviewe sit demokratiske forbillede, der nogle år forinden havde vundet Nobels Fredspris. 

“Interviewet skulle foregå om formiddagen og vi skulle købe en flybillet ud af landet om eftermiddagen,“ fortæller Eva-Marie Møller.

De to journalister får interviewet i kassen, men bliver forfulgt af mænd fra sikkerhedstjenesten på motorcykler hele vejen til lufthavnen. Eva-Marie Møller beder taxaen om at stoppe ved en café, hvor hun går ind og skyller sine papirnoter ud i toilettet. 

“Vi tager filmrullen og sætter den ned i vores bh’er og så tager vi diktafonen og sætter ned i trusserne,” siger Eva-Marie Møller.

I lufthavnen bliver de kropsvisiteret, men de to myanmarske politikvinder undgår pga  blufærdighed at berøre underlivet og brystkassen. Eva-Marie Møller og kollegaen slipper derfor fri og kan endelig ånde lettet op, da flyet letter fra landingsbanen og de to journalister har sikret deres scoop. Dog ender Eva-Marie Møller efter interviewet på en sort liste og bliver forment adgang til landet i 13 år. 

Siden da har Aung San Suu Kyis rolle i Myanmar – og hendes internationale omdømme – ændret sig markant. Da det sydøstasiatiske land gennemgik en omfattende reformproces i 2010, blev Aung San Suu Kyi løsladt fra sin husarrest. I 2015 vandt hendes parti NLD landets første demokratiske valg i årtier og hun blev indsat som Myanmars de-facto leder under titlen statsrådgiver

Selvom Aung San Suu Kyi påny er blevet et nationalt frihedssymbol for unge i Myanmar i kampen mod militærjuntaen, som igen har sat hende i husarrest, er hun i mellemtiden faldet i unåde i resten af verden, da hun stod i spidsen for landet under militærjuntaens etniske udrensning af rohingya-muslimer, der drev 900.000 mennesker på flugt i 2016-2017.  

Militærets maskineri og kolonihistorie 

“Oprør i Myanmar – Generation Z og generalerne” kommer for alvor til sin ret i den sidste halvdel af bogen, der handler om landets kolonihistorie, militæret indre maskineri og de etniske grupper i landet. 

Militæret Tatmadaws konstante væbnede kamp med flere af landets 135 forskellige etniske minoriteter, en splittelse hvis frø blev sået under den britiske kolonisering, har ført til verdens længstvarende borgerkrig på 65 år.      

Bogen giver endvidere et fascinerende indblik i det militære parallelsamfund og den propaganda, som soldater fodres med bag hærens barakker om det omgivende samfund, hvor enhver demonstrant anses som værende en fjende af staten. 

Tatmadaw er verdens 12. største stående hær, den leder et erhvervsimperium og indtil for nogle år siden gik en fjerdedel af landets udgifter til militæret. Bogen beskriver i detaljer, hvordan de vigtigste officersfamilier gifter sig indbyrdes, hvilket fører til indavl, og hvordan overtro fylder en stor rolle i generalernes ageren, f.eks. da en spåkone i 2002 anbefalede at bygge Naypyidaw, en helt ny hovedstad ude midt i ingenting.  

Læs også: https://danwatch.dk/undersoegelse/kupmagere-har-adgang-til-persondata-fra-telenor/

Derudover bringer bogen en række interessante vidneberetninger fra nogle af de få hundrede myanmarere, der er flygtet til Danmark de seneste årtier. Man følger dem til demonstrationer mod militærjuntaen og læserne møder bl.a. den 23-årige ingeniørstuderende Ni Chin Sung, som flygtede fra Myanmar til Danmark som 10-årig. 

“I vores landsby købte soldaterne ikke mad. De kom bare og tog vores høns, vores ris og vores grøntsager,” forklarer Ni Chin Sung. 

“Soldaterne kunne godt lide vores landsby, for her var det sådan, at de ikke behøvede at bære deres rygsække, for det fik de folk i landsbyen til. Og hvis man ikke gjorde det, så slog de og sparkede og sagde: “Du er en hund, du kan ingenting”. 

Uvis fremtid 

Lige nu er det uvist, hvad fremtiden bringer Myanmar. De seneste uger har militæret formået at inddæmme demonstrationerne og mange mennesker forsøger så småt at vende tilbage til en normal hverdag igen. 

Læs også: https://danwatch.dk/undersoegelse/sjldne_jordarter_til_verdens_gronne_omstilling/

“Mange læger og sygeplejerske nedlagde arbejdet efter kuppet, indtil for ganske nyligt hvor de måtte give op og gå tilbage til arbejdet, fordi covid19-smitten stiger så voldsomt i landet i øjeblikket,” fortæller Eva-Marie Møller.   

Men sprækkerne i militærjuntaens betonfacade viser sig stadig fra tid til anden gennem sporadiske demonstrationer i storbyerne, mens Aung San Suu Kyis NLD-parti har sat en skyggeregering op et hemmeligt sted i landet, som forsøger at samle etniske grupperinger til væbnet kamp mod militæret, forklarer Eva-Marie Møller. 

“Demonstrationerne, hvor der skydes på folk, er stort set ophørt. Men landet er stadig i undtagelsestilstand. Demonstrationerne i dag foregår ved, at folk samles og løber gennem gaden meget hurtigt, hvorefter de opløses igen, inden de kan nå at blive arresteret. På den måde kan de stadig vise deres modstand mod militærjuntaen”.    

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down