Danske bananer kan være sprøjtet med livsfarlige pesticider

Små fly sprøjter banan-plantager i Ecuador med pesticider, som er ulovlige i Danmark og EU, bl.a. fordi de er sygdomsfremkaldende. I banan-provinserne er der markant flere tilfælde af kræft, højere dødelighed blandt pesticidepiloterne. Der fødes flere børn med handicap end noget andet sted i landet. Banan-arbejdere og piloter fortæller, at pesticiderne gør dem alvorligt syge. Danske supermarkeder kan ikke garantere, at deres bananer ikke er dyrket med livsfarlige sprøjtegifte.
Dato
14. december 2017
Små fly sprøjter banan-plantager i Ecuador med pesticider, som er ulovlige i Danmark og EU, bl.a. fordi de er sygdomsfremkaldende. I banan-provinserne er der markant flere tilfælde af kræft, højere dødelighed blandt pesticidepiloterne. Der fødes flere børn med handicap end noget andet sted i landet. Banan-arbejdere og piloter fortæller, at pesticiderne gør dem alvorligt syge. Danske supermarkeder kan ikke garantere, at deres bananer ikke er dyrket med livsfarlige sprøjtegifte.
Samarbejdspartner
I samarbejde med Dagbladet (Norge). Undersøgelsen er produceret med støtte fra Danidas CSR-pulje 2015.
Redigerende: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)
Redaktør: Louise Voller | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

Danske bananer kan være sprøjtet med livsfarlige pesticider

Sådan gjorde vi

Danwatch har interviewet 34 bananarbejdere, piloter, pårørende til syge og afdøde af giftskader, og vi har forelagt vores dokumentation for eksperter i pesticider samt læger, der kender til giftskaderne i Ecuador.

Pesticider i Ecuadors bananproduktion

Danwatch har fået en liste over de 26 mest almindeligt brugte pesticider i Ecuadors bananprovinser.

Listen er en samkøring af data fra landbrugsministeriet i Ecuador med en liste over pesticider fra Pesticide Action Network.

[popup_trigger id=”22162″ tag=”span”]Se listen her[/popup_trigger]

Data er efterfølgende bearbejdet af miljøingeniør Alexander Naranjo.

Eksperter siger, at disse pesticider anvendes generelt i Ecuadors bananproduktion. Vi har bedt danske eksperter vurdere pesticidernes farlighed.  

Læs mere

Giften kommer fra himlen.

Sådan siger flere bananarbejdere fra Ecuadors bananplantager, som Danwatch har interviewet.

Fra små propelfly sprøjtes pesticider og fungicider ud over kilometervis af bananplantager og alt andet, der findes imellem plantagerne: Landsbyer, skoler med børn, der leger, og bananarbejderne. Alle bliver ramt af et fint lag klistret støv, når flyene uanmeldt sprøjter bananerne cirka én gang om ugen.

Og giften fra himlen er livsfarlig. I en ny rapport fra Acción Ecológica nævnes 26 sprøjtemidler, der i 2017 er almindeligt anvendt i Ecuadors bananproduktion – syv af navnene er ulovlige at anvende i EU.

Hele 18 af pesticiderne på listen er ifølge Miljøstyrelsen ulovlige at anvende i Danmark. Mange af dem er ulovlige, fordi de er for farlige for de mennesker, der skal arbejde med dem, siger eksperter til Danwatch.

Videnskabelige studier kæder flere af disse sprøjtemidler sammen med kræft, deformiteter hos børn og højere dødelighed – og i Ecuadors bananprovinser er forekomsten af disse lidelser markant højere end i resten af Ecuadors befolkning.

En giftig førsteplads

Ecuadors tre bananprovinser Guayas, Los Ríos og El Oro deler en giftig førsteplads. De er både centrum for landets bananproduktion, der leverer flere bananer til verden end noget andet land, og de toppede i 2012 landets statistikker for børn født med handicap, ifølge statistik fra Manuela Espejo-missionen.

Farlige pesticider

Flere undersøgelser dokumenterer en sundhedsrisiko ved at leve tæt på og arbejde med pesticider i Ecuadors bananproduktion

Øget risiko for kræft

%

Så stor er kræftrisikoen i de  bananproducerende provinser mod 2,4 procent risiko generelt i Ecuador.

Kilde: Ecuadors ombudsmandsinstitution Defensoría del Pueblo, 2007 og miljøorganisationen Acción Ecológica, 2007

Børn fødes med deformiteter

%

af børn født i de banan-producerende provinser fødes med misdannelser. På landsplan er tallet 0,22 %

Børn fødes med mentale handikap

%

af børnene i El Oro-provinsen bliver født med et mentalt handicap grundet genetisk skade. På landsplan er andelen 0.19 %.

To eksperter i pesticider, miljøingeniør Alexander Naranjo og sundhedsgeograf Patricia Polo Almeida siger, at de 26 pesticider på listen bruges generelt i Ecuadors bananproduktion.

Medmindre bananerne er økologiske er det altså disse pesticider, der bliver sprøjtet med fra små fly i Ecuador. Bananer, der i Danmark bla. ender på hylderne hos Coop, Meny, Spar, Aldi og Lidl, der alle oplyser til Danwatch, at de importerer ikke-økologiske bananer fra Ecuador.

Coop, Aldi og Lidl oplyser, at alle deres bananer kommer fra Rainforest Alliance certificerede plantager.

Bæredygtighedscertificeringen, Rainforest Alliance er dog ikke nødvendigvis en garanti, men det vender vi tilbage til.

Sprøjtefly over mennesker er “ikke i orden”

Vi har bedt eksperter om at vurdere listen over de 26 mest almindelige pesticider i Ecuador samt Danwatchs fotos fra bananplantagerne.

Lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen, påpeger, at når pesticiderne ikke er godkendt i EU og Danmark behøver det ikke kun at handle om farlighed. Der kan være andre årsager til, at der ikke er søgt godkendelse af dem, der handler om klima, jordbund, insekter og andre forhold.

Dernæst understreger Raun Andersen, at alle pesticider er farlige, hvis de ikke behandles korrekt. Endelig er flere af de 26 pesticider ikke lovlige at anvende i Danmark og EU, fordi de er for farlige. Hun peger på tre specifikke pesticider: terbufos, cadusafos og chlorpyrifos:

“Det er insektmidler, og de har en relativt høj akut giftighed, så man frygter skader for dem,  der skal arbejde med det. Det sidste blev forbudt i Danmark omkring 2011. De er nervegifte og kemisk set i familie med krigsgasserne, og i værste fald kan man dø af det, hvis man får dem på huden, indånder dem, eller får dem i kroppen på anden vis”.

Lektor i Arbejds- og Miljømedicin fra Syddansk Universitet, Erik Jørs er enig i den vurdering:

“Nogle af dem, cadusafos, terbufos, paraquat, er akut giftige og derfor forbudt, mens andre, benomyl, carbendazim, flusilazole, tridemorph, er mindre akut giftige, men de er mistænkte for at have skadevirkning på forplantningsevne, fostret eller være kræftfremkaldende og er derfor forbudt”, forklarer Erik Jørs.

Helle Raun Andersen påpeger desuden arbejdernes manglende sikkerhedsudstyr på Danwatch’ fotos fra bananplantagerne:

“Hvis der er pesticider i det, så skal de have handsker og maske på, hvilket de ikke har. De fleste af stofferne optages af huden, så ham, der står med en dyse, han kan indånde de små dråber, og han får det på huden. Man kan sagtens tage skade, hvis man udsættes for pesticider over tid. Alle pesticider er giftstoffer, og derfor er der al den her regulering”.

Børn fødes med handicap

Der er 11 gange så stor risiko for at føde et barn med misdannelser i banan-regionerne, end der er på landsplan. I regionerne er der 2,58 % risiko mod 0,22 % på landsplan i Ecuador. Der er også markant højere forekomst af dødelighed og kræft i områderne. Det viser yderligere to rapporter fra henholdsvis Ecuadors ombudsmandsinstitution, Defensoría del Pueblo og miljøorganisationen Acción Ecológica, begge fra 2007.

Piloter, der flyver med sprøjtegift, har 40 procent højere dødelighed end resten af befolkningen og blandt andre banan-arbejdere er dødeligheden 25 procent højere. Kræftrisikoen i bananprovinserne er 5,5 gange større end generelt i Ecuador.

Flere eksperter kæder disse konsekvenser sammen med de sprøjtemidler, der sprøjtes fra fly ud over bananplantagerne. Og alt andet, der befinder sig ved siden af plantagerne.

En af eksperterne er epidemiolog Jaime Breilh, der er rektor på Universidad Andina i Ecuadors hovedstad Quito. Han forklarer sammenhængen mellem dødelighed, kræft og pesticider.

”Der er et enormt højt antal piloter med kræft og leverskader, og når vi sammenligner deres dødelighed med lignende befolkningsgrupper, så har de markant højere dødelighed”, siger Jaime Breilh.

Ifølge Breilh er der ikke tvivl om sprøjtemidlernes negative påvirkning af bananarbejdernes sundhed og af befolkningen, der lever i områder, hvor sprayning fra sprøjteflyene foregår:

”Sprøjtemidler påvirker nervesystemet. Ikke kun for arbejdere, men også deres familier på grund af kontakten med pesticiderne. I et område, hvor der sprayes, falder pesticiderne ikke kun ned på bananerne, men også på arbejderne. Der bliver sprayet over skoler, børn og vand. Og i bananområdet er det et miks af giftige og kræftfremkaldende stoffer samt ekstremt dårligt psykisk arbejdsmiljø,” siger Jaime Breilh.  

Sprøjtning med fly hen over beboelse eller mennesker er aldrig i orden, siger lektor i miljømedicin fra Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen:

“Uanset hvad, så skal man ikke sprøjte med fly hen over mennesker, det er helt klart. Det er forbudt i DK, fordi det er meget, meget svært at undgå at ramme mennesker. Men derudover, så forurener det miljø og omgivelser”.

Den sovende katastrofe

En anden ekspert er læge med speciale i tropiske sygdomme, Adolfo Maldonado. Han er forfatter til flere rapporter om pesticideskader, herunder en rapport om luftforurening fra sprøjtning af bananplantager, Impacto De Las Fumigaciones Aéreas en las Bananeras de las Ramas-Salitre-Guayas (2007).

”Det er meget svært at bekræfte 100 %, at en bestemt sygdom eller skade skyldes pesticider. Men genetiske problemer er typiske konsekvenser af pesticiderne. Og de markant hyppigere tilfælde i disse områder er jo meget påfaldende”, siger Adolfo Maldonado.

Derudover er der sparsom viden om effekten af at blande de forskellige kemiske stoffer, det, der i bananområderne kaldes ”dødens cocktail”.

“Det er en sovende katastrofe, hvis omfang vi kun aner i dag: Har du gift i nervesystemet, kan det ses om tre dage. Men har du et kræftfremkaldende stof, kan du se det om et år eller om ti år alt afhængigt af produktets farlighed”, siger Jaime Breilh.  

Jaime Breilh mener, at der er grund til bekymring:

”Hvis du indånder de her pesticider eller for eksempel får det på huden, kan du udvikle kræft, få påvirket dit immunsystem, din knoglemarv. Hvis knoglemarven er påvirket af kemikaliet, fungerer immunsystemet ikke ordentligt. Hvis du får børn, kan de blive født med misdannelser. Og hvis børnene er udsat for pesticider, kan de for eksempel udvikle leukæmi. Det er en ond cirkel”, siger Jaime Breilh.

Branchen afviser

Bananindustrien i Ecuador er ikke hvilken som helst forretning. Ud af landets 16 millioner indbyggere arbejder to millioner med bananer ifølge Ecuadors bananeksportørforening Asociación de Exportadores de Banano del Ecuador. 200.000 er ansat direkte i banan-produktionen, der er den næststørste økonomiske sektor efter olie.

Formand for brancheforeningen for bananeksportører i Ecuador (AEBE), Eduardo Ledesma, afviser blankt rapporten fra Acción Ecológica.

“Bananerne opfylder EU’s krav til tolerance af pesticider. Tendensen i Ecuador er at fjerne pesticider i henhold til hvert enkelt lands behov eller krav. Ecuador anvender ikke produkter, der ikke er tilladt i EU eller USA”, siger formand for brancheforeningen Eduardo Ledesma.

I Ecuador finder Danwatch  imidlertid ulovlige pesticider i et skur ved en bananplantage. Det fortæller vi til Eduardo Ledesma.

“Jeg ved ikke, hvilke plantager I har besøgt, hvor I har set pesticider, der ikke er godkendt af EU for at komme med den anklage. (…) Som forening forsøger vi at få vores partnere til at overholde reglerne”, siger han.

Vi har også talt med arbejdere, som befinder sig under sprøjteflyene, når der sprayes med pesticider fra luften…

“Det er løgn, det er løgn, fordi arbejderne får besked. Hold op på at insistere på det, for det er løgn. Jeg har selvfølgelig været til stede, når de sprayer, og der er ingen, der er så dumme, at de gør det. Jeg siger dig, det er løgn. Hvis du virkelig vil lave løgn ud af sandheden, så lad os afslutte interviewet. Jeg siger dig, det er løgn”, siger han.

De danske supermarkeders ansvar

Ifølge FN’s retningslinjer for virksomheder og menneskerettigheder, der omfatter alle virksomheder, så er det ikke kun bananproducenterne, men også de danske supermarkeder, der har et ansvar for at vide, om de produkter de sælger, skader mennesker eller miljøet.

Det understreger Troels Børrild, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke med særligt fokus på virksomhedsansvar.  

“Hvis de køber bananer fra farme, hvor pesticiderne bliver brugt, så er de som minimum forbundet til problemet, og så er der en forventning om, at de skal gøre noget ved problemet under de internationale retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd”, siger Troels Børrild.

Ecuador eksporterer knap en tredjedel af sine bananer til EU, og herfra fragtes en andel videre til Danmark, hvor de bliver solgt i danske supermarkeder.

Hvem sælger konventionelle bananer fra Ecuador
– og hvor mange?

Ton (2017)
Ton (2017)

?

Bekræfter, at de sælger konventionelle bananer fra Ecuador men vil af forretningsmæssige hensyn ikke oplyse hvor mange.

?

Bekræfter, at de sælger konventionelle bananer fra Ecuador men vil af forretningsmæssige hensyn ikke oplyse hvor mange.

Resultaterne er skræmmende. Vi synes, at det er en vigtig problemstilling at belyse og italesætte, og det har givet anledning til interne diskussioner omkring håndtering af området.

De fire danske supermarkeder Coop, Lidl, Aldi og Dagrofa (Meny og Spar) kan ikke afvise, at bananerne i deres butikker er sprøjtet med livsfarlige pesticider – heller ikke selvom Coop, Aldi og Lidl udelukkende køber bananer fra plantager, der er certificerede med bæredygtighedsmærket Rainforest Alliance.

Det er nemlig ingen garanti mod de livsfarlige pesticider.

Dagrofa oplyser, at mindre end 1 % af deres bananer kommer fra Ecuador. I 2017 var det konkret 19,3 ton. Mogens Werge, CSR ansvarlig hos Dagrofa oplyser:

“Vi ved ikke præcist hvilke pesticider, der anvendes, da det afhænger af svampe- og skadedyrsangreb. Vi kan derfor ikke umiddelbart udelukke, at der i nogle tilfælde kan være anvendt pesticider, der er forbudt, hvis anvendelsen havde været i Danmark, men som bekendt dyrkes der ikke bananer i Danmark”, oplyser Mogens Werge og understreger, at de vil tage det op med deres leverandører:

“Det er jo ikke tilfredsstillende, hvis der bliver sprøjtet udover familier og bananarbejdere – det er klart. Vi vil gå tilbage i varekæden og stille spørgsmål om, hvilke pesticider, der anvendes, og hvordan de anvendes. Da vi køber relativt få bananer er vores indflydelse lille, men ofte hjælper det blot at stille spørgsmål”, siger han.

Aldi og Lidl vil “af konkurrencehensyn” ikke oplyse, hvor mange bananer de får fra Ecuador, eller hvor de får dem fra.

Både Coop, Lidl og Aldi oplyser, at deres bananer kommer fra plantager, der er certificerede med bæredygtighedsmærket Rainforest Alliance, men: Rainforest Alliance oplyser til Danwatch, at ud af 168 Rainforest Alliance certificerede plantager i Ecuador er kun tre plantager auditeret og godkendt i overensstemmelse med de nye standarder. En plantage levede ikke op til standarderne, mens resten er i overensstemmelse med 2010-standarderne.

 Hos Lidl siger kommunikationschef Morten Vestberg:

“En certificering er ikke en garanti mod dårlig praksis, og hvis Rainforest Alliance modtager en klage over et større brud på standarden, som f.eks. brug af forbudte pesticider, udføres der en undersøgelsesrevision”.

Hos Coop oplyser CSR-ansvarlig Anne Mette Brasen, at mindre end 1 % af deres bananer kommer fra Ecuador. I 2017 var det 379 ton. Coop kommenterer specifikt på Danwatchs undersøgelse:

“Resultaterne er skræmmende. Vi synes, at  det er en vigtig problemstilling at belyse og italesætte, og det har givet anledning til interne diskussioner omkring håndtering af området.  Vi er opmærksomme på udfordringerne med sprøjtning fra fly, og derfor er det også et af de forhold, som vi naturligt og løbende adresserer i vores dialog med leverandøren”.

Hos Aldi oplyser CSR Manager Pia Halldorsson, at Aldis bananer er Rainforest Alliance certificerede, og det skulle garantere udfasning af de farligste pesticider.

“Skulle det mod forventning vise sig ikke at være tilstrækkeligt, vil vi se på hvilke andre initiativer, der er nødvendige”, skriver Pia Halldorsson, CSR-ansvarlig i Aldi.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross