En Danwatch-undersøgelse
En Danwatch-undersøgelse
En cocktail af pesticider, hvoraf flere er ulovlige i EU og Danmark, sprøjtes ugentligt ned over bananplantager, men også bananplukkere og beboere i små landsbyer i Ecuador. Undersøgelser viser, at der anvendes 26 pesticider hvoraf 18 er forbudte i Danmark og syv af dem er forbudte i EU, bla. fordi de ifølge eksperter er for farlige. Mød én af de piloter, der selv er blevet syg af jobbet som pesticidepilot.
Louise Voller

Redaktør

Lise Josefsen Hermann
Journalist
Rebeca Calabria
Journalist

Redaktør: 21, louise, louise, lv@danwatch.dk, , 2017-09-11 10:52:37, 1519205028:$P$B0CROYwWzo5T1q3KATzq3F6tVvPdaQ/, 0, Louise Voller, og 21

Louise Voller

Redaktør

Lise Josefsen Hermann
Journalist
Rebeca Calabria
Journalist

Redigering: Amalie Linde / Foto: Esteban Barrera (Danwatch) & Jesper Nymark (Danwatch)

Redaktør: 21, louise, louise, lv@danwatch.dk, , 2017-09-11 10:52:37, 1519205028:$P$B0CROYwWzo5T1q3KATzq3F6tVvPdaQ/, 0, Louise Voller, og 21

I samarbejde med Dagbladet (Norge)
En cocktail af pesticider, hvoraf flere er ulovlige i EU og Danmark, sprøjtes ugentligt ned over bananplantager, men også bananplukkere og beboere i små landsbyer i Ecuador. Undersøgelser viser, at der anvendes 26 pesticider hvoraf 18 er forbudte i Danmark og syv af dem er forbudte i EU, bla. fordi de ifølge eksperter er for farlige. Mød én af de piloter, der selv er blevet syg af jobbet som pesticidepilot.

Anonymiseret

Navne på personer og plantager er i nogle tilfælde skjult eller anonymiseret af hensyn til arbejdernes sikkerhed. De rigtige navne er redaktionen bekendt.

Det bugner med bøtter, tønder og spande med sprøjtemidler i det lille skur på en af de mange landingsbaner for sprøjtefly i Ecuadors bananprovinser. De mange beholdere vidner om, hvad der er i den klæbrige støvregn over bananområderne. Dagens sprøjtning er næsten ovre, og det sidste sprøjtefly er sendt på vingerne.

Navnet Dithane 600 går igen på bøtterne. Det er det mest almindelige sprøjtemiddel i bananproduktionen i Ecuador og er tilladt i både EU og Danmark.

Et andet af pesticiderne, som vi ser i et skur ved en bananplantage er Gramoxone med aktivstoffet Paraquat. Paraquat er ulovligt i både i Danmark og EU.

Jorge Acosta Orellana er tidligere pilot i sprøjtefly og har sprayet i massevis af pesticider ud over ecuadorianske bananplantager. Og hvad der ellers befandt sig under hans fly.

Giftige pesticider

Der er 26 aktive stoffer i sprøjtemidlerne i Ecuadors bananproduktion, men de er gemt bag et utal af kommercielle navne.

18 af de aktive stoffer er som sagt ikke-godkendte i Danmark, syv er ikke-godkendt i EU.

Se listen her

”I begyndelsen kendte jeg ikke til de her risici. En gang var der en toksikolog, der sagde til os, at man kunne drikke en galon (omkring fire liter) Mancozeb, uden at der skete noget”.

Nu ved Jorge Acosta Orellana, at det er noget vrøvl.

Det værste pesticide tilbage

Inden vi kommer til Jorge Acosta Orellanas historie, ser vi nærmere på ét af de syv stoffer, der er forbudt i EU, men der sprøjtes med i Ecuadors bananplantager; Paraquat.

Alexander Naranjo er miljøingeniør og har i 2017 udgivet undersøgelsen Den anden krig – Situationen med Pesticider i Ecuador for miljøorganisationen Acción Ecológica, der viser, at der anvendes 26 aktive stoffer i sprøjtemidlerne til Ecuadors bananproduktion – 18 af disse er ikke godkendt i Danmark.

“Paraquat er rigtig giftigt. Det er det værste sprøjtemiddel vi har tilbage i Ecuador”,  siger Alexander Naranjo.

Gramoxone er det kommercielle navn for paraquat - et farligt sprøjtemiddel, som er forbudt i EU. Alligevel sprøjtes der med paraquat i ecuadorianske bananplantager, der eksporterer bananer til EU.

”Paraquat og diquat er i familie, de er begge ukrudtsmidler, og de ætser og irriterer. Paraquat er det farligste, og når det ikke er tilladt i EU og DK, så er det især fordi det skader lungerne, og den effekt kan være ret vedholdende.”

Helle Raun Andersen, ph.D. i miljømedicin fra Syddansk Universitet Tweet

En undersøgelse fra miljømyndighederne i USA fra 2016 viser en sammenhæng mellem Paraquat og risici for kronisk bronkitis og stofskiftesygdomme, men også tilfælde af Parkinsons. I Danmark har Paraquat været forbudt siden 1994. I flere EU lande var Paraquat forbudt før 2003 – og i hele EU har det været forbudt siden 2007.

Paraquat er yderst giftigt og giver øjeblikkelige skader hvis det kommer i kontakt med mund, mave eller tarme, ifølge amerikanske myndigheder ved Centers for Disease Control and Prevention.

Paraquat skaber kemiske, giftige reaktioner i kroppen, primært i lunger, lever og nyrerne og kan også skabe cellemutationer. Alt efter hvor store mængder man indtager, kan der gå få timer til flere uger før konsekvenserne af det giftige stof melder sig. Dette er blandt andet hjerte, nyre og leversvigt, ardannelse i lungerne, koma, væske i lungerne og dødsfald. Der findes ingen modgift til behandling af patienter, der er blevet forgiftet af paraquat, skriver Centers for Disease Control and Prevention (CDC).

De amerikanske myndigheder anbefaler, at hvis paraquat kommer på tøjet, så skal man hurtigst muligt tage tøjet af – og hvis det er kommet på en trøje, må denne ikke hives over hovedet, men skal klippes af og kommes i en pose. Får man det direkte på huden, skal man vaske sig grundigt straks.

Både Dithane 600 med aktivstoffet, Mancozeb og paraquat er velkendte for ekspert i miljømedicin fra Syddansk Universitet, Helle Raun Andersen:

“Mancozeb er et svampemiddel, og det er mistænkt for at påvirke skjoldbruskkirtlens funktion. Hvis gravide påvirkes, så kan det gå udover fostrene, fordi hjernens udvikling er afhængige af morens hormoner fra skjoldbruskkirtlen . Det ved man fra gravide kvinder, og så ved man det fra dyreforsøg”, siger Helle Raun Andersen. Hun forklarer, at Paraquat er et ukrudtsmiddel.

“Paraquat og Diquat er i familie, de er begge ukrudtsmidler, og de ætser og irriterer. Paraquat er det farligste, og når det ikke er tilladt i EU og DK, så er det især fordi det skader lungerne, og den effekt kan være ret vedholdende”, forklarer Helle Raun Andersen.

Den langvarige skade

Men det er ikke kun de umiddelbare fysiske og mærkbare mén, der er det alvorlige, påpeger epidemiolog Jaime Breilh, som er rektor på Universidad Andina i Quito og forfatter til flere undersøgelser om sprøjtemidlers påvirkning af bananarbejderes sundhed i Ecuador.

Jaime Breilh forklarer, at et kræftfremkaldende stof eksempelvis ikke viser sig med det samme, men kan ses ét eller 10 år efter, afhængigt af dets farlighed.

Én ting er pesticidernes farlighed, en anden ting er måden, de påføres bananplanterne. Cirka én gang om ugen bevæger et lille fly i store cirkler over bananplantagerne. Tæt på bananplanterne, men ikke tæt nok, for de falder ofte ned over landsbyerne i nærheden.

Så tæt kan landsbyer og bananplantager ligge på hinanden.

Så tæt kan landsbyer og bananplantager ligge på hinanden.

I gennemsnit er antallet af sprøjtninger med sprøjtefly steget fra 22 til 45 flysprøjtninger om året per bananplantage i Ecuador. Det vil sige næsten en luftsprøjtning om ugen. Det viser rapporten fra miljøingeniør Alexander Naranjo.

EU anerkender, at flysprøjtning kan have alvorlige negative virkninger på menneskers sundhed og ønsker derfor ikke de negative påvirkninger på det menneskelige helbred hos EU’s befolkning. Derfor frarådes det at sprøjte afgrøder med pesticider fra sprøjtefly, medmindre der er særlige vilkår, hvor det undtagelsesvist kan være en fordel og ikke en risiko for mennesker og miljø.

Alligevel risikerer europæiske forbrugere at købe bananer, der er sprøjtet fra fly med pesticider, som er så farlige, at de risikerer at gøre arbejdere og deres børn syge.

I Danmark er det som hovedregel ulovligt at sprøjte fra fly, netop af hensyn til sundhed og miljø, oplyser Miljøstyrelsen til Danwatch. Der kan dog i særlige tilfælde gives dispensation, men der er pt ikke givet:

“Der er ikke p.t. godkendt bekæmpelsesmidler til udbringning med luftfartøj. Dermed sprøjtes der heller ikke med pesticider fra fly i Danmark i dag”, oplyser Miljøstyrelsen.

Sprøjtede pesticider ned over børn

Da Jorge Acosta Orellanas kone døde, blev det et wake-up call for sprøjtefly-piloten. Han stoppede arbejdet som sprøjtepilot og dannede fagforeningen Astac, der forsøger at organisere ecuadorianske bananarbejdere, som lever i konstant frygt for at miste deres levebrød og endda for deres sikkerhed.

Bananområderne i Ecuador topper landets statistikker for børn født med misdannelser ifølge en rapport fra Defensoria del Pueblo, som er en offentlig instans ligesom Ombudsmandsinstitutionen. Et faktum, som flere eksperter kæder direkte sammen med de sprøjtemidler, der sprayes fra sprøjtefly over bananplantagerne.

Den tidligere sprøjtepilot begyndte at få problemer med samvittigheden på arbejdet.

Tidligere sprøjteflys-pilot Jorge Acosta (57).

”Engang da jeg var i El Oro-provinsen, skulle jeg spraye ud over et to-etagers hus. Der var to piger udenfor og lege. Da flyet kom tæt på, så jeg, hvordan de tog vasketøjet ind. Jeg nægtede at spraye ned over det hus, over pigerne og vasketøjet. Bagefter kom bananproducenten og klagede over, at jeg ikke havde sprayet hans plantage.”

Jorge Acosta Orellana begyndte også at bekymre sig over sprøjtepiloternes sundhed:

“Mange af mine tidligere kammerater havde problemer med hurtig hjerterytme, sløret syn og svimmelhed. Når vi talte om vores oplevelser, havde vi alle de samme symptomer. Der var en pilot, som besvimede på vej ud af flyet, efter at have sprayet med et mix af Mancozeb og Calixin”, fortæller Jorge Acosta Orellana.

Calixin er også på listen over ikke-godkendte stoffer i Danmark og EU.

”Jeg følte også hurtig hjerterytme, sløret syn og træthed, men jeg troede, det skyldtes et hjerteproblem. Jeg gik til lægen, men han sagde, at alt var fint, og at det sandsynligvis skyldes en forgiftning. At det med stor sandsynlighed var en forgiftning af sprøjtegiftene, for symptomerne passede lige på det alle os sprøjtefly-arbejdere følte. Jeg begyndte at blive bekymret, fordi en dag lige efter at have fløjet og sprayet med Mancozeb, var jeg var lige ved at besvime”, siger Jorge Acosta Orellana.

Miljøingeniør Alexander Naranjo nikker genkendende til Jorge Acostas historie:

”Mancozeb er en af de vigtigste årsag til forgiftninger. Og når man sprøjter med Mancozeb bør folk forlade plantagen minimum 24 timer efter. Det hjælper ikke noget bare at tage væk et øjeblik”, fortæller han.

De bananarbejdere, Danwatch talte med, forlader aldrig bananplantagen 24 timer efter luftsprøjtningen. Nogle forlader plantagen om eftermiddagen, når sprøjtningen foregår og genoptager arbejdet tidligt næste morgen. Næsten alle fortalte, at de var blevet tvunget til at fortsætte arbejdet i plantagen samtidig med at sprøjteflyet sprayede pesticider ud over plantagen, bananplanterne og dermed også arbejderne.

Alexander Naranjo bekræfter, at det ikke kun er bananarbejderne, der er i risikogruppen, men også lokalbefolkningen, der bor i nærheden.

”Sprøjtemidlerne bevæger sig med vinden. Der er for eksempel fundet Mancozeb én kilometer væk fra bananplantager. Pesticiderne er dynamiske, de bevæger sig med floden, regnen og vinden”, fortæller han.

En farlig cocktail

Miljøingeniør Alexander Naranjo er dybt bekymret over brugen af pesticider.

”Folk forstår ikke, hvad det betyder at være det største bananeksportland i verden. Folk er stolte af vores bananer. Men der sker en vilkårlig brug af de her pesticider. Det er en virkelig en forfærdelig situation”, siger Alexander Naranjo.

”De stoffer, der er forbudte i EU bruges i alle konventionelle bananplantager i Ecuador”, forklarer Alexander Naranjo. Og det er ikke fordi, at Ecuador er et specielt dårligt eksempel af de bananproducerende lande fortæller han:

”Realiteterne er ens i bananproduktionen i andre lande som for eksempel Colombia, Costa Rica, Guatemala og Peru”.

En del af problematikken omkring pesticiderne i bananproduktionen er også, at der ikke kun bliver brugt én slags af gangen, når der sprayes fra sprøjteflyene.

”Det er en hel cocktail af pesticider. Der blandes flere og én af dem er altid Mancozeb. Problemet er, at der kendes meget lidt til effekten af at blande pesticiderne på denne måde“, siger Alexander Naranjo.

Kronisk påvirkning af sundheden

Patricia Polo Almeida er sundhedsgeograf og  har lavet adskillige studier om bananarbejdernes sundhed og arbejdsforhold i flere bananprovinser i Ecuador.

Patricia Polo Almeidas studier viser, at banan-arbejderne er bevidste om, at pesticiderne påvirker deres sundhed. Men, de forbliver i arbejdet for at brødføde familien. De ønsker ikke, at deres børn vælger samme vej.

“De føler, at der ikke er andre muligheder end at arbejde med bananer, fordi de har familie og bliver nødt til at arbejde”, siger Patricia Polo Almeida.

Ifølge Patricia Polo Almeida har lokalbefolkningen og bananarbejderne grund til at bekymre sig:

”Det er en cocktail af kemikalier, der sprayes med. De påvirker arbejdernes sundhed og også befolkningen, der lever i banan-områderne. Sprayning med pesticider fra fly påvirker alle. Det bevæger sig med vinden. Der er mange handicappede børn, hvis forældre arbejder med bananer”, fortæller Patricia Polo Almeida.

”Problemet er, når flyene sprayer. Det har en grim lugt og forurener det hele. Man bliver svimmel og det svier i næsen. Bananplantagen er tæt på. Men folk bliver jo nødt til at arbejde. For hvis ikke de arbejder, hvad skal de så spise? De folk, der er ude i plantagen for at arbejde, når sprøjteflyene kommer. Hvad skal de gøre? De bliver nødt til at fortsætte med arbejdet, ellers bliver de fyret”.

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load