Danish Crown er i øjeblikket på anklagebænken for vildledende markedsføring i det, der bliver kaldt “Danmarks første klimaretssag”. Nu kan selskabet føje endnu et problem til samlingen.
Flere eksperter udtaler til Danwatch, at forskningen bag reklamekampagnen fra 2020, som Danish Crown er blevet sagsøgt for, ikke lever op til Forbrugerombudsmandens krav.
Reklamekampagnen markedsførte det, som Danish Crown kaldte “Klimakontrolleret gris”. En af påstandene i reklamerne var, at dansk svinekøds klimaaftryk blev mindsket med 25 procent siden 2005.
Dokumentationen bag den påstand er en såkaldt livscyklusvurdering fra Aarhus Universitet. Det er en metode til at beregne produkters klima- og miljøaftryk og forkortes LCA.
Men ifølge eksperter lever rapporten fra Aarhus Universitet ikke op til de såkaldte ISO-standarder, som Forbrugerombudsmanden som udgangspunkt kræver i grøn markedsføring. Eksperterne mener, at rapporten undervurderer dansk svinekøds klimaaftryk.
Aarhus Universitet erkender til Danwatch, at rapporten ikke er ISO-certificeret men står stadig bag resultaterne i den. Det gør Danish Crown også og mener, at livscyklusvurderinger “uden problemer kan følge andre standarder”.
Kim Christiansen, der godkender livscyklusvurderinger som konsulent og har deltaget i udarbejdelsen af ISO-standarderne i Dansk Standard, forklarer, hvorfor rapporten ikke lever op til standarderne.
“Rapporten lever ikke op til ISO-standarderne på tre områder. Den er ikke fagfællebedømt eller kvalitetssikret af andre forskere. Der er ikke regnet på, hvor usikkert resultatet er. Og der er ikke redegjort for, hvorfor der ikke er regnet på forskellige miljøkategorier herunder klimaaftrykket fra dyrkning af foder”, siger kemiingeniør og LCA-konsulent Kim Christiansen.
Søren Løkke, lektor ved Institut for bæredygtighed og planlægning ved Aalborg Universitet, er enig i, at rapporten ikke lever op til ISO-standarderne.
”Jeg er enig i de kritikpunkter Kim Christiansen peger på, og at rapporten derfor ikke fuldt ud lever op til ISO-standarderne. I forhold til rapportens konklusioner er det min vurdering, at den fraværende vurdering af konsekvenserne af arealanvendelsen særligt til foder – betyder, at klimaaftrykket både før og efter bliver undervurderet”, lyder det fra Søren Løkke.
Arealanvendelse dækker over brug af areal til landbrugsproduktion. Det belaster blandt andet klimaet at pløje jorden, da det udleder klimagasser fra jordens kulstoflager. Derudover er der også indirekte klimapåvirkning ved arealanvendelse. Brug af landbrugsjord øger den generelle efterspørgsel på jord og vil for eksempel være forbundet med øget fældning af regnskoven.
Søren Løkke pointerer, at rapporten – udover de førnævnte kritikpunkter – virker lødig, og at det ikke nødvendigvis ville give en mindre reduktion, hvis forskerne havde medregnet effekterne af arealanvendelse.
Danwatch afslørede for nyligt i samarbejde med Politiken, at Danish Crown havde så stor indflydelse på svinerapportens tilblivelse, at det ifølge eksperter i forskningsfrihed strider mod principper om armslængde og uvildighed. Men det er første gang, at eksperter i livscyklusanalyse udtaler kritik af rapporten.
Forbrugerombudsmanden vil ikke forholde sig specifikt til rapporten fra Aarhus Universitet. Men chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, Christian Poll, bekræfter over for Danwatch, at det som udgangspunkt er et krav, at markedsføring af produkters klimaaftryk skal dokumenteres med en livscyklusanalyse, der lever op til ISO-standarderne.
“Et udsagn om en vis reduktion i CO2-udledningen siden et bestemt årstal er en faktisk oplysning, som skal dokumenteres. Udsagnet skal dokumenteres med en livscyklusvurdering, og den skal som udgangspunkt leve op til ISO-standarderne”, lyder det i et skriftligt svar fra Christian Poll.
Kim Christiansen forklarer, hvorfor det er vigtigt, at livscyklusvurderinger lever op til ISO-standarderne.
For det første er det vigtigt med en såkaldt følsomhedsanalyse, som er beregninger af, hvor usikre forskningens resultater er. Han tilføjer, at resultatet på de 25 procents reduktion i rapporten fra Aarhus Universitet er så usikkert, at det ligger inden for en rimelig sandsynlighed, at der slet ikke har været nogen reduktion.
“Der er så mange usikkerheder i de forskellige antagelser og data, at det er muligt, at der slet ikke har været en reduktion, eller at den har været meget lille”.
Der skal også redegøres for valget af de former for miljøbelastning, som medregnes. Det bliver der ikke i rapporten, siger Kim Christiansen. Han undrer sig for eksempel over, at klimabelastningen fra arealanvendelse ikke er medregnet.
Professor og ekspert i livscyklusvurderinger Jannick Schmidt, er enig med Kim Christiansen i, at arealanvendelse bør medregnes.
“Livscyklusvurderinger af fødevarer bør medregne direkte og indirekte arealanvendelse. Det er en stor post i det samlede regnskab, og selvom der er uenighed om metoderne, skal det gøres”, siger Jannick Schmidt, professor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet.
Jannick Schmidt understreger, at han udtaler sig generelt og ikke specifikt om rapporten fra Aarhus Universitet. Det vil ikke være passende, da han arbejder i en konsulentvirksomhed, der laver livscyklusvurderinger for Danish Crown, siger han.
Jannick Schmidt bekræfter, at livscyklusvurderinger skal fagfællebedømmes eller kvalitetssikres af andre forskere, hvis den skal leve op til ISO-standarderne.
“Det er altid en god ide i forskning”, siger han.
Både Søren Løkke og Kim Christiansen bemærker, at rapporten ikke indeholder en analyse af, hvorvidt dansk svinekød har reduceret klimaaftrykket mere end andet svinekød.
En sådan analyse er en del af Forbrugerombudsmandens dokumentationskrav.
“Studiets resultater skal vise, at den opnåede reduktion er markant større end for tilsvarende produkter på markedet for tilsvarende tidshorisont”, skriver chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden Christian Poll.
En reduktion på 25 procent er formentlig heller ikke nok til at kunne betragtes som retvisende miljømarkedsføring, hvis reduktionen er opnået i løbet af mange år, tilføjer han.
“En reduktion på 25 procent over en lang årrække vil typisk ikke være markant bedre end tilsvarende produkter. Men det vil bero på en konkret vurdering”.
Institutleder Jørgen E. Olesen erkender over for Danwatch, at svinerapporten hverken er fagfællebedømt, inkluderer arealanvendelse eller indeholder en følsomhedsanalyse, og at den ikke er “ISO-certificeret”. Instituttet står dog bag resultatet i den, oplyser leder af Institut for Akroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen i et skriftligt svar.
Danwatch har derfor spurgt Aarhus Universitet, om universitetet er enig i Forbrugerombudsmandens beskrivelse af dokumentationskravet, og om universitetet har et ansvar, hvis Danish Crowns klimareklamer ikke lever op til Markedsføringsloven. Men universitetet vil ikke længere udtale sig på grund af den verserende retssag, lyder det.
“Af hensyn til den juridiske proces ønsker vi at afvente med yderligere kommentarer”, oplyser Ole Hertel, Prodekan for myndighedsbetjening og erhvervssamarbejde på Aarhus Universitet.
Danish Crown påpeger i et skriftligt svar, at det kun er som udgangspunkt, at Forbrugerombudsmanden kræver en LCA, der lever op til ISO-standarderne. Slagterigiganten tilføjer i den forbindelse, at rapporten lever op til EU’s metodekrav til livscyklusvurderinger, som hedder Product Environmental Footprint og forkortes PEF.
“Rapporten her er udarbejdet efter PEF-standarden, som er en harmoniseret EU-standard, der bygger på mange af de samme principper som ISO, og samtidigt er det den model, der efterspørges fra vores kunder på det europæiske marked”, skriver pressechef i Danish Crown, Jens Hansen.
“Derfor er vi fortsat af den overbevisning, at alle tal og resultater fra rapporten er fuldstændigt valide”, tilføjer han.
Dette står dog i kontrast til udmeldinger fra Aarhus Universitet. Universitetet noterer i et notat om livscyklusvurderinger i landbrugssektoren, at det er skrevet i PEF-retningslinjerne, at direkte arealanvendelse skal medregnes, hvilket svinerapporten ikke gør.
Er det en fej, at rapporten ikke medregner direkte arealanvendelse, når nu I skriver, at PEF fastslår, at det skal medregnes?
“Der er ikke en tale om en analyse baseret på fuld PEF eller ISO certificering, men en analyse baseret på principperne i PEF”, skriver Jørgen E. Olesen, leder af Institut for Akroøkologi ved Aarhus Universitet.
På spørgsmål om rapportens manglende fagfællebedømmelse pointerer Jørgen E. Olesen, at forskerne bag rapporten har fået publiceret en livscyklusvurdering i tidsskriftet Livestock Science i 2021, som er fagfællebedømt, og som bygger på den samme model, som svinerapporten gjorde.
Men artiklen i Life Stock Science er muligvis slet ikke relevant som dokumentation i retssagen mod Danish Crown. Rapporten kom først i 2021, cirka et år efter reklamekampagnen for Klimakontrolleret gris, og Forbrugerombudsmanden fastslår til Danwatch, at det er den dokumentation, som foreligger på det tidspunkt, hvor markedsføringen foregår, der tæller.
“Dokumentation, man har fået udarbejdet senere, end da selve markedsføringen fandt sted, er ikke relevant”, skriver Christian Poll, Chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden.
Selvom det er Vestre Landsret og ikke Forbrugerombudsmanden, der skal afgøre, om Danish Crown er skyldig i vildledende markedsføring, vil Forbrugerombudsmandens retningslinjer formentlig veje tungt. Det siger professor i markedsføringsret Caroline-Heide Jørgensen.
“Det giver rigtig god mening, at domstolene tillægger Forbrugerombudsmandens vejledning meget stor vægt, når de skal vurdere, om der er tale om vildledning eller ej”, siger Caroline-Heide Jørgensen, professor i markedsføringsret og leder af Center for Markeds- og Erhvervsret ved Københavns Universitet.
Det nuancerer professor i markedsføringsret Jan Trzaskowski dog. Han påpeger, at Forbrugerombudsmandens ikke er en domstol, og at Vestre Landsret derfor ikke nødvendigvis vil Forbrugerombudsmandens retningslinjer.
Charlotte Aagaard
Emilie Ekeberg
