Valgplakaterne hænger tæt i lygtepælene, når danske aviser en regntung oktoberdag i 2022 bringer en faretruende nyhed.
“36.000 danske arbejdspladser er i fare”, lyder overskriften hos BT.
Der er ti dage tilbage af folketingsvalgkampen, og en lang række danske medier bringer samme dystre historie, efter at landbrugets mægtige lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer har sendt et nyhedstelegram ud om et af valgkampens helt centrale spørgsmål:
Landbrug & Fødevarer præsenterer i nyhedstelegrammet tal, der viser, at den CO2-afgift, der skal sætte gang i den grønne omstilling af dansk landbrug, vil koste mellem 19.000 og 36.000 danskere deres job.
Og der er meget på spil: Til trods for, at der i dag kun er omkring 7.500 heltidslandmænd i Danmark og dansk landbrug kun udgør en til to procent af det danske BNP, vil landbruget ifølge tænketanken Concito i 2030 stå for halvdelen af de samlede danske klimagasudslip, hvis der ikke sættes ind.
Det vil sige, at CO2-afgiften er helt central, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Derfor er der i valgkampen bred politisk opbakning om en afgift på 1.200 kr. per ton udledt CO2 fra landbrugets produktion.
Overskrifterne i de landsdækkende aviser gør det dog ikke alene. På omtrent samme tid som overskrifterne rammer BT og andre medier, lancerer Landbrug & Fødevarer også en geografisk målrettet kampagne på sociale medier, hvor danskerne i deres Facebook-feed kan læse, hvor mange jobs der vil forsvinde lige dér, hvor de selv bor, hvis politikerne gennemfører planerne om en CO2-afgift.
Men tallene, som viser at op til 36.000 danskere står i fare for at miste sit arbejde – heraf op til 1.411 arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern og 1.192 arbejdspladser i Herning – har ikke hold i virkeligheden.
I hvert fald ikke, hvis man skal tro nogle af Danmarks førende økonomiske eksperter.
For at komme frem til de 36.000 arbejdspladser, der trækker overskrifter i danske medier, har Landbrug & Fødevarer lagt en kontroversiel forudsætning ind i sine regnestykker: For hvert procentpoint, danske landbrugsvarer stiger i pris, vil eksporten falde med hele 20 procent.
Og det er helt urealistisk, lyder vurderingen fra uafhængige økonomiske eksperter.
DREAM, et uafhængigt analyseinstitut der udvikler værktøjer til analyse af dansk økonomi til myndighederne, har regnet ud at en prisstigning på én procent på danske produkter vil føre til et eksportfald på fem procent – altså meget langt fra de 20 procent, som ligger til grund for Landbrug & Fødevarers advarsler om 36.000 tabte danske arbejdspladser.
De økonomiske vismænd, Danmarks førende uafhængige økonomiske eksperter, afviser derfor scenariet.
“Jeg vurderer ikke at antagelsen er realistisk. En elasticitet på -20 er meget langt fra den seneste empiriske evidens vi har for Danmark og langt fra hvad vi og andre antager i vores beregninger”, siger Lars Gårn Hansen, der er Miljøøkonomisk Vismand, og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet.
36.000 tabte arbejdspladser, som er Landbrug & Fødevarers mest vidtrækkende scenarie, er nær dobbelt så mange arbejdspladser, som dem De økonomiske vismænd selv er kommet frem til:
De har regnet ud, at en CO2-afgift på 1.200 kr. per ton CO2 vil betyde et farvel til 20.000 nuværende arbejdspladser. Samtidig vil et tilsvarende antal arbejdspladser blive skabt i tilsvarende erhverv – dog i større grad i byerne eller bynære områder end de arbejdspladser, de erstatter.
Landbrug & Fødevarers cheføkonom afviser kritikken fra de uafhængige økonomer.
“Der er stor enighed om, at en CO2-afgift vil føre til tab af arbejdspladser. Men vi kan selvfølgelig diskutere hvor store tabene vil blive”, siger cheføkonom Martin Kristian Brauer,
Han mener ikke at vismændene og analytikernes antagelser om at prisstigninger på én procent vil føre til fem procents fald i eksporten er dækkende for landbrugsprodukter – fordi kvaliteten på landbrugsprodukter ikke varierer i samme grad som for eksempel industriprodukter, og prisstigninger derfor i højere grad vil føre til tabt eksport.
Men hvor får I så de 20 procent fra, som ligger til grund for jeres scenarie om 36.000 tabte arbejdspladser? Har I lavet jeres egen undersøgelse af hvordan prisstigninger vil påvirke eksporten af landbrugsvarer?
“Vi har ikke lavet et eget empirisk studie for landbrugsprodukter, det ville være et meget omfattende arbejde, men det er en antagelse, som vi henter i den internationale forskningslitteratur, og lægger ind i vores modeller”, siger cheføkonomen.
“Men spørger du mig, ligger det nok nærmere de ti procent”, siger Martin Kristian Brauer
Hvorfor nævner I ikke i jeres beregninger, at der vil blive skabt et tilsvarende antal arbejdspladser andre steder?
“Fordi vi fokuserer på betydningen for landbruget. Så fungerer mekanismerne i økonomien således, at der på sigt vil opstå arbejdspladser i andre brancher. Men det gælder jo for alle sektorer. Hvis du for eksempel nedlagde hele journaliststanden, så vil den arbejdskraft på længere sigt også blive ledt over i andre brancher”, siger cheføkonomen.
Med næsten 600 ansatte og en omsætning på 1,7 milliarder kroner sidste år, er Landbrug & Fødevarer en af Danmarks mest ressourcestærke interesseorganisationer.
Og de ressourcer kastede organisationen for fuld kraft ind i valgkampen i efteråret 2022, med det formål at undgå den klimaafgift på dansk landbrug, som politikerne i stigende grad gav opbakning til.
Og man kan notere sig, at de er tilfredse med deres indsats.
“Det blev ikke kun en travl valgkamp for politikerne, men også for Landbrug & Fødevarer”, skriver organisationens ledelse i deres årsrapport for 2022. Af den fremgår det også, at det vigtigste budskab i valgkampen var, at en “høj, ensartet CO2e-afgift, som kun findes i Danmark, vil svække konkurrenceevnen, arbejdspladser vil blive sendt ud af landet, og maden i supermarkederne vil ikke længere være produceret af en dansk landmand”.
Under overskriften “det politiske drama om CO2-afgiften” skriver Landbrug & Fødevarers ledelse, at “Vi forbliver grundlæggende imod en høj, ensartet CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer, der vil føre til lækage, og at vores klimaeffektive produktion rykker til andre lande. Men et stort flertal på Christiansborg vil have afgiften.“
Under valgkampen sidste efterår kørte Landbrug & Fødevarer derfor lokalt målrettede annoncer på sociale medier, med budskab om hvor mange arbejdspladser der ville gå tabt lokalt, hvis CO2-afgiften blev indført.
“I kølvandet på det store fokus på en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, valgte Landbrug & Fødevarer at køre en række annoncer, der eksemplificerede konsekvenserne af en høj, ensartet afgift. Således kørte Landbrug & Fødevarer flere lokalt målrettede annoncer, der understregede, hvor mange arbejdspladser den respektive kommune stod til at miste, hvis en CO2-afgift blev indført. Disse annoncer kørte primært på Facebook og modtog stor respons fra de lokale beboere. Landbrug & Fødevarer svarede i kommentarsporet”, skriver de i sin årsrapport.
Skal man tro organisationen selv, så bar indsatsen under valgkampen frugt. Resultatet hævder de at kunne se i regeringsgrundlaget for den midterregering, der nu styrer landet, og som snart skal tage stilling til, om der skal indføres en afgift på 1.200 kr pr tons udledt CO2 i det danske landbrug.
“Vi havde en historisk lang folketingsvalgkamp og regeringsdannelse – begge dele topprioriteter i Landbrug & Fødevarer”, hedder det i årsrapporten, hvor den mægtige landbrugsorganisation også betegner det som “glædeligt, at den nye regering har skrevet nogle fornuftige hegnspæle ind i regeringsgrundlaget om, at en afgift ikke må koste arbejdspladser og svække konkurrenceevnen. Det er vigtigt at holde fast i.”
Det er et problem ikke bare for klimaet, men også for folkestyret, hvis en ressourcestærk interesseorganisation som Landbrug & Fødevarer får held med at definere fakta, og dermed få en uforholdsmæssig stor indflydelse i et politisk spørgsmål som f.eks. CO2-afgiften, mener magtforskere.
“Når lobbyister er effektive og har mange ressourcer, kan de få større indflydelse på en politisk proces end dem, der har investeret færre penge. Det er et grundlæggende demokratisk problem”, siger Christoph Ellersgaard, der er magtforsker ved CBS.
“Det er klart, at ressourceforskellen også giver en enorm ubalance i kampen om fakta. Når fakta præsenteres af en interesseorganisation, skal man huske, at organisationen ikke først og fremmest er ude på at berige debatten med nye data. De er interesserede i at præsentere data, der peger i retning af, hvad de gerne vil opnå”, siger Christoph Ellersgaard.
Den analyse deler magtforsker og lektor ved Roskilde Universitet, Anton Grau Larsen.
“Selvfølgelig er det en form for magt at kunne præsentere noget, der ligner og bliver modtaget som videnskab. Men man skal huske på at interesseorganisationer er sat i verden for at levere tal og fakta, der kan anvendes til at opnå et politisk forhandlingsresultat”, siger Anton Grau Larsen.
Landbrug & Fødevarers cheføkonom afviser, at deres beregninger er lavet for at opnå politiske resultater i folketingsvalgkampen.
“Det er ikke kampagnevirksomhed, det er 100 procent fagligt funderet, og et fair og rimeligt input til en faglig diskussion”, siger Martin Kristian Brauer.
Cheføkonomen ønsker ikke at svare på spørgsmål om timingen, altså hvorfor Landbrug & Fødevarer præsenterede sine beregninger lige midt i folketingsvalgkampen, men henviser til organisationens kommunikationsafdeling.
I det regeringsgrundlag, som Landbrug & Fødevarer satte alle klude ind på at påvirke sidste efterår, står der nu at en CO2-afgift for landbruget “skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.”
De økonomiske vismænd mener, at det krav vil blive svært at opfylde, hvis vi skal have en CO2-afgift på 1.200 kr pr tons CO2, sådan som forslaget oprindeligt var udformet.
“Ifølge vores beregninger kan landbruget ikke nå reduktionsmålene uden en betydelig produktionsreduktion, svarende til knap 20.000 beskæftigede i landbrugs- og fødevareindustrien”, siger den miljøøkonomiske vismand, professor Lars Gårn Harnsen.
Han tilføjer dog, at man ikke kan udelukke, at der vil blive udviklet tekniske løsninger, der kan erstatte noget af produktionstabet – og dermed undgå, at eksisterende arbejdspladser vil blive erstattet af jobs i mere bynære strøg.
Den miljøøkonomiske vismand advarer om, at det kan blive dyrt for resten af det danske samfund, hvis Landbrug & Fødevarer får gennemslag for sin kamp mod CO2-afgiften, og den derfor sløjfes eller udvandes.
“Det er jo rigtigt, at landbruget og udkanten kommer til at miste jobs, men det er vigtigt at få med at der opstår lige så mange nye job i byerne. Og hvis man friholder landbruget for at redde jobs dér, så kommer det til at koste endnu flere jobs i resten af økonomien. De klimareduktioner er nemlig betydeligt dyrere end i landbruget. Der er altså en betydelig regning til resten af økonomien ved at beskytte landbruget”, siger professoren.
“Men om det er regningen værd, er i sidste ende noget, politikerne og befolkningen må afgøre”, siger han.
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
