Snart afgøres et af Danmarks største klimapolitiske slagsmål, når politikerne på baggrund af en længe ventet ekspertrapport skal beslutte, om og hvordan der skal indføres en CO2-afgift for dansk landbrug.
Hvis der ikke sættes ind, vil landbruget i nær fremtid stå for halvdelen af den danske CO2-udledning. Derfor er spørgsmålet om en klimaafgift for landbruget helt centralt, hvis Danmark skal indfri sine klimamål.
I årevis har landbruget kæmpet imod en sådan klimaafgift. Men vi kan ikke få svar på, hvilken rolle landbrugets interesseorganisationer har spillet for konklusionerne i den rapport, som den såkaldte Ekspertgruppe for en grøn skattereform ventes at præsentere i nær fremtid.
Når rapporten kommer, vil den danne grundlaget for den politiske debat og de politiske løsninger. Men hvilken skriftlig kommunikation der har været mellem ekspertgruppen og landbrugets mægtige lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer, eller mellem ekspertgruppen og landbrugsgiganterne Arla og Danish Crown, er undtaget for aktindsigt.
Mørklægningen skyldes ifølge Skatteministeriet, der fungerer som ekspertgruppens sekretariat, at der er tale om “lovforberedende arbejde”.
Ikke en gang en oversigt over afholdte møder mellem ekspertgruppen og landbrugslobbyen vedrørende en CO2-afgift for landbruget vil ministeriet give indsigt i.
Eksperter i offentlighedsreglerne betegner mørklægningen som ulovlig.
“Det er i strid med miljøoplysningsreglernes formål, der tværtimod lægger vægt på at sikre offentligheden indsigt, før der træffes beslutninger af regeringen eller ved politiske aftaler”, lyder det fra Oluf Jørgensen, som er forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i offentlighedsreglerne.
Oluf Jørgensen understreger, at en CO2 afgift for landbruget falder ind under Miljøoplysningsloven, som giver en videre adgang til aktindsigt, end den nuværende offentlighedslov gør.
Loven gør det kun muligt at afvise aktindsigt, hvis materialet har “nær tilknytning til den lovgivningspolitiske proces”, påpeger han. Og det er ekspertgruppens kommunikation med forskellige lobbyorganisationer ikke.
“Det, at oplysninger om interesseorganisationers indflydelse bliver mørklagt, er i klar strid Miljøoplysningsloven”, lyder det fra Oluf Jørgensen.
Han pointerer desuden, at det EU-direktiv, der er grundlaget for Miljøoplysningsloven, fastslår, at retten til aktindsigt i dokumenter, der omhandler CO2-emissioner, “praktisk talt er undtagelsesfri.”
Samme vurdering har Jøren Ullits, lektor i offentlig forvaltning ved Syddansk Universitet.
“Jeg er enig i Oluf Jørgensens vurdering. Det er en vildfarelse, at de mørklægger korrespondancen med interesseorganisationerne, som ikke kan anses for at være lovforberedende arbejde i den forstand, som det er påkrævet for at undtage dokumenterne”.
Landbrug & Fødevarer har i en mail til Danwatch afvist at udlevere deres kommunikation med ekspertgruppen.
Danwatch har forelagt kritikken for skatteminister Jeppe Bruus, og spurgt, hvorfor regeringen har mørklagt ekspertgruppens korrespondance med interesseorganisationer, og om det ikke er et problem for den offentlige debat og de politiske forhandlinger, som kommer i kølvandet på ekspertgruppens anbefalinger.
Jeppe Bruus vil dog ikke stille op til interview. Vi har i stedet modtaget følgende mail-svar fra ministeriet:
”Sekretariatet behandler anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger efter reglerne i miljøoplysningsloven. Det er muligt at klage til ombudsmanden, hvis man ikke er enig i sekretariatets afgørelse. Ombudsmanden har så mulighed for at behandle sagen.”
Danwatch har klaget over afslaget til Ombudsmanden, som efterfølgende har rettet henvendelse til Skatteministeriet om sagen.
På den baggrund har Skatteministeriet sendt en otte sider lang udvidet begrundelse for afslaget, hvori de fastholder afslaget fordi dokumenterne “er udarbejdet til brug for en lovgivningssag”.
De afviser også, at Miljøoplysningsloven skulle give offentligheden ret til indsigt i kommunikationen om CO2-afgiften, med den begrundelse at der er tale om “hypotetiske emissioner”.
Den udvidede begrundelse ændrer dog ikke på eksperternes vurdering af, at afslaget er i strid med loven. De påpeger også, at mørklægningen hindrer offentlig debat om sagen, før det er for sent.
“Afslaget på aktindsigt betyder, at oplysninger om metoder og forudsætninger bliver hemmeligholdt indtil lovforslag fremsættes i Folketinget, og på det tidspunkt vil der være truffet beslutning af regeringen og indgået en bindende politisk aftale”, siger Oluf Jørgen, forskningschef emeritus ved DMJX.
Lukketheden vækker skarp kritik blandt Folketingets partier.
“Jeg kan ikke se hvad der skulle være til hinder for, at oplysningerne kommer ud i lyset. Det minder jo om høringssvar, hvor organisationerne også byder ind, og som er offentligt tilgængelige,” siger Samira Nawa, klimaordfører i Radikale Venstre.
Dansk Folkeparti er enig i, at lukketheden er ødelæggende for de politiske forhandlinger, som kommer i kølvandet på ekspertgruppens anbefalinger.
”Kommissionens anbefalinger vil formentlig være helt afgørende for, hvordan regeringen – der jo er en flertalsregering – vil tilrettelægge udspillet til en ny CO2-afgift. Der er jo tale om et af de varmeste politiske emner i øjeblikket, og det er vigtigt, at vi fra politisk side kan få indblik i, hvordan interesseorganisationerne har øvet indflydelse på anbefalingerne”, siger Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.
Både Enhedslisten og Alternativet vil tage sagen op med skatteminister Jeppe Bruus (S).
“Det er selvfølgelig væsentligt at se, hvordan ekspertgruppen er blevet påvirket af blandt andet Landbrug og Fødevarer og andre interesseorganisationer, når vi skal forhandle en politisk aftale. Det er derfor fuldstændig forrykt, at ministeriet ikke vil udlevere materialet , siger ordfører i Enhedslisten for grøn omstilling Peder Hvelplund, der udtalte sig om sagen før han gik på orlov.
Christina Olumeko, demokratiordfører i Alternativet, kalder afslaget for “oprørende”.
“Det er både trist og oprørende, at systemet lukker sig om sig selv og nægter simpel aktindsigt i vigtige sagsforløb. Alternativet vil straks tage det op med ministeren og bede om en redegørelse for forholdene, herunder om ministeren virkelig syntes det er rimeligt og den korrekte anvendelse af reglerne om offentlighed i miljøoplysningssager”, siger hun.
Charlotte Aagaard
Emilie Ekeberg
