Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Kritikere: ‘Kontrollen med dansk våbeneksport er hullet som en si’

Kontrollen med den danske våbeneksport er alt for let at omgå, mener flere NGO'er og politikere. De kræver eksportkontrollen samlet under én hat og hullerne i loven lukket, så Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Nikolaj Houmann Mortensen

Journalist

Emilie Ekeberg

Journalist

Kontrollen med den danske våbeneksport trænger til en gevaldig opstramning.

Det mener flere NGO’er og politikere, efter at Danwatch, TV2 og det hollandske medie Lighthouse de seneste uger har afsløret, hvordan myndighederne har godkendt militært udstyr, som de Forenede Arabiske Emirater har anvendt til mulige krigsforbrydelser i Yemen.

Kritikerne opfordrer regeringen til både at stramme lovgivningen og den måde, loven bliver administreret på.

I strid med internationale regler

Amnesty International og interesseorganisationen Transparency International understreger, at Danmark har en international forpligtelse til at føre effektiv kontrol med, hvor det militære udstyr, der produceres i Danmark, ender.

De henviser blandt andet til FN’s våbentraktat, som Danmark har underskrevet, og til EU’s fælles regler om våbeneksport.

“Danmark har en international forpligtelse til at sikre, at militært udstyr ikke eksporteres til parter, der anvender det til grove menneskerettighedskrænkelser”, siger Amnestys generalsekretær i Danmark Trine Christensen.

“Men den forpligtelse lever Danmark tydeligvis ikke op til. Når det kan lade sig gøre at eksportere udstyr til det emiratiske militær fire år efter de første advarsler om, at landet er involveret i mulige krigsforbrydelser i Yemen, så fungerer kontrollen ikke godt nok”, siger hun.

FN's Traktat om Våbenhandel

  • FN’s Traktat om Våbenhandel trådte i kraft den 24 december 2014 og er underskrevet af 130 lande, heriblandt Danmark.
  • Traktaten er bindende og forpligter Danmark til at forbyde eksport af konventionelt militær udstyr, hvis Danmark ved, at udstyret vil blive anvendt til at begå folkemord, forbrydelser mod menneskeheden, alvorlige brud på Genève-konventionerne, angreb på civile eller andre krigsforbrydelser.
  • Danmark skal desuden forbyde militær eksport, hvis det vil medvirke eller undergrave fred og sikkerhed.
  • Eller hvis udstyret kan anvendes til at begå eller facilitere alvorlige overtræder af folkeretten, menneskerettighederne, terrorisme eller organiseret kriminalitet.

FN's Traktat om Våbenhandel

  • FN’s Traktat om Våbenhandel trådte i kraft den 24 december 2014 og er underskrevet af 130 lande, heriblandt Danmark.
  • Traktaten er bindende og forpligter Danmark til at forbyde eksport af konventionelt militær udstyr, hvis Danmark ved, at udstyret vil blive anvendt til at begå folkemord, forbrydelser mod menneskeheden, alvorlige brud på Genève-konventionerne, angreb på civile eller andre krigsforbrydelser.
  • Danmark skal desuden forbyde militær eksport, hvis det vil medvirke eller undergrave fred og sikkerhed.
  • Eller hvis udstyret kan anvendes til at begå eller facilitere alvorlige overtræder af folkeretten, menneskerettighederne, terrorisme eller organiseret kriminalitet.

Også formanden for Transparency Internationals danske afdeling, Jesper Olsen, understreger Danmarks forpligtelser.

“Danmark bør gøre sig umage med at leve op til de internationale forpligtelser, vi har til at føre kontrol med våbeneksporten”, siger han.

“Og hvis det viser sig, at kontrollen ikke er effektiv, er Danmark nødt til at rette op på det”.

Hullet som en si

Flere af Folketingets partier har kaldt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) i samråd for at få svar på, hvordan det har været muligt for Terma at eksportere radarer og missilforsvarssystemer til Emiraterne helt frem til efteråret 2019.

Målet med samrådet, der finder sted på fredag den 12. juni, er at få revideret den danske eksportkontrol, understreger de tre parter bag indkaldelsen.

“Eksportkontrollen fungerer elendigt. Den er jo hullet som en si. Det viser Termas eksport til Emiraterne med al ønskelig tydelighed”, siger Eva Flyvholm, udenrigsordfører for Enhedslisten.

“Det er noget ravruskende galt med systemet, når vi gang på gang oplever, at dansk udstyr ender i de forkerte hænder”, siger hun.

Det siger EU’s regler 

  • EU’s Fælles Erklæring om våbeneksport fra 2008 forpligter EU-landene til at følge EU’s regler for våbeneksport.
  • Danmark skal blandt andet udvise særlig forsigtighed ved militær eksport til lande, hvor FN eller EU vurderer, at seriøse menneskerettigheds-krænkelser finder sted.
  • Danmark skal forbyde militær eksport, hvis der er en klar risiko for, at udstyret kan  blive brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret.
  • Eller hvis der er en klar risiko for, at modtageren ville benytte den militære teknologi eller udstyr aggressivt mod et andet land
  • Medlemslande skal desuden overveje sandsynligheden for væbnet konflikt mellem modtagerlandet og et andet land.

Det siger EU’s regler 

  • EU’s Fælles Erklæring om våbeneksport fra 2008 forpligter EU-landene til at følge EU’s regler for våbeneksport.
  • Danmark skal blandt andet udvise særlig forsigtighed ved militær eksport til lande, hvor FN eller EU vurderer, at seriøse menneskerettigheds-krænkelser finder sted.
  • Danmark skal forbyde militær eksport, hvis der er en klar risiko for, at udstyret kan  blive brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret.
  • Eller hvis der er en klar risiko for, at modtageren ville benytte den militære teknologi eller udstyr aggressivt mod et andet land
  • Medlemslande skal desuden overveje sandsynligheden for væbnet konflikt mellem modtagerlandet og et andet land.

Eva Flyvholm henviser blandt andet til, at danske myndigheder i årevis godkendte eksport af overvågningsudstyr til diktaturer og den såkaldte DanBunkering sag, hvor myndighederne aldrig opdagede, at det danske fragtfirma leverede flybrændstof, som endte i syriske bombefly.

Også SF’s udenrigsordfører Karsten Hønge mener, at det er på høje tid at gå eksportkontrollen efter i sømmene.

“Det er hårrejsende, at Terma har fået tilladelse til at eksportere dele til bombefly, når man ser på den udvikling, der har været i Yemen. Der er helt klart brug for at få strammet op på både regler og praksis, når den slags kan lade sig gøre”, siger Karsten Hønge.

“Det er jo forfærdeligt at tænke på, hvad dansk teknik kan have været medvirkende til i Yemen.”

Alt under en hat

Også tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (RV) mener, at systemet skal revideres.

“Der er helt klart behov for at se på reglerne og den måde, de praktiseres på”, siger han og peger blandt andet på behovet for at samle eksportkontrollen under én hat.

I dag er opgaven med at holde styr på den danske våbeneksport fordelt mellem tre instanser. Rigspolitiet giver tilladelser til eksport af våben og andet militært udstyr, Erhvervsstyrelsen behandler sager om dual-use, altså udstyr der kan anvendes både civilt og militært, og Udenrigsministeriet vurderer, om der er udenrigspolitiske hensyn involveret.

Det, mener alle tre partier, er noget rod.

“Der er jo risiko for, at tingene falder mellem flere stole, når ansvaret for eksportkontrollen ligger tre forskellige steder”, siger Martin Lidegaard.

“Og så er det meget svært at placere et politisk ansvar, når ansvaret ligger under tre forskellige ministerier”.

Både SF og Enhedslisten ønsker også, at eksportkontrollen bliver samlet.

“Det ser jo unægtelig ud som om, myndighederne løber rundt som en flok hovedløse høns, som ikke aner, hvem der har ansvaret. Der er brug for en central, tværministeriel enhed, der kan holde styr på den militære eksport,” siger SF’s Karsten Hønge.

Opsøgende kontrol

Eva Flyvholm fra Enhedslisten mener imidlertid ikke, at det er nok at samle eksportkontrollen. Den skal også være langt mere omfattende og effektiv end i dag.

“Vi mener, at al eksport, der kan have et militært formål, skal igennem en godkendelsesprocedure. Det gælder især, når der er tale om en militær slutbruger, som i tilfældet med Termas eksport til Emiraterne, men eksporten skal også vurderes i forhold til menneskerettighederne”, siger hun.

Det falder især de tre politikere for brystet, at ingen af de tre myndigheder, som i øjeblikket er ansvarlig for eksportkontrollen, er opsøgende i forhold til virksomhederne.

Tværtimod er det op til virksomheden selv at vurdere, om det er nødvendigt at søge en eksporttilladelse eller ej. Hvis firmaet ikke søger, foretager myndighederne sig ingenting.

Det system lægger op til, at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse, mener Karsten Hønge.

“Det duer ikke, at virksomhederne selv skal vurdere, om de skal søge tilladelse eller ej. Det svarer jo til at sætte ræven til at vogte gæs”, siger han og støtter Enhedslistens krav om, at der altid skal søges om tilladelse til eksport af udstyr med mulig militær anvendelse, i hvert fald til lande uden for NATO.

Martin Lidegaard mener også, at myndighederne skal være mere opsøgende, for eksempel når Danmark indfører et eksportforbud, som det skete over for Saudi Arabien og Emiraterne i november 2018.

“Når Danmark forbyder eksport til et land, må man underrette virksomhederne og kræve en oversigt over, hvilken eksport de har til  de pågældende lande”, siger han.

Tvivl om dual-use

Politikerne mener også, at der er behov for at se nærmere på myndighedernes måde at vurdere såkaldt dual-use produkter på.

Som Danwatch har beskrevet, har det været muligt for Terma at eksportere radarer til emiratiske krigsskibe uden at søge nogen form for tilladelse, fordi radaren ikke er omfattet af de tekniske specifikationer, som fremgår af EU’s såkaldte dual-use liste.

Det finder alle tre partier uforståeligt.

“Der er noget galt med reglerne, hvis en radar til et krigsskib ikke er dual-use”, siger Martin Lidegaard.

“Hvis de nuværende regler ikke fanger den slags eksport, må vi lave et et nyt regelsæt, der gør.”

Eva Flyvholm er om muligt endnu mere forundret.

“Det er jo helt vildt, hvis Termas radarer ikke kan karakteriseres som militært udstyr eller dual-use. Det er noget juks, hvis man kan slippe afsted med at eksportere udstyr, der kan anvendes militært uden en tilladelse”.

Og Karsten Hønge er enig.

“Lovgivningen er tydeligvis helt ude af trit med virkeligheden”, siger han.

Uafhængigt tilsyn

De tre politikere efterlyser også en eller anden form for uafhængigt tilsyn med, hvordan eksportkontrollen fungerer.

I dag har hverken Folketinget eller offentligheden indsigt i, hvem der eksporterer hvad til hvem. Og når journalister får aktindsigter, er de voldsomt overstregede for blandt andet at beskytte virksomhedernes konkurrenceevne.

“Folketinget bør have meget mere indsigt i, hvordan myndighederne vurderer de lande, der eksporteres til. Vi skal have transparens om de her ting”, siger Martin Lidegaard og foreslår, at regeringen kigger mod vores nabolande Sverige og Norge, der ifølge Martin Lidegaard begge har mere tilsyn og åbenhed om våbeneksporten.

Og kravet om mere åbenhed støttes blandt andet af Transparency International.

“Våbeneksport er et område, der er kendetegnet ved stor lukkethed og derfor er det vigtigt, at der er en eller anden form for uafhængig indsigt, så man kan sikre sig, at systemet fungerer”, siger formand Jesper Olsen.

“Hvis et område er mørkelagt, er det i sagens natur svært at sikre, at der foregår en korrekt og effektiv kontrol”.

Amnesty International har længe presset på for at få et uafhængigt tilsyn, da de mener, at risikoen for at bidrage til alvorlige menneskerettighedskrænkelser er overhængende.

“Det er oplagt med en eller anden form for uafhængigt tilsyn og indsigt. Det duer ikke med al det her hemmelighedskræmmeri”, siger generalsekretær Trine Christensen.

Tilbagevendende problem

Diskussionen om den danske eksportkontrol har været oppe at vende med jævne mellemrum de senere år, blandt andet i 2018, da Information afslørede eksport af overvågningsudstyr til diktaturstater.

Når problemet bliver ved med at dukke op, har det en god forklaring, mener professor Ole Wæver fra Københavns Universitet, der har beskæftiget sig med emnet gennem mange år.

“Der har generelt ikke været den store bevågenhed om våbeneksporten, blandt andet fordi Danmark tidligere har haft en meget lille forsvarsindustri. Det har ændret sig, for i dag sidder der jo højteknologisk elektronik og software i alle mulige militære produkter, og her kan Danmark bedre være med”, siger han.

Den manglede opmærksomhed på eksporten af militært udstyr har betydet, at kontrolsystemet har fået lov at sejle sin egen sø, mener Ole Wæver.

“I andre lande med en større forsvarsindustri har presset for at effektivisere eksportkontrollen været større end herhjemme, og derfor har de en bedre kontrol end os”, forklarer han.

“Det er et spørgsmål om pres og modpres. Når der ikke er nogen til at presse på for en effektiv kontrol, udvikler systemet sig stille og roligt i overensstemmelse med de interesser, der er på området. Og her er både myndigheder og virksomheder jo interesseret i, at systemet skal fungere så lempeligt som muligt”.

Regeringen tavs

Danwatch ville gerne have haft en kommentar til kritikken fra regeringen, men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har ikke ønsket at udtale sig.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsordfører Michael Aarestrup Jensen (V) eller Naser Khader (K). Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen har tidligere sagt til Danwatch, at han ikke mener, der skal være nogen form for kontrol med med dansk eksport af våben og militært udstyr.

Danwatch har undersøgt dette

  • Danwatch har de seneste måneder kulegravet dansk våbeneksport til Emiraterne sammen med TV2, det hollandske medie Lighthouse og researchcentret NOIR fra RUC.
  • Eksperter og NGO’er som vi har talt med peger bl.a. på følgende huller i den danske eksportkontrol:
    • Virksomhederne kan selv vurdere, om de skal søge eksporttilladelse eller ej.
    • Ansøgningerne behandles af tre forskellige myndigheder: Rigspolitiet under Justitsministeriet godkender eksport af våben og militært udstyr. Erhvervsstyrelsen under Erhvervsministeriet godkender eksport af dual-use produkter.
    • Udenrigsministeriet afgør, om der skal tages udenrigspolitiske hensyn i forbindelse med tilladelserne.
    • Ingen af de tre myndigheder er opsøgende over for virksomhederne. De behandler kun de ansøgninger, som virksomhederne sender ind og fører ingen kontrol med virksomhedernes øvrige eksport.
    • Det er muligt at eksportere produkter, der kan anvendes både civilt og militært uden eksporttilladelse – også selv om slutbrugeren er militær. Erhvervsstyrelsen vurderer kun, om produktet er omfattet af EU’s liste over dual-use produkter. Falder det uden for listen, kræves ingen tilladelse.
    • Der er intet uafhængigt tilsyn med, hvordan eksportkontrollen praktiseres.
    • Hverken Folketinget og offentligheden har indsigt, i hvordan eksportkontrollen praktiseres, eller hvem der eksporterer hvad til hvem. Rigspolitiet og Erhvervsstyrelsen offentliggør kun en begrænset årlig statistik over antallet af eksporttilladelser, produktkategorier, og de samlede eksportbeløb og aktindsigter er kraftigt redigeret.

Danwatch har undersøgt dette

  • Danwatch har de seneste måneder kulegravet dansk våbeneksport til Emiraterne sammen med TV2, det hollandske medie Lighthouse og researchcentret NOIR fra RUC.
  • Eksperter og NGO’er som vi har talt med peger bl.a. på følgende huller i den danske eksportkontrol:
    • Virksomhederne kan selv vurdere, om de skal søge eksporttilladelse eller ej.
    • Ansøgningerne behandles af tre forskellige myndigheder: Rigspolitiet under Justitsministeriet godkender eksport af våben og militært udstyr. Erhvervsstyrelsen under Erhvervsministeriet godkender eksport af dual-use produkter.
    • Udenrigsministeriet afgør, om der skal tages udenrigspolitiske hensyn i forbindelse med tilladelserne.
    • Ingen af de tre myndigheder er opsøgende over for virksomhederne. De behandler kun de ansøgninger, som virksomhederne sender ind og fører ingen kontrol med virksomhedernes øvrige eksport.
    • Det er muligt at eksportere produkter, der kan anvendes både civilt og militært uden eksporttilladelse – også selv om slutbrugeren er militær. Erhvervsstyrelsen vurderer kun, om produktet er omfattet af EU’s liste over dual-use produkter. Falder det uden for listen, kræves ingen tilladelse.
    • Der er intet uafhængigt tilsyn med, hvordan eksportkontrollen praktiseres.
    • Hverken Folketinget og offentligheden har indsigt, i hvordan eksportkontrollen praktiseres, eller hvem der eksporterer hvad til hvem. Rigspolitiet og Erhvervsstyrelsen offentliggør kun en begrænset årlig statistik over antallet af eksporttilladelser, produktkategorier, og de samlede eksportbeløb og aktindsigter er kraftigt redigeret.
Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.