Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggesiden af modebranchen
- Modebranchen i Danmark og verden vokser sig kun større, og i dag står den samlet for op mod 8 procent af de globale CO2-udledninger. En borger i EU køber i gennemsnit 19 kilo tøj, sko og husholdningstekstiler om året, og i Danmark ligger det gennemsnitlige forbrug på 40 kilo årligt.
- Men bag den høje produktion og det store forbrug gemmer sig flere problemer. Der er kummerlige arbejdsforhold på fabrikker, produktionen forurener det lokale miljø og natur, og branchen genererer millioner ton tekstilaffald hvert år, som affalds- og genbrugssektoren forsøger at håndtere. En stor del af tekstilaffaldet og genbrugstøjet ender fortsat med at blive sendt til forbrænding eller eksporteret til lande i Østeuropa, Afrika og Asien.
- EU forsøger at regulere modebranchen med ny lovgivning, der forventes at træde i kraft fra 2027. Det stiller blandt andet krav til, at produkter skal designes og produceres med henblik på et mindre aftryk på miljøet, og at tekstilvirksomheder skal finansiere indsamling og håndtering af tekstilaffaldet.
Har du et tip? Vi forfølger historier fra tøjindustrien, så hvis du har en idé eller kendskab til et forhold, vi skal undersøge, så send endelig en mail.
Modeindustrien er kun vokset de seneste årtier, og branchen har haft mere eller mindre frie rammer til at producere, hvad den vil uden at blive reguleret. Men nu er EU begyndt at øge fokus på branchen, og en række lovgivningstiltag er under udvikling. Blandt andet EU-forordningen ESPR (Ecodesign for Sustainable Products Regulation), der indfører strenge miljøkrav for tøj og tekstiler. I øjeblikket diskuteres det, hvilke kriterier forordningen skal indeholde, og et af dem er holdbarhed.
Den detalje skaber bekymring hos en række eksperter, som Danwatch har talt med.
Det er ifølge Else Skjold, lektor i design og bæredygtighed på Kunstakademiets Designskole, problematisk, fordi syntetiske materialer af plastik vil blive stemplet som et positivt materiale, fordi plastik holder i mange år.
“Man kommer til at favorisere genanvendt polyester og polyester, selvom det går imod alt det, vi ved. Man får skabt en endnu stærkere forestilling om, at man genanvender sig ud af problemerne i branchen uden at adressere den økonomiske model og hvor mange ting, der bliver produceret, men kun forholde sig til de materialer, man bruger. Det forbedrer ikke noget som helst. Det gør sådan set bare situationen meget, meget værre”, siger hun.
Samme bekymring har Urska Trunk fra Changing Markets Foundation og Maria Persson, der er ekspert i tekstil ved The University of Borås i Sverige og The Swedish School of Textiles.
“Det kan resultere i, at syntetiske fibre kan se mere bæredygtige ud end andre fibre, fordi de er mere holdbare. Men ved slutningen af deres levetid afgiver de mikroplast, hvilket er det helt store problem, der vil gøre det sværere at adressere mikroplastforureningen”, siger Maria Persson.
Syntetiske materialer som recycled polyester og polyester er udbredt i modeindustrien, og omkring 60 procent af tøj er i dag lavet af syntetiske fibre. Danwatch har beskrevet, hvordan genanvendt polyester er populært hos danske modevirksomheder, hvilket flere eksperter er kritiske over for, fordi det forværrer forureningen af mikroplast og ikke løser problemerne med overproduktion af tøj.
EU’s miljøagentur vurderer, at omkring otte procent af den europæiske mikroplastik, der udledes i havene, stammer fra syntetiske tekstiler. Denne udvikling forventes kun at blive værre. En rapport fra ngo’en The Pew Charitable Trusts, viser, at plastikforurening står til at blive fordoblet inden 2040, og man forventer at se den største vækst i tekstilsektoren netop på grund af brugen af syntetiske stoffer, der spreder mikroplast.
Hos Changing Markets mener Urska Trunk, at der bør indføres regler i EU, der blandt andet gør det obligatorisk at teste for mikroplastemissioner, at lave mærkater med klare advarsler til forbrugere om plastindhold i syntetiske tekstiler og sætte en grænseværdi for udledning af mikroplast. Derudover mener hun, at der bør indføres et gebyr til de modevirksomheder, der har produkter i syntetiske materialer, der afgiver mikroplast, så man kan begrænse miljøforureningen og industriens overproduktion af beklædningsgenstande.
“Vi har virkelig brug for regulering. Ellers kommer der ikke til at ske noget i denne branche”, siger Urska Trunk.
Overproduktion skal stoppes
Tøjindustrien har kun været voksende de seneste årtier, og europæernes tøjforbrug fortsætter med at stige. En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, som Danwatch skrev om sidste år, viser, at en borger i EU i gennemsnit køber 19 kilo tøj, sko og husholdningstekstiler om året. Samme rapport viste, at EU-landene genererede omkring 6,4 millioner tons tekstilaffald i 2022. Det svarer til cirka 16 kilo per person. Det er kun en meget lille procentdel af tekstilaffaldet i EU, der genanvendes til tøj. Sidste år kunne Danwatch beskrive, hvordan meget tekstilaffald brændes i Danmark. En af årsagerne er, at kvaliteten er blevet dårligere, og at mange tøjprodukter er sammensat af blandede materialer, hvilket gør det vanskeligt at adskille fibrene og genbruge dem.
Overproduktionen er i sidste ende branchens helt store problem, istemmer eksperterne.
“Mængden og hastigheden er stukket af i branchen. Der bliver produceret mere, end folk har behov for. På det punkt har branchen ikke udviklet sig godt nok,” siger Kerli Kant Hvass, adjunkt i bæredygtig forretningsinnovation og cirkulær økonomi ved Aalborg Universitet.
