Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt efter 24. februar 2022 af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har enten fuldstændig falsk flagstat eller flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Sammenlagt kunne mere end 426 millioner danske pensionsmidler og skattekroner kobles til Putins såkaldte skyggeflåde.
Pengene var nemlig investeret i det italienske forsikringsselskab Generali, som ejer 38,5 procent af det russiske Ingosstrakh – et selskab, der er helt afgørende for at holde den russiske skyggeflåde af udslidte, miljøfarlige olietankere sejlende, som desuden er sanktioneret af Storbritannien.
Det kunne Danwatch beskrive 8. november.
Netop skyggeflåden har siden 2023 sejlet russisk olie for mere end 770 milliarder kroner gennem Storebælt, viser beregninger. En olieeksport, som russisk økonomi er svært afhængig af.
Vital brik i skyggeflåden
Netop Ingosstrakh er en altafgørende brik for at holde Putins skyggeflåde – som er en nøglebrik i forhold til at holde russisk olieeksport oven vande – sejlende. En olieeksport, der er helt udslagsgivende for den russiske økonomis velbefindende.
Skyggeflåden er en flåde bestående af ældre olietankskibe, som i stor skala sejler russisk olie ud på verdensmarkedet, og som af eksperter udpeges som en alvorlig miljømæssig risiko i dansk farvand, der desuden bevæger sig på kanten af vestens utallige sanktionspakker, som Danwatch tidligere har oprullet.
Efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine trak vestlige forsikringsselskaber sig i høj grad fra det russiske maritime marked, hvorfor Ingosstrakh i dag er en altafgørende spiller på feltet for de altafgørende forsikringer, der sikrer, at skibene kan færdes til havs og lægge til kaj.
“Ingosstrakh holder skyggeflåden kørende. Og dermed bidrager Generali også til det, selvom de ikke er den afgørende part i problematikken. Men det er på mange måder problematisk. Ville man for alvor lægge pres på den russiske økonomi, skulle den rammes på olien – og det er også en anledning til, at forskellige institutioner og virksomheder ser på, om de spiller en rolle i det,” har Flemming Splidsboel, der er seniorforsker i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier, tidligere udtalt til Danwatch.
Sælger ud
Nu har Aarhus Kommune solgt helt ud af aktieposterne, de tidligere havde i Generali, som samlet løb op i knap 500.000 kroner. Det oplyser økonomidirektør Eddie Dydensborg til Danwatch:
“Aarhus Kommune har efter henvendelse til kommunens fire kapitalforvaltere fået tilbagemeldinger om, at to forvaltere har solgt Generali fra i porteføljen. De to øvrige kapitalforvaltere har med øjeblikkelig virkning fået instruks om at frasælge investeringen i Generali,” lyder det i svaret fra økonomidirektør Eddie Dydensborg.
Til trods for, at kommunen har droppet investeringerne i Generali, oplyser økonomidirektøren, at Generali efter kommunens opfattelse opererer inden for de krav, som “EU og myndighederne har stillet til europæiske virksomheder”.
I tråd med investeringspolitikken
Enslydende toner lyder fra Odense Kommune, som inden månedens udgang har afhændet alle aktier i Generali. En post, der tidligere løb op i 140.000 kroner.
Det på trods af, at kommunens kapitalforvaltere ellers er af den opfattelse, at investeringen var helt i tråd med den vedtagne investeringspolitik.
“Generali har som følge af Ruslands invasion foretaget flere handlinger for at håndtere involveringen i Ingosstrakh. Generali har dels lukket deres russiske repræsentationskontor, og er desuden trådt ud af bestyrelsen af Ingosstrakh, og derved enhver indflydelse på selskabet, som følge af Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022,” oplyser Borgmesterforvaltningen i et skriftligt svar.
Ringkøbing-Skjern Kommune, som har mere end 800.000 kroner i Generali, er trods gentagne henvendelser ikke vendt tilbage.
Samtidig oplyser Sampension, Pensam og PKA, der samlet har 413 millioner kroner investeret i Generali, at de fortsat fastholder investeringerne.
