Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Rusland har skabt en flåde af tankskibe bygget til at omgå sanktionerne mod deres oliehandel. Skibe fra den såkaldte skyggeflåde sejler gennem Danmark på daglig basis.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af gamle, nedslidte tankskibe, som russerne har købt af de store rederier i Europa og resten af verden gennem skuffeselskaber i lande som Indien og Emiraterne de seneste par år.
- Det udgør en alvorlig trussel mod Vestens sanktioner, som har til hensigt at inddæmme Ruslands økonomiske muligheder for at fortsætte invasionen af Ukraine.
- Skibe fra skyggeflåden har derudover været involveret i en række ulykker på verdensplan, og i Danmark har det været tæt på at gå galt flere gange, hvor skibene har fået motorstop eller er kollideret med andre skibe.
- Gennem lækkede dokumenter har det været muligt at påvise, at tankskibene sejler på tvivlsomme forsikringspapirer og ofte har ukendte ejere, som sætter lande som Danmark i alvorlige problemer, hvis en ulykke sker. For der er ingen, vi kan stille til ansvar.
- Når skibene sejler i Danmark, afviser de i stigende grad at lade lodser navigere dem gennem vores farvande, hvilket ifølge lodserne øger risikoen for en katastrofe mod dansk havmiljø og infrastruktur markant.
Sammenlagt kunne mere end 426 millioner danske pensionsmidler og skattekroner kobles til Putins såkaldte skyggeflåde.
Pengene var nemlig investeret i det italienske forsikringsselskab Generali, som ejer 38,5 procent af det russiske Ingosstrakh – et selskab, der er helt afgørende for at holde den russiske skyggeflåde af udslidte, miljøfarlige olietankere sejlende, som desuden er sanktioneret af Storbritannien.
Det kunne Danwatch beskrive 8. november.
Netop skyggeflåden har siden 2023 sejlet russisk olie for mere end 770 milliarder kroner gennem Storebælt, viser beregninger. En olieeksport, som russisk økonomi er svært afhængig af.
Vital brik i skyggeflåden
Netop Ingosstrakh er en altafgørende brik for at holde Putins skyggeflåde – som er en nøglebrik i forhold til at holde russisk olieeksport oven vande – sejlende. En olieeksport, der er helt udslagsgivende for den russiske økonomis velbefindende.
Skyggeflåden er en flåde bestående af ældre olietankskibe, som i stor skala sejler russisk olie ud på verdensmarkedet, og som af eksperter udpeges som en alvorlig miljømæssig risiko i dansk farvand, der desuden bevæger sig på kanten af vestens utallige sanktionspakker, som Danwatch tidligere har oprullet.
Efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine trak vestlige forsikringsselskaber sig i høj grad fra det russiske maritime marked, hvorfor Ingosstrakh i dag er en altafgørende spiller på feltet for de altafgørende forsikringer, der sikrer, at skibene kan færdes til havs og lægge til kaj.
“Ingosstrakh holder skyggeflåden kørende. Og dermed bidrager Generali også til det, selvom de ikke er den afgørende part i problematikken. Men det er på mange måder problematisk. Ville man for alvor lægge pres på den russiske økonomi, skulle den rammes på olien – og det er også en anledning til, at forskellige institutioner og virksomheder ser på, om de spiller en rolle i det,” har Flemming Splidsboel, der er seniorforsker i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier, tidligere udtalt til Danwatch.
Sælger ud
Nu har Aarhus Kommune solgt helt ud af aktieposterne, de tidligere havde i Generali, som samlet løb op i knap 500.000 kroner. Det oplyser økonomidirektør Eddie Dydensborg til Danwatch:
“Aarhus Kommune har efter henvendelse til kommunens fire kapitalforvaltere fået tilbagemeldinger om, at to forvaltere har solgt Generali fra i porteføljen. De to øvrige kapitalforvaltere har med øjeblikkelig virkning fået instruks om at frasælge investeringen i Generali,” lyder det i svaret fra økonomidirektør Eddie Dydensborg.
Til trods for, at kommunen har droppet investeringerne i Generali, oplyser økonomidirektøren, at Generali efter kommunens opfattelse opererer inden for de krav, som “EU og myndighederne har stillet til europæiske virksomheder”.
I tråd med investeringspolitikken
Enslydende toner lyder fra Odense Kommune, som inden månedens udgang har afhændet alle aktier i Generali. En post, der tidligere løb op i 140.000 kroner.
Det på trods af, at kommunens kapitalforvaltere ellers er af den opfattelse, at investeringen var helt i tråd med den vedtagne investeringspolitik.
“Generali har som følge af Ruslands invasion foretaget flere handlinger for at håndtere involveringen i Ingosstrakh. Generali har dels lukket deres russiske repræsentationskontor, og er desuden trådt ud af bestyrelsen af Ingosstrakh, og derved enhver indflydelse på selskabet, som følge af Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022,” oplyser Borgmesterforvaltningen i et skriftligt svar.
Ringkøbing-Skjern Kommune, som har mere end 800.000 kroner i Generali, er trods gentagne henvendelser ikke vendt tilbage.
Samtidig oplyser Sampension, Pensam og PKA, der samlet har 413 millioner kroner investeret i Generali, at de fortsat fastholder investeringerne.
