Her er de historier, der gjorde jer mest rasende i 2019

En blik på Danwatch’s Facebook-side afslører hurtigt, at ‘raser’-emojien ? er én af de mest yndede reaktioner på vores historier. Men hvilke af dette års artikler og afsløringer har gjort vores indignerede læsere allermest vrede? Danwatch bringer her en top 10.


Danwatch’s historier og afsløringer viser gang på gang, hvordan magtfulde virksomheder og borgere i Danmark er direkte forbundet med verdens mange uretfærdigheder. Det kan med god grund gøre folk rasende. Og det gør det sandelig også.

Et kort blik på de store danske mediers Facebook-sider viser, at de fleste kun sjældent har lige så mange ‘raser’-reaktioner på deres historier, som Danwatch har – ikke mindst, når forskellen på antallet af læsere tages i betragtning.

Vi har været vores Facebook-opslag for 2019 igennem og bringer her en top 10 over de historier, der gjorde jer mest rasende:

 

10. plads – antal ?: 108
Whistleblower hos Mærsk-underleverandør fyret

En vigtig kilde til Danwatch’s afsløring af kritisable arbejdsforhold hos en underleverandør til Mærsk på havnen i Mombasa, Kenya blev fyret i august. Mærsks underleverandør, siger, at det er fordi, han ikke kan levere det, der forventes. Selv mener han, at det er fordi, han har meldt sig ind i fagforeningen. Læs historien her.

9. plads – antal ?: 110
Ansatte tvinges til graviditetstests og tør ikke tage toiletpauser

Burmesiske tekstilarbejdere har i smug taget billeder af det tøj, de syer. Billederne afslører, at de producerer børnetøj, som sælges i danske ALDI-butikker. Men arbejderne skal helst ikke selv planlægge at få børn, hvis de gerne vil ansættes på fabrikken. De siger til Danwatch, at kvinder jævnligt afkræves en graviditetstest, når de søger job. Læs historien her.

8. plads – antal ?: 136
Video: Vi spiser den fattige verdens fisk

Fiskeopdræt er udset til at løse verdens fødevareproblem OG forhindre overfiskeri. Men produktionen af fiskefoder dræner verdenshavene for småfisk som tobis og ansjos og kan i sidste ende føre til, at verdens fattigste får endnu sværere ved at skaffe mad på bordet. Den korte video, vi lavede om problemet, kan du se her – og du kan læse vores lidt længere artikel om sagen her.

7. plads – antal ?: 168
Arbejdere på Mentos-fabrik tævet for at stille krav om bedre arbejdsforhold

Et tæskehold trængte i starten af april ind på en slik-fabrik i Bangladesh, der bl.a. fremstiller Mentos-pastiller, for at banke ledere og medlemmer af en nystartet fagforening. Episoden fandt sted kort tid efter, at fagforeningen havde stillet krav til fabrikken om at ikke at benytte børnearbejde. Læs hele historien her.

6. plads – antal ?: 196
Sojaens syge slagside

Danwatch var i Argentina i foråret for at dokumentere, hvordan Argentinas lokalbefolkning bliver dødeligt kræftsyge og børn bliver født med misdannelser på grund af pesticider, der bliver spredt over sojamarker. Problemet er ifølge argentinske forskere blevet værre og værre over årene. Danmark importerer massevis af argentinsk soja til svinefoder. Læs hele undersøgelsen her.

4. plads – antal ?: 218
Arbejderne, der syr dit tøj, får stadig dårligere vilkår – og intet tyder på, at det ændrer sig

“Utallige rapporter har dokumenteret, at forholdene på fabrikkerne ikke har ændret sig det store i løbet af de seneste 25 år”, siger den amerikanske ekspert i arbejdstagerforhold Garrett Brown om de fabrikker, hvor de bedst kendte tøjmærker får syet deres tøj. I interviewet her går han i dybden med, hvorfor CSR-indsatser, forsøg på åbne leverandørkæder og lignende tiltag ikke har virket. Læs hele artiklen her.

3. plads – antal ?: 233
Industriaffald fra Carlsberg ender i Nepals natur

Danwatch har tidligere dokumenteret, at et Carlsberg-ejet bryggeri i Nepal forurenede en af landets vigtigste floder, og at forurening med sodpartikler fra bryggeriets kraftværk gav naboer til bryggeriet øget risiko for lunge- og kræftsygdomme. I denne opfølger reagerede vi på, at lokale indbyggere fra landsbyen, der huser bryggeriet, sendte os fotos, der viser at knuste flasker, aske og andet affald ligger i store dynger i naturen omkring byen. Læs hele historien her.

2. plads – antal ?: 526
Kemikaliegigant skjulte hjerneskader i egen undersøgelse – fik sprøjtemiddel godkendt af EU

Danwatch kunne i juni afsløre, at sprøjtemidlet chlorpyrifos blev godkendt til brug i EU på baggrund af ét studie, som anerkendte forskere i dag kalder “vildledende” og “grebet ud af luften”. Studiet var lavet af producenten Dow Chemicals. Danske og svenske miljøforskere mener, at der er systematiske fejl i Dows frikendelse af sig selv. Læs hele historien her.

1. plads – antal ?: 1.481
Video: Sprøjtemidlet, der gør dig dummere

Sprøjtemidlet chlorpyrifos findes i de fleste danskeres kroppe, selvom det er forbudt i Danmark. Chlorpyrifos anklages for at skade hjernen hos særligt fostre og små børn, og det kædes sammen med ADHD, autisme og lavere IQ hos børn. Danwatch gik i denne undersøgelse sammen med medier i syv andre lande for at undersøge stoffet. Siden er der sket meget: Som reaktion på artiklerne meddelte regeringen, at man ønsker at forbyde chlorpyrifos i importerede fødevarer, og og mange danske supermarkeder vil nu kun sælge økologiske bananer. Senest har EU besluttet at forbyde brugen af chlorpyrifos fra 2020. Du kan se videoen, der virkelig har fået jer op i det rød felt her nedenfor – eller du kan læse hele undersøgelsen her.

 

Flere artikler fra serien: 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right