Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Mærsk og oprøret fra havnen
- I 2010 fik Mærsks havnevirksomhed APM Terminals en 25-årig kontrakt på eneansvaret for havnedriften i Liberias hovedstad Monrovia. Havnen er en af Vestafrikas største og et af landets vigtigste stykker infrastruktur.
- Danwatch og Ekstra Bladet rejste til Monrovia for at undersøge, hvordan Mærsk driver havnevirksomhed i et af verdens fattigste lande. Vi har snakket med en lang række både nuværende og tidligere ansatte, og fjorten af dem står nu frem og fortæller om kritisable arbejdsforhold.
- Mens Mærsk leverer det ene rekordregnskab efter det andet, fortæller medarbejderne om lunge- og øjensygdom, en ubrugelig sundhedsforsikring, der forhindrer dem i at få tilstrækkelig hjælp, og systematisk chikane af fagforeningsmedlemmer.
- Danwatch og Ekstra Bladet kan desuden dokumentere, at APM Terminals i flere tilfælde er blevet dømt for ulovligheder i Arbejdsretten i Liberia.
- Fagforbundet 3F, der organiserer danske havnearbejdere, ekspert i arbejdsmedicin samt lokale politikere kritiserer Mærsk for ikke at sikre ordentlige arbejdsforhold.
- Mærsk har ikke ønsket at stille op til interview med Danwatch og Ekstra Bladet, men anerkender, at der er “uoverensstemmelse”. hos APM Terminals i Liberia. De afviser imidlertid flere af de konkrete kritikpunkter.
En Danwatch-undersøgelse
I 2010 fik Mærsks havnevirksomhed APM Terminals en 25-årig kontrakt på eneansvaret for havnedriften i Liberias hovedstad Monrovia. Havnen er en af Vestafrikas største og et af landets vigtigste stykker infrastruktur.
Sagen kort
Danwatch og Ekstra Bladet rejste til Monrovia for at undersøge, hvordan Mærsk driver havnevirksomhed i et af verdens fattigste lande. Vi har snakket med en lang række både nuværende og tidligere ansatte, og fjorten af dem står nu frem og fortæller om kritisable arbejdsforhold.
Sagen kort
Mens Mærsk leverer det ene rekordregnskab efter det andet, fortæller medarbejderne om lunge- og øjensygdom, en ubrugelig sundhedsforsikring, der forhindrer dem i at få tilstrækkelig hjælp, og systematisk chikane af fagforeningsmedlemmer.
Sagen kort
Danwatch og Ekstra Bladet kan desuden dokumentere, at APM Terminals i flere tilfælde er blevet dømt for ulovligheder i Arbejdsretten i Liberia.
Sagen kort
Fagforbundet 3F, der organiserer danske havnearbejdere, ekspert i arbejdsmedicin samt lokale politikere kritiserer Mærsk for ikke at sikre ordentlige arbejdsforhold.
Sagen kort
Mærsk har ikke ønsket at stille op til interview med Danwatch og Ekstra Bladet, men anerkender, at der er “uoverensstemmelse”. hos APM Terminals i Liberia. De afviser imidlertid flere af de konkrete kritikpunkter.
Sagen kort
Tidligere
Næste
MONROVIA – Wleh Kumeh troede, at 27. september 2019 skulle være en helt almindelig arbejdsdag. I over otte år havde han arbejdet for Mærsks havnevirksomhed APM Terminals på havnen i Liberias hovedstad Monrovia.
Dagen begyndte også, som den plejede. Men sidst på eftermiddagen, kort før fyraften, blev Wleh Kumeh trukket til side af HR-chefen, der bad ham skrive under på sin egen opsigelse.
“Jeg græd, da jeg skulle ringe hjem til min kone og fortælle det”, siger han til Danwatch og Ekstra Bladet, der har mødt ham i Monrovia.
Ifølge Wleh Kumehs opsigelsesbrev blev han fyret på grund af nedskæringer – eller som Mærsk formulerer det: “globale økonomiske faktorer og især den seriøse nedgang i liberiansk økonomi”.
Men det har siden vist sig ikke at være hele historien. I november 2019 konkluderede Arbejdsministeriet i Liberia, at Mærsk havde handlet i strid med både deres egen HR-politik og den nationale arbejdslov, Decent Work Act 2015, da de fyrede både Wleh Kumeh og hans kollega Marlene Peterson.
På den baggrund gav Arbejdsministeriet den danske rederikoncern besked om at genansætte de to medarbejdere med øjeblikkelig virkning og betale dem en fuld løn for den måned, der var gået siden opsigelserne. Det fremgår af et brev fra ministeriet sendt til APM Terminals Liberia, som Danwatch og Ekstra Bladet er i besiddelse af.
Men nu fortæller Wleh Kumeh og Marlene Peterson, at de aldrig har hørt fra Mærsk igen. Virksomheden har ignoreret ministeriets påbud.
“Jeg er meget skuffet over Mærsk. De har gjort mit liv og min børns fremtid meget sværere, siger Wleh Kumeh.
LÆS OGSÅ: Mærsk-ansatte i Liberia arbejder under stærkt problematiske forhold
Mærsk sat på plads af Arbejdsministeriet
Ligesom mange andre steder i verden stiller Liberias arbejdslovgivning en række krav til en virksomhed, der måtte være nødt til at skære i medarbejderstaben på grund af “omstrukturering eller nedskæringer”. Det fremgår af paragraf 14.5 i Liberias Decent Work Act.
Virksomheden skal for det første varsle medarbejderens fagforening, og dernæst skal parterne forhandle om fratrædelsens vilkår. Virksomheden er også forpligtet til at prioritere den fyrede medarbejder, hvis virksomheden på et senere tidspunkt vil genbesætte medarbejderens stilling.
Med andre ord: en virksomhed må ikke fyre en medarbejder med henvisning til omstrukturering eller nedskæringer for så at ansætte en ny medarbejder til samme eller lignende stilling.
Ifølge Arbejdsministeriet var det imidlertid netop, hvad Mærsk gjorde i Wleh Kumeh og Marlene Petersons tilfælde.
“Som I ved, skabte jeres omstruktureringsplan ledige stillinger i Ms. Peterson og Mr. Kumehs afdelinger, der skulle være blevet besat af dem. I stedet udfyldte i de ledige stillinger i strid med jeres Human Resources-politik og Decent Work Act”, lyder det i ministeriets brev til APM Terminals Liberia.
Har trukket Mærsk i retten
Danwatch og Ekstra Bladet har forelagt Arbejdsministeriets brev for Mærsk og spurgt dem om, hvorfor Wleh Kumeh og Marlene Peterson ikke er blevet genansat.
I et mailsvar fastholder pressechef Signe Wagner, at fyringerne skete “som led i en omstrukturering”, der overholdt alle “lokale love og regler”.
“Medarbejderne blev ikke erstattet og alle blev tilbudt og accepterede en fuld afskedigelsespakke, inklusiv Wleh Kumeh”, skriver hun.
For Marlene Petersons vedkommende er sagen nu havnet hos Arbejdsretten. Hun bor i dag i USA, men hun har ikke glemt, hvordan Mærsk behandlede hende.
I 2020 sagsøgte hun Mærsk for at have fyret hende i strid med arbejdsloven.
“Mærsk lever ikke op til deres egne standarder. De viser ingen respekt, hverken for deres medarbejdere eller afgørelser fra vores regering”, siger Marlene Peterson til Danwatch og Ekstra Bladet over en WhatsApp-forbindelse. “Jeg giver ikke op”.
Mærsk har ikke ønsket at forholde sig til retssagen.
LÆS OGSÅ: Mærsk straffer ansatte i Liberia, som kræver bedre forhold
Ét måltid om dagen
De små tre år, der er gået siden 27. september 2019, har været ekstremt opslidende for Wleh Kumeh og hans familie. Han har ventet og ventet og ventet på, at Mærsk ville tage bestik af Arbejdsministeriets afgørelse, men intet er sket.
Først i maj i år takkede han ja til sin fratrædelsesgodtgørelse og opgav håbet om, at Mærsk ville genansætte ham. Familien havde brug for pengene.
“Hvor vi før fik et helt glas vand, får vi nu kun et halvt. Mine fem børn spiser kun én gang om dagen, og vi har heller ikke råd til alle deres uddannelser”, siger han.
Siden han forlod havnen i Monrovia, har Wleh Kumehs familie levet af hans kones løn. Hun er sygeplejerske og tjener 400 dollars (ca. 3000 DKK) om måneden.
Wleh Kumeh fortryder, at han i 2011 takkede ja til et job i Mærsk-koncernen:
“Jeg føler mig forrådt”, siger han.
GALLERI
Mærsk-ansatte har fået nok
Danwatch og Ekstra Bladet har mødt en lang række både nuværende og tidligere medarbejdere på havnen i Monrovia. Fjorten af dem har sagt ja til at stå frem med navn og ansigt. Mød dem her.
I samarbejde med Ekstrabladet og Voice of Liberia
