Oscar Rothstein
En Danwatch-undersøgelse
Mærsk straffer ansatte i Liberia, som kræver bedre vilkår
MONROVIA – Den 29. september 2020 mødte Momo Sambola på arbejde på havnen i Monrovia, som han plejer. Siden 2011 har han været ansat som mekaniker hos Mærsks havnevirksomhed APM Terminals i Liberia.
Normalt ville han køre ud på kajen og holde opsyn med havnens mange maskiner, men ikke denne morgen. Sammen med en større gruppe kolleger nægtede han at begynde dagens arbejde. De strejkede.
Medarbejderne var blandt andet frustrerede over en kraftigt forringet sundhedsforsikring samt lønudbetalingen, fortæller Momo Sambola, en rund mand i midten af trediverne med fipskæg, skriggule arbejdsbukser og sikkerhedssko.
“Vi følte, at vi var nødt til at gøre noget drastisk, hvis vi skulle få ledelsens opmærksomhed”, siger han til Danwatch og Ekstra Bladet.
Ledelsen i APM Terminals Liberia tog ikke let på arbejdsnedlæggelsen. Der blev indsat tungt bevæbnet specialpoliti, som ifølge medarbejderne optrådte truende, ligesom virksomheden klagede til Liberias daværende arbejdsminister Moses Kollie.
En uges tid efter, den 7. oktober, blev 24 af medarbejderne, heriblandt Momo Sambola, suspenderet og hjemsendt. Ifølge APM Terminals havde gruppen af medarbejdere været ansvarlige for strejken, som virksomheden samtidig påstod havde været i strid med lovgivningen.
Først efter syv måneder og indgriben fra Arbejdsministeriet kom medarbejderne tilbage på arbejde. Det kan Danwatch og Ekstra Bladet fortælle på baggrund af regeringsdokumenter fra Liberia, der ikke tidligere har været offentliggjort. I dokumenterne får APM Terminals kritik for både uberettigede hjemsendelser samt at have forringet deres ansattes sundhedsforsikring og tilbageholdt penge for dem.
Men én ting er de problematiske arbejdsforhold – noget andet er hvordan de medarbejdere, der forsøger at forbedre dem, bliver behandlet. Ifølge medarbejderne selv og deres fagforening Dock Workers Union of Liberia (DOWUL) er APM Terminals i Liberia kendt for at true og chikanere dem, der går i rette med ledelsen.
Det danske fagforbund 3F er en del af samme internationale organisation – International Transport Workers’ Federation – som DOWUL, og de er bekymrede over beretningerne fra havnearbejderne i Monrovia.
“Det er frygteligt. Via Den Internationale Arbejderorganisation (ILO, red.) er man sikret ret til at danne fagforening og forhandle kollektivt, så når vi ser, at en stor, dansk virksomhed egentlig knægter de rettigheder, er det dybt skuffende”, siger næstformand i 3F Transport, Karsten Kristensen.
DOKUMENTATION
Danwatch og Ekstra Bladet har forelagt Mærsk medarbejdernes oplevelser og regeringens undersøgelse af de 24 hjemsendelser. I en kortfattet mailsvar afviser virksomheden kritikken.
“I dag er de 24 medarbejderne tilbage på arbejde i terminalen, hvilket de været i mere end et år, og de er ligeledes fortsat tilknyttet en fagforening, på samme vis som mange andre af medarbejderne i terminalen”, skriver pressechef Signe Wagner.
LÆS OGSÅ: Mærsk-ansatte i Liberia arbejder under problematiske forhold
Opbakning til medarbejderne
I Arbejdsministeriets undersøgelse fra april 2021 tages der både stilling til APM Terminals suspendering af de 24 medarbejdere samt den kritik af arbejdsforholdene, der i første omgang førte til strejken. I begge tilfælde får APM Terminals kritik.
Følg med
Onsdag den 20. juli 2022, stillede syv nuværende og syv tidligere Mærsk-ansatte i Liberia sig frem hos Danwatch og Ekstra Bladet, og i den kommende tid vil vi i en række artikler sætte fokus på havnen i Monrovia. Medarbejderne har fået nok af arbejdsforholdene hos den danske rederikoncern, der siden 2010 har haft eneansvaret for havnedriften i Liberias hovedstad.
Og det er ikke hverdagskost, vurderer Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier.
Mange steder i Afrika får de store multinationale selskaber ofte tingene, som de vil have det, fordi politikernes hovedprioritet er at skaffe investeringer til landet.
“Det er opsigtsvækkende, at en regering i et land som Liberia udtaler sig kritisk om en stor international virksomhed, især når det gælder arbejdsforhold”, siger han. “Hvis en regering lægger sig ud med en af de store internationale virksomheder i landet, handler det typisk om skatteunddragelse eller lignende”.
I Arbejdsministeriets undersøgelse er medarbejdernes kritik delt op i seks punkter. I tre af tilfældene får medarbejderne entydigt medhold, mens arbejdsministeriet i de tre øvrige afholder sig fra at tage klar stilling.
Arbejdsministeriet pålægger APM Terminals at udbetale den sidste halvdel af en orlovsgodtgørelse, som den danske virksomhed angiveligt har tilbageholdt. Virksomheden får også besked på at få styr på deres udbetaling af medarbejdernes månedlige tilskud til mad.
Ifølge ansættelseskontrakterne har medarbejderne krav på tre poser ris og tre dunke madlavningsolie hver måned til en værdi af 58 USD, men i undersøgelsen bekræfter arbejdsministeriet, at APM Terminals nøjes med at købe ris og olie for 49 USD og dermed tilbageholder ni dollars om måneden pr. ansat – og har gjort det i minimum to år.
Endeligt er arbejdsministeriet særdeles kritiske over for kvaliteten på den sygeforsikring, som de ansatte på havnen får tilbudt.
“Det er vores forventning, at ledelsen hos APM Terminals sikrer, at arbejdernes sygeforsikring har en tilfredsstillende standard inden for tres dage”, lyder det i undersøgelsen.
Mærsk-ansatte har fået nok
Danwatch og Ekstra Bladet har mødt en lang række både nuværende og tidligere medarbejdere på havnen i Monrovia. Fjorten af dem har sagt ja til at stå frem med navn og ansigt. Mød dem her.
Sådan gjorde vi
I samarbejde med Ekstra Bladet og det lokale medie Voice of Liberia har Danwatch været i Monrovia for at undersøge arbejdsforholdene hos Mærsks havnevirksomed APM Terminals.
Gennem over tyve interviews med tidligere og nuværende ansatte, politikere i Liberia, advokater og relevante eksperter har vi kortlagt en række problematiske forhold på havnen i hovedstaden Monrovia. Undervejs er vi kommet i besiddelse af stribevis af interne virksomhedsdokumenter samt regeringspapirer.
Syv nuværende og syv tidligere ansatte har valgt at stille sig frem med navn og billede. Danwatch og Ekstra Bladet har mødt dem alle i Monrovia og fået lov til at bruge deres historier. Vi har også været i kontakt med ansatte, der kun ville snakke uden for citat.
Danwatch og Ekstra Bladet har forelagt medarbejdernes kritik for Mærsk. Virksomheden har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt os et mailsvar.
I strid med Liberias forfatning
“De første måneder fik vi løn, mens vi var suspenderet, men de sidste to-tre måneder fik vi intet udbetalt”.
Det siger Willie Gbappy, elektriker på havnen og en af de 24 hjemsendte medarbejdere.
I spørgsmålet om suspenderingerne konkluderer arbejdsministeriet, at APM Terminals ledelse ikke har formået at dokumentere deres beskyldning om, at de 24 medarbejdere skulle have “optrådt som bagmænd til strejken og været intimiderende over for kolleger og andre”.
APM Terminals bliver ydermere kritiseret for at have handlet i strid med Liberias forfatning. Med “forfærdelse” noterer arbejdsministeriet sig, at virksomheden skulle have underløbet regeringen og simultant med deres undersøgelse have indledt en selvstændig kulegravning af de 24 medarbejderes rolle i strejken.
“Fordi APM Terminals ikke har kunne bevise beskyldningerne mod de 24 suspenderede ansatte, er de hermed beordret til at genindsætte dem med øjeblikkelig virkning og med alle de rettigheder og privilegier, de har ret til ifølge deres kontrakter”, lyder det i Arbejdsministeriets konklusion.
Danwatch og Ekstra Bladet er i besiddelse af en intern mail sendt fra APM Terminals Liberias ledelse til medarbejderne. I den tager de ministeriets instruks til efterretning, men bemærker samtidig, at virksomheden er uenige i afgørelsen.
Kun i ét tilfælde kommer Arbejdsministeriet APM Terminals i møde. Fagforeningen DOWUL får kritik for ikke at have varslet strejken 48 timer i forvejen, som Liberias arbejdslov ellers foreskriver.
Af samme grund fik DOWUL i en kortere periode efter strejken suspenderet deres fagforeningslicens.
Systematisk chikane
I en mailen til Danwatch og Ekstra Bladet skriver Mærsks pressechef Signe Wagner, at virksomheden respekterer deres medarbejderes “ret til frit at organisere sig gennem fagforeninger, som de selv vælger”.
Men blandt APM Terminals’ ansatte i Liberia er det velkendt, at fagforeningsarbejde eller kritik af arbejdsforholdene kan få store konsekvenser, netop som det fik for Momo Sambola og hans 23 kolleger. Sådan lyder det fra de syv nuværende og syv tidligere ansatte, der er stået frem hos Danwatch og Ekstra Bladet.
I 2013 tog David Saytonneh initiativ til en fagforening for APM Terminals-folk i regi af DOWUL. Han fortæller, hvordan han oplevede, at den danske virksomhed konsekvent straffer deres medarbejdere i Liberia, hvis de engagerer sig i fagforeningsarbejde.
“Efter jeg tog initiativ til fagforeningen, blev jeg nægtet lønstigninger, forfremmelse og en række personalegoder. Til sidst jeg blev jeg degraderet. De sagde ikke, at det var direkte på grund af fagforeningen, men det var min klare fornemmelse. Hvorfor skulle de ellers behandle mig sådan?”, siger David Saytonneh, der i 2020 sagde op i frustration over forholdene på havnen. I dag bikser han med et par landbrugsprojekter i det østlige Liberia, mens han sparer sammen til at tage en master i business management.
Danwatch og Ekstra Bladet møder ham i hans hjem, et lilla hus, lidt uden for hovedstaden Monrovia. En tyndhåret hund piler om benene mellem den tidligere fagforeningsleder, mens han snakker og forgæves forsøger at få gang i en rusten ventilator.
“Min kone bad mig om at forlade APM Terminals. Presset blev for stort. Hun begyndte at få anonyme opkald, hvor hun fik besked på at få mig til at forlade fagforeningen. Efter sådan en besked, så ved man jo ikke, hvad der kommer efter?”, fortæller David Saytonneh.
I dag er det Ballah Kpadeh, der er tillidsmand for de ansatte, som har meldt sig ind i DOWUL – i alt godt 200 ud af den danske rederikoncerns 262 medarbejdere i Liberia. Selv har han siden 2013 arbejdet som truckfører på havnen.
Ballah Kpadeh fortæller, hvordan også han er blevet skydeskive for ledelsen på havnen.
“Jeg er blevet truet, intimideret og forsøgt bestukket med et ophold på et europæisk universitet. Men jeg har afvist. Jeg kæmper for en arbejdsplads, hvor medarbejderne har en stemme. Jeg giver mig ikke”
“Jeg bliver skygget, og jeg får mærkelige opkald med beskeder om at lukke munden. Det er heller ikke altid, jeg sover hjemme hos min familie. Jeg stoler ikke på APM Terminals. Jeg ved ikke, hvad de kan finde på”, siger Ballah Kpadeh.
Vil have APM Terminals ud af Liberia
Som leder af DOWUL kender Jackie Doe alt til, at APM Terminals Liberia går målrettet mod virksomhedens kritikere. Hun tager imod i Liberia Labour Congress, moderorganisationen for alle landets fagforeninger, der holder til i en lavloftet bygning ud til Somalia Drive, en Monrovias brede indfaldsveje, der forbinder havneområdet med hovedstadens tæt-befolkede nordlige forstæder.
Jackie Doe fremhæver en episode i foråret 2020, hvor hun blev inviteret op hos George Adjei, virksomhedens daværende direktør. En større gruppe medarbejdere var netop blevet sendt hjem på grund af corona-pandemien, og DOWUL kæmpede for at få dem tilbage på arbejde.
“Han sagde “Vil du ikke være rig? Jeg kan gøre dig rig”. Han tilbød mig penge for at droppe sagen, men jeg sagde selvfølgelig nej. Det er sådan, APM Terminals arbejder i Liberia. De vil gøre alt for at lukke munden på os, der kæmper for bedre arbejdsforhold”, siger Jackie Doe. George Adjei er ikke vendt tilbage på Danwatchs henvendelser.
Jackie Doe mener, at kritikken af APM Terminals må få konsekvenser for virksomheden.
“De er nødt til at leve op til deres ord og værdier. De siger “medarbejderne først”, men det er ikke virkeligheden. Sig ikke til os, at I gør x, når I gør y. Hvis de ikke forbedrer arbejdsforholdene, skal de slet ikke drive forretning her i Liberia” siger hun.
