Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Rusland har skabt en flåde af tankskibe bygget til at omgå sanktionerne mod deres oliehandel. Skibe fra den såkaldte skyggeflåde sejler gennem Danmark på daglig basis.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af gamle, nedslidte tankskibe, som russerne har købt af de store rederier i Europa og resten af verden gennem skuffeselskaber i lande som Indien og Emiraterne de seneste par år.
- Det udgør en alvorlig trussel mod Vestens sanktioner, som har til hensigt at inddæmme Ruslands økonomiske muligheder for at fortsætte invasionen af Ukraine.
- Skibe fra skyggeflåden har derudover været involveret i en række ulykker på verdensplan, og i Danmark har det været tæt på at gå galt flere gange, hvor skibene har fået motorstop eller er kollideret med andre skibe.
- Gennem lækkede dokumenter har det været muligt at påvise, at tankskibene sejler på meget tvivlsomme forsikringspapirer fra Rusland, mens de potentielt bryder både sanktioner og international lovgivning.
- Når skibene sejler i Danmark, afviser de i stigende grad at lade lodser navigere dem gennem vores farvande, hvilket ifølge lodserne øger risikoen for en katastrofe mod dansk havmiljø og infrastruktur markant.
Da EU i slutningen af juni sanktionerede 27 russiske skibe, enten med forbindelse til skyggeflåden eller Ruslands militær, var meldingen klar: I må ikke lægge til i vores farvande.
Derfor er skibene begyndt at blive afvist adgang til ankerpladsen på Skagen Red, erfarer Danwatch og Dagbladet Information.
I en mail fra det danske statslodseri DanPilot, som medierne har set, fremgår det, at skibene stadig tilbydes lods til at sejle gennem Danmark, men at de ikke må stoppe på noget tidspunkt.
”(…) det er forbudt direkte eller indirekte at give adgang til havne, ankerpladser samt at levere tjenester, herunder bunkring og skibsforsyninger mv. til følgende skibe”, står der i mailen, hvor DanPilot efterfølgende opremser de berørte tankskibe.
I snart to år har Skagens kystlinje ellers været oplyst af russiske tankskibe fra skyggeflåden, der sejlede ind på ankerpladsen for at skifte besætning, lave mindre reparationer, købe proviant og fylde brændstof på ved et bunkerskib.
Det har været en af skyggeflådens foretrukne rastepladser grundet den strategisk vigtige position som udgang til Nordsøen, og skibene har kunne ligge ubekymrede hen, fordi danske myndigheder ikke har praksis for at inspicere dem på ankerpladsen.
Derfor kan det også blive et problem for russerne, at flere skibe ikke længere må bruge den, mener forsvarsanalytiker Peter Viggo Jakobsen.
”Selvfølgelig kan man godt bunkre i åben sø, men det er farligere, dyrere og kræver bedre vejr. Det bliver meget sværere at holde støttesystemet op til de her gamle, ringe skibe. Det er et skridt i den rigtige retning, selvom russerne nok skal finde en måde at imødegå det på”, siger han.
Udover tankskibe fra skyggeflåden tæller listen også russiske transportskibe, som sejler med militært udstyr og våben, og nogle statsejede handelsskibe.
Men langt størstedelen af skibene er olieskibe, og det er bestemt ingen tilfældighed, slår senioranalytiker ved Tænketanken Europa, Jacob Kaarsbo, fast.
“Og det her er noget, man skal gøre, for at svække den russiske krigsmaskine. Olieeksporten er en af de helt væsentlige indtægtskilder”, siger han og tilføjer:
“Selvfølgelig skal der gøres noget. Det er en hovedindtægtskilde for Rusland og er med til at holde krigsmaskinen i gang. Det er et væsentligt hul at få stoppet”.
Danmark ”har været nervøse”
Tankskibene fra skyggeflåden sejler med olie, der er handlet for dyrt i forhold til de vestlige sanktioner mod Rusland, og de forsøger for alt i verden at undgå at blive inspiceret af europæiske lande på vejen til køberne i Asien.
Skibene har i store træk haft frit lejde på ankerpladsen ud for Skagen, fordi danske myndigheder ikke blandede sig i deres forretning, så længe de ikke anløb havn.
I det hele taget har Danmark ifølge Peter Viggo Jakobsen forsøgt at fremstå som, at vi ikke går forrest mod Rusland, men at vi er en samlet vestlig front.
”Danmark har været nervøse for at gøre noget, fordi man frygter, at russerne vil gengælde enhver handling. Men nu er det alle EU-lande, og så vi tilbage i en situation, hvor Rusland godt nok stadig kan straffe Danmark for at lukke for Skagen, men vi har så resten af EU i ryggen”, siger han.
En række forsvarsanalytikere har tidligere nævnt muligheder som, at Rusland kan fremprovokere en oliekatastrofe i danske farvande på et tankskib fra skyggeflåden eller sejle et tankskib ind i Storebæltsbroen. I så fald ville det i teorien være meget svært at dokumentere, at russerne stod bag.
Alligevel er det Danmark, der ifølge medlem af den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, Marie Dumoulin, står i frontlinjen mod Rusland.
Hun er tidligere fransk diplomat og har særskilt indblik i EU og Ruslands forhold til hinanden, som er på et niveau, hvor det næsten ikke kan blive værre.
“Det er ikke en behagelig situation for Danmark”, siger Dumoulin.
Det russiske udenrigsministerium truede tilbage i maj Danmark med gengældelse for “uvenlige handlinger” rettet mod tankskibe med russisk olie, der sejler gennem danske farvande.
“Danmark er virkelig på frontlinjen, når det kommer til at implementere de nye sanktioner, og I er mere udsat for katastrofer fra skyggeflåden i tilfælde af en olieulykke eller lignende. Så det er ingen nem beslutning at implementere dem”, siger Marie Dumoulin.
Da hele formålet med skyggeflåden er at fremstå så lidt russisk som muligt samtidig med, at man undgår de vestlige myndigheder, er skibene ofte forbundet gennem en masse tredjelande udenfor Vestens indflydelsessfære.
Det gælder eksempelvis militærdiktaturet Gabon, der er notorisk kendt for at være flagstat til skibe fra skyggeflåden.
“Du kan fortælle Gabon, at gabonesiske skibe bryder reglerne i Danmarks territorialfarvand og intet vil ske. Og hvis du derefter går til Rusland og beder dem om at stoppe det, kan de benægte ethvert ansvar, da de teknisk set ikke er involveret”, siger Marie Dumoulin.
Skibene har som regel nogle obskure ejere på papiret, som slet findes ikke i virkeligheden, mens deres operatører ofte er nystiftede selskaber med komplekse ejerstrukturer, og de skifter hele tiden flagstat, navn og skibsbestyrer.
Derfor bliver det også svært at håndhæve sanktionerne, mener Marie Dumoulin, fordi skibene kan vælge at bryde med de nye forbud, uden at nogen kan stilles til ansvar.
Myndigheder tvunget til at håndhæve sanktioner
Danwatch og Information spurgte 8. august Søfartsstyrelsen, om den kunne bekræfte, at ankerpladsen var blevet lukket for de sanktionerede skibe.
Efter 18 dage vendte styrelsen tilbage i en kortfattet mail, hvor man ikke besvarede nogle af spørgsmålene om de sanktionerede skibe og ankerpladsen. I stedet lød svaret således:
“Der ses på implementering af 14. sanktionspakke, som indførte omfattende nye sanktioner mod Rusland, herunder på det maritime område.”
Medierne har bedt Søfartsstyrelsen uddybe, hvad de helt præcis mener, men det har ikke været muligt inden udgivelsen af denne artikel.
Men som den interne mail fra DanPilot viser, så er man tilsyneladende begyndt at afvise skibene fra ankerpladsen allerede nu.
De russiske skibe har efter EU’s sanktionslister ikke bare lagt sig stille i havet, som man har set tidligere med skyggeflådeskibe, der sanktioneres af USA – tværtimod.
Siden den 14. sanktionspakke har flere af skibene sejlet med fuld olielast gennem Danmark fra de vestrussiske havne i Den Finske Bugt. Ingen af skibene har dog lagt til ved Skagen.
Hvorom alting er, så er det dog stadig en mulighed, at et af skibene en dag vil forsøge at kaste anker på Skagen Red som en form for bevidst provokation, mener orlogskaptajn og forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen.
I så fald vil Søfartsstyrelsen og de øvrige ansvarlige danske myndigheder være tvunget til at håndhæve dansk suverænitet, mener Wenzel, som også ejer Nordic Defence Analysis.
“Søfartsstyrelsen og Forsvaret er forpligtet til at håndhæve sanktionspakken i fuldt omfang, hvilket også stiller krav til at kunne håndhæve dansk suverænitet”, siger han. Han fortsætter:
“Hvis ikke det lykkes med diplomati, kan magtanvendelse være næste skridt. Her spiller Forsvaret en rolle og kan opbringe et skib i havn og konfiskere det i samarbejde med politiet”.
Mens EU’s sanktionsliste mod Rusland indtil videre kun tæller de 27 skibe, har det amerikanske sanktionsorgan, OFAC, over 200 russiske skibe på sin liste.
Næste spørgsmål bliver ifølge Jens Wenzel Kristoffersen derfor, om Danmark kan blive bedt om at håndhæve amerikanske sanktioner mod russiske skibe af alliancehensyn.
