Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
I skrivende stund sejler gamle, slidte tankskibe læsset med godt 100.000 tons russisk olie, som omgår de vestlige sanktioner, i dansk farvand. Op mod 40 mange meter lange tankskibe sejler i Østersøen lige nu, viser data som Danwatch har gennemgået. Og hvert skib risikerer ifølge nye rapporter at udløse en miljøkatastrofe, som vil koste statskassen milliarder af kroner.
Samtidig er flere af skibene sanktioneret for netop at bryde de vestlige sanktioner mod Rusland. Det er dog ingen nyhed i sig selv.
Det seneste er, at to nye rapporter peger på, at antallet af skibe fra den russiske skyggeflåde – og dermed risikoen for at udløse en miljøkatastrofe på dansk jord – stiger. En flåde uden kendte ejere og med tvivlsomme forsikringsforhold, som er bygget til at omgå Vestens sanktioner.
En ny rapport fra den finske tænketank The Centre for Research on Energy and Clean Air, CREA, viser, at 64 procent af alt sejlads af russisk olie i perioden januar til august 2024 foregik via den russiske skyggeflåde. Endnu højere lyder tallet i en ny rapport fra Kyiv School of Economics, KSE. Her fremgår det, at hele 70 procent af alt haveksport af russisk olie bliver fragtet via skyggeflåden.
Når man samtidig tænker på, at mere end 40 procent af hele Ruslands olieeksport går gennem Østersøen, giver det god mening, at begge rapporter omtaler det danske farvand som et knudepunkt for den russiske skyggeflåde. For at give et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige, er det værd at se nærmere på rapporten fra CREA igen.
CREA-rapporten viser, at skyggeskibe med 46 millioner ton russisk olie passerede Østersøen i perioden januar til august 2024. Det vidner om en stigning på 277 procent i antallet af skyggeskibe, som passerer danske stræder, sammenlignet med samme periode i 2022.
Således er der ingen tvivl om, at den russiske skyggeflåde har et særligt øje til dansk farvand, som er den eneste vej for skibe, der sejler mellem Østersøen og Nordsøen.
Konstant miljøfare
En af de ting, som er særlig vigtigt i den sammenhæng, er skibenes konstante miljøfare.
Dels på grund af skibenes gamle, slidte tilstand, og dels fordi at de massive tankskibe skal navigere i smalle stræder, når de passerer Storebælt, er der øget risiko for kollisioner, grundstødninger og massive olieudslip.
Netop derfor mener forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis, Jens Wenzel Kristoffersen, at vi skal handle.
“Vi står overfor en trussel fra disse skibe, som hurtigt kan udvikle sig til en miljøkatastrofe, hvilket vi vil have meget svært ved at overkomme med vores begrænsede beredskab”, siger han og lægger vægt på, at selv et mindre udslip kan få store konsekvenser.
En katastrofe, som med stor sandsynlighed ender ved den danske stat og dermed de danske statsborgere, da det er meget tvivlsomt, at Rusland vil dække omkostningerne, lyder det fra Jens Wenzel Kristoffersen:
“Vi bør lægge maksimalt internationalt pres på Rusland for at få problemet løst”.
Hvad et sådan olieudslip vil koste den danske stat, er svært at sætte præcise tal på, da mange faktorer spiller ind. I rapporten lyder estimatet på op mod 5,9 milliarder kroner. Som Danwatch tidligere har berettet, at det er meget tvivlsomt, at europæiske lande kan få penge fra skyggeflådens forsikringer. Derfor er der stor sandsynlighed for, at den danske stat ikke skal forvente hjælp derfra til at betale regningen.
Tidligere har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udtalt til Danwatch, at ”regeringen ser med stor alvor på Ruslands forsøg på at omgå de maritime sanktioner, og de risici det medfører for dansk havmiljø”.
