Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Fem fine fremskridt i året, der gik

2020 har budt på mange positive begivenheder, når det gælder virksomheders ansvar for miljø og menneskerettigheder. Måske er der nogen af dem, du har overset.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Charlotte Aagaard
Charlotte Aagaard
Journalist / Mobile or Signal: +45 20840040

2020 har på mange måder været et annus horribilis, men ikke når det gælder danske virksomheders ansvar for miljø og menneskerettigheder. Faktisk er der sket en lang række fine fremskridt både inden for og uden for Danmarks grænser.

1: Europæisk lov om virksomhedsansvar på vej

Nogle af de vigtigste ting sker ofte i Bruxelles. Efter adskillige års tilløb er EU nu klar til at lovgive om virksomheders forpligtelse til at overholde menneskerettighederne. 

EU-kommissær for retxlige anliggender Didier Reynders har flere gange i løbet af 2020 lovet, at et lovforslag om virksomheders forpligtelse til at overholde miljø- og menneskerettigheder vil blive fremsat i løbet af 2021. 

Lige nu gennemfører EU-Kommissionen en høringsfase, som slutter i februar, og et egentligt  lovforslag ventes fremsat efter sommerferien. 

At dømme ud fra kommissærens udtalelser er der lagt op til, at loven vil komme til at gælde alle former for produktion og medføre, at virksomhederne bliver omfattet både af et civilretligt og strafferetligt ansvar. 

Samtidig har Europa-Parlamentets retsudvalg lavet et udkast til en rapport, som anbefaler Kommissionen at komme i gang med lovgivningen hurtigst muligt. Rapportudkastet indeholder et detaljeret forslag til regler, som vill gøre det obligatorisk for europæiske virksomheder at have styr på både miljø- og menneskerettigheder i deres værdikæder. 

Og interessant nok lægger udkastet op til, at reglerne også skal gælde virksomheder uden for EU, hvis de sælger varer eller tjenesteydelser til et EU-land. 

Hvis det bliver virkelighed, kan EU’s lovgivning få global betydning. 

Flere andre initiativer er også på vej gennem EU-systemet, heriblandt et klassificeringssystem, som skal gøre det muligt at vurdere, hvor klimaansvarligt hver enkelt virksomhed er, hvor gode de til at overholde FNs retningslinjer, OECD’s regler for internationale virksomheder, ILOs arbejdstagerrettigheder og menneskerettighederne. Systemet skulle gerne træde i kraft i slutningen af 2021.

2: Finland, Norge, Østrig og Schweiz går foran

EU-forslaget er en del af en en mere generel europæisk trend, hvor stadig flere lande vælger  at gå enegang med national lovgivning.

Den finske regering har blandt andet vedtaget en lov om, at virksomheder skal overholde menneskerettighederne, og i 2020 fremsatte Østrigs regering et lovforslag om tekstilvirksomheders sociale ansvar, som i øjeblikket er på vej gennem det østrigske parlament.

Som Danwatch tidligere har fortalt, er også Norge i gang med at lovgive om virksomhedsansvar, og i december stemte et flertal af schweizerne for et borgerforslag om virksomhedsansvar. Forslaget fik desværre ikke flertal i alle kantoner, men til gengæld træder et afværgeforslag i kraft, som pålægger visse virksomheder at rapportere om deres påvirkning af menneskerettigheder, miljø, sociale forhold og korruption. Loven forpligter desuden virksomhederne til at være særligt opmærksomme i forhold til bl.a. børnearbejde.

Herhjemme kunne der måske også være brug for at lovgive om virksomhedsansvar. Som Danwatch har fortalt, har seks ud af ni store danske virksomheder indenfor tekstil, fødevarer og energiproblemer med at overholde FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. Den danske regering har dog foreløbig valgt at afvente EU’s lovgivning på området.

3. Forbud mod farligt sprøjtemiddel i hele EU

En tredje glædelig udvikling i 2020 er, at det farlige sprøjtemiddel chlorpyrifos er blev forbudt i hele EU. Sprøjtemidlet anvendes til blandt andet frugt og grønt, men efter Danwatch i samarbejde med en gruppe forskere afslørede, at chlorpyrifos kan give nedsat intelligens hos børn, besluttede EU at trække godkendelsen af midlet tilbage i løbet af nogle måneder.

Flere supermarkedskæder valgte omgående at droppe alt salg af frugt og grønt, som er sprøjtet med chlorpyrifos, heriblandt COOP, der ejer blandt andet Brugsen, Kvickly og Fakta. Det samme gjorde Salling Group, der ejer Føtex, Netto og Bilka.

Derfor kan du nu kun købe økologiske bananer i de seks supermarkeder. Det er nemlig de eneste bananer, hvor man kan være helt sikker på, at der ikke er rester af sprøjtemidler i.

4: Vores grundvand screenes nu for flere pesticider

Og for at blive lidt i afdelingen for sprøjtemidler, har Miljøstyrelsen besluttet at masse-screene det danske drikkevand for at finde ud af, om det indeholder rester af ulovlige sprøjtemidler.

Overvågningen af vores grundvand har hidtil fungeret på den måde, at myndighederne kun screenede for sprøjtemidler, som er lovlige at anvende i Danmark. 

Den nye masse-screening er iværksat, efter Danwatch og TV2 kunne fortælle, hvordan en række ulovlige sprøjtemidler trods alle forholdsregler stadig bliver anvendt i Danmark.

Masse-screeningen betyder, at myndighederne nu også finder de stoffer, der ikke burde være der – og sent er som bekendt bedre end aldrig. 

5: Kontrollen med dansk våbeneksport strammes

På den hjemlige scene er der også sket fremskridt med hensyn til dansk våbeneksport.

Regeringen har valgt at stramme kontrollen med danske forsvarsvirksomheders eksport af såkaldt dual use udstyr, som er udstyr, der kan anvendes til både civile og militære formål. Fremover må virksomhederne være forberedt på uvarslede kontrolbesøg fra Erhvervsstyrelsen, som har ret til at se alle relevante dokumenter vedrørende virksomhedens eksport.

Stramningen sker, efter Danwatch sammen med TV2 og hollandske Lighthouse Reports har afsløret den danske forsvarsvirksomhed Termas eksport af militært udstyr til De Forenede Arabiske Emiraters krig i Yemen. Ifølge FN er Emiraterne involveret i mulige krigsforbrydelser mod den yemenitiske civilbefolkning. 

“Der er tale om en meget alvorlig sag. Det undergraver tilliden til danske virksomheder, hvis man eksporterer produkter, der anvendes til grove menneskerettighedskrænkelser”. Sådan lød ordene fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), da han udtalte sig til TV2 News om politianmeldelsen af Terma. 

Afsløringen af Termas militære eksport til krigen i Yemen har fået Erhvervsstyrelsen til at politianmelde Terma for brud på de danske eksportkontrolregler – og i øvrigt beæret Danwatch og TV2 med en pris, som uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ). 

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.