Løkke: Risiko for krigsforbrydelser skal “vejes op mod” danske interesser

Den danske eksport af dele til F-35 kampfly, som Israel i mere end 200 dage har brugt til at bombe Gaza, fortsætter. 

Risikoen for, at Israel bruger de dansk-udstyrede F-35-fly til at begå krigsforbrydelser i Gaza, skal nemlig vejes op mod Danmarks sikkerhedspolitiske interesse i at deltage i det amerikansk-ledede F-35 program. 

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et interview med Information. 

“Jeg undskylder meget for det, men this is real life. At vi indgår i et F-35 program, som er af central betydning for dansk sikkerhed. Altså det er det”, siger Lars Løkke Rasmussen. 

Den danske eksport til F-35 programmet har det seneste år været udsat for hård kritik. 

Sidste år kunne Danwatch og Information afdække, hvordan dansk-producerede dele er endt i de israelske F-35 kampfly uden om de sædvanlige kontrolprocedurer, som de danske myndigheder har i sager om eksport af våben og militært udstyr. 

Menneskeretsorganisationer og juridiske eksperter har påpeget, at de internationale regler for våbeneksport forbyder Danmark at tillade militær eksport, når der er en ”klar” eller “overvejende” risiko for, at udstyret kan blive brugt til at begå krigsforbrydelser. 

Men det “skal jo vejes op mod også nogle andre overvejelser”, siger Lars Løkke Rasmussen i interviewet med Information. 

“For at sige det på dansk – enten er vi med i det F-35 program, eller også er vi ikke med i det F-35 program. Der findes jo ikke den mulighed in real life, hvor vi unilateralt i den partnerskabskreds meldte ind: Vi er med, men det er på den konditionalitet, at I skal pille den skrue, som er leveret fra en eller anden dansk industrivirksomhed, den skal I pille ud af dem (F-35 flyene, red.), som bliver sendt til Israel. Så er vi ude af det program”, siger udenrigsministeren. 

Han påpeger, at den amerikanske regering på den ene side lige har godkendt nye våbenleverancer til Israel, men på den anden side har gjort det klart for Netanyahu, at Israel ikke kan blive ved med at fortsætte på samme måde, og at et angreb på byen Rafah vil få konsekvenser. 

»Det er jo det rum, jeg lever i, hvor der ikke er plads til det ultimative,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Professor: Danske interesser kan ikke trumfe risikovurdering

Det er langt fra første gang, udenrigsministeren inddrager F-35 programmets sikkerhedspolitiske betydning for Danmark i sit forsvar for eksporten. Men i interviewet med Information går udenrigsministeren længere, end han tidligere har gjort, ved at gøre det klart, at risikoen for, at Israel benytter det danske udstyr til at begå krigsforbrydelser, skal ”vejes op mod” og “balanceres op imod” Danmarks interesser i at deltage i F-35 programmet.

Den tilgang er ikke i overensstemmelse med hverken EU’s regler for våbeneksport eller FN’s våbenhandelstraktat. Det vurderer Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien.

“Det, mener jeg, er helt forkert”, siger han.

“En sådan afvejning er ikke tilladt inden for de regler, som Danmark selv har tiltrådt”.

De internationale regler forpligter Danmark til at foretage en risikovurdering af, om der er en overvejende eller en klar sandsynlighed for, at de danske våbendele kan komme til at bidrage til overtrædelser af den humanitære folkeret, forklarer Jacques Hartmann. 

“Når du har lavet den lovpligtige risikovurdering, og man har enten en overvejende eller en klar risiko, så er der ikke andre afvejningshensyn, man kan tage. Så kan man ikke tage hensyn til Danmarks sikkerhed eller udenrigspolitiske interesser om at bevare et godt forhold til USA”, siger han.

“Vi har tiltrådt en juridisk forpligtelse, og den er klar. Derfor er der også andre lande, der er kommet til den konklusion, at vi ikke kan sælge våben som lander i Israel”. 

Konkret henviser Jacques Hartmann til Canada, Belgien, Italien og Spanien. Desuden har den hollandske landsret tidligere i år kendt Hollands eksport af reservedele til Israels F-35 kampfly ulovlig med henvisning til, at der er en “klar risiko” for krigsforbrydelser. 

Over for den hollandske landsret argumenterede regeringen i Holland netop med, at et stop for eksporten ville være skadeligt for landets egne udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, forklarer Jacques Hartmann. Men det var altså ikke et argument, der overbeviste landsretten. 

»Det sagde retten klart nej til. Her trumfer jura politik,« siger Jacques Hartmann.

Den hollandske regering har anket dommen, men foreløbig er der sat en stopper for landets eksport til Israels F-35 kampfly. 

I et skriftligt svar afviser Udenrigsministeriet kritikken fra professoren.

“Det er Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol er i overensstemmelse med vores EU-retlige og internationale forpligtelser. Det gælder også for F-35 programmet”, skriver ministeriet.

Korrigerer USA-udtalelser 

I Danmark har eksporten til F-35 programmet de seneste 11 år været omfattet af en særligt lempelig praksis, der indebærer, at myndighederne har undladt at foretage konkrete vurderinger af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser, sådan som man normalt gør i sager om eksport af våben og militært udstyr. 

I stedet har de danske myndigheder blot haft tillid til de amerikanske myndigheders beslutninger om, hvilke lande flyene med det danske udstyr skulle leveres til. Blandt andet i lyset af den hollandske dom har Udenrigsministeriet dog “midlertidigt” ændret praksis, så ministerierne nu vurderer de enkelte sager. Men det er fortsat uvist, hvilke konsekvenser, om nogen, det vil have for eksporten.

Lars Løkke Rasmussen mener dog stadig godt, at Danmark kan have tillid til de amerikanske myndigheders eksportkontrol. 

“Jamen altså, vi har den samme juridiske forpligtelse, som USA har, som Holland har, som alle de andre lande, som indgår i F-35 programmet. Der er jo ikke noget, som adskiller den danske juridiske forpligtelse fra de andre”, siger han i interviewet med Information.

Det er imidlertid ikke korrekt. Som Danwatch og Information tidligere har beskrevet, er USA ikke bundet af EU’s regler og har aldrig ratificeret FN’s våbenhandelstraktat. Det medgiver Lars Løkke Rasmussen også i et skriftligt svar efter interviewet.

“Jeg kan se, at jeg fik lagt ordene forkert i en enkelt sætning under interviewet. USA er juridisk set ikke forpligtet af FN’s våbenhandelstraktat. Men de forfølger de samme principielle hensyn i deres våbeneksportkontrol som os andre”, skriver han.