Rapport: Tøjbranchens auditører overså dødbringende fejl

Auditørfirmaer undlader ifølge NGO’en Workers’ Rights Consortium at nævne forhold om dårlige arbejdsvilkår og manglende sikkerhed, når de afrapporterer til de tøjbrands, der har hyret dem. Imens lider arbejderne. Auditørsystemet indeholder fatale fejl, mener ekspert.

Rana Plaza i Bangladesh begravede arbejder i ruinerne, da den nietagers bygning styrtede sammen. Her er det billeder af arbejdere klemt inde imellem murbrokkerne.

Rijans, Flickr

Derfor skal du bruge 10 minutter på denne artikel:

Mange ulykker på tøjfabrikker kunne forhindres og forholdene for arbejderne kunne være meget bedre, hvis det ikke var for den måde, auditør-firmaer tjekker forhold på fabrikkerne. Pointen bliver fremhævet i en rapport fra NGO’en Clean Clothes Campaign, der med talrige eksempler påpeger, at auditører overser eller på anden måde ikke får påpeget alvorlige, til tider dødbringende, problemer på fabrikkerne i deres rapporter. Sådan behøver det imidlertid ikke at være. En del af løsningen er det internationale samarbejde kaldet ‘Bangladesh-aftalen. Med den i hånden er forholdene blevet kontrolleret og mange problemer rettet op, siger en amerikansk ekspert i arbejdssikkerhed, der har undersøgt sagen. Ifølge ham er problemet, at tøjfirmaerne søger til andre lande, hvor der ikke er nogen Bangladesh-akkord. Områder, hvor reglerne er langt slappere.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Hele 26 gange på et år blev forholdene på tøjfabrikken Hansae Limited Co. i Vietnam tjekket af auditørfirmaer, og alligevel blev der ikke rettet op på de krænkende arbejdsforhold på fabrikken.

Først da NGO’en Workers Rights Consortium (WRC) gik ind i sagen, efter klager fra nogle af de over 8.000 arbejdere på Hansae Limited Co., skete der noget.

WRC fandt en række seriøse overtrædelser af arbejdstagerrettighederne, som verbal chikane, nedværdigende begrænsninger på at bruge toiletterne, tvungen overtid, forbud mod lovligt sygefravær og at gravide kvinder var blevet fyret. Det fremgår af en rapport, WRC offentliggjorde året efter.

“Når vi besøger fabrikker, finder vi ofte temmelig åbenbare overtrædelser, som burde have været opdaget og rettet, hvis de mange kontrolbesøg virkelig havde til formål at sikre overholdelse af lovene og de etiske retningslinjer”, siger danske Bent Gehrt, der er områdekoordinator for WRC i Sydøstasien, og som i over 15 år har kontrolleret arbejdsforholdene i tøjindustrien.

Hansae Limited i Vietnam blev tjekket 26 gange i 2015 af auditører. Ingen af dem krævede at krænkende arbejdsforhold på fabrikken blev udbedret. Fabrikken producerer tøj for firmaer som Nike, Walmart og Gap.

Bagom artiklen

Danwatch udgav i juli perspektiv-artiklen: “Arbejderne, der syr dit tøj, får stadig dårligere forhold – og intet tyder på, at det ændrer sig.”

Den handlede om, at trods gode initiativer fra tøjindustrien med flere åbne leverandørlister, CSR-indsatser og mere åbenhed generelt, går det den gale vej for arbejderne: Deres forhold er blevet værre og intet tyder på, at det vil stoppe.

Denne artikel er en ud af tre, der går i dybden med de firmaer, der reelt burde tjekke og rapportere om dårlige arbejdsforhold, så det kan blive forbedret. Men i stedet sker det modsatte.

Læs også:

Dødsulykkefabrikker var godkendt af auditører

Tøjfirmaer flytter produktion til lande uden bindende aftaler

Tøjfabrikken Hansae i Vietnam er et af flere eksempler, der bliver nævnt i en ny rapport ‘Figleaf for Fashion’, ‘Figenblad for modeindustrien’, der affyrer en salve mod de auditørfirmaer, som skal kontrollere, at arbejdere, der syr tøj for de store internationale tøjbrands, har ordentlige og fair arbejdsforhold. Rapporten er udgivet af den britiske NGO ‘Labour behind the Label’, der står bag den globale tøj-kampagne ‘Clean Clothes Campaign’. En kampagne, der har til formål at fremme ansvarlig tøjproduktion over hele verden.

Rapport: Firmaer bidrager til overtrædelser

Auditørerne bliver hyret af tøjfirmaerne for at sikre, at underleverandørerne overholder de adfærdskodekser, som tøjfirmaerne selv har udformet som en del af deres CSR-strategi. Men ifølge rapporten er auditør-firmaernes eftersyn ikke blot mangelfulde, når det handler om at tilse arbejdsforhold. Firmaerne bidrager ligefrem til, at arbejdstagerrettigheder fortsat bliver brudt rundt om i verden, lyder anklagen fra Clean Clothes Campaign.

Garrett Brown, der i over 20 år har arbejdet som kvalitetsinspektør for den amerikanske stat Californiens afdeling for arbejdssikkerhed- og sundhed bakker kritikken op.

Han underviser i dag på University of California i Berkeley, og har inspiceret tøjfabrikker i Asien på vegne af en ekspertgruppe i arbejdssikkerhed ved navn Maquiladoras Sundheds & Sikkerheds-netværk.

“Formålet for tøjvirksomhederne med CSR, Corporate Social Responsibility (CSR) er ikke at beskytte arbejderne. Formålet er at beskytte firmaernes ry og rygte over for forbrugerne og deres image”, siger han.

Tøjfirmaer hyrer auditører på grund af PR-pres

Garrett Brown har bidraget til rapporten ‘Figleaf for Fashion’ med viden om sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladserne og ifølge ham, er der fatale fejl i selve auditør-systemets struktur.

“Alle tøjvirksomhederne har den samme forretningsplan. De søger konstant den billigste produktion til den højest mulige kvalitet og med den hurtigst mulige leveringstid. Det betyder at de konstant er på udkig efter de produktionslande, hvor regeringerne har færrest mulige reguleringer og mindst mulig håndhævelse”, siger han.

Han mener, at tøjvirksomhederne reelt ikke ønsker at bruge auditører. Det var et nødvendigt modsvar til en PR-krise på tøjfabrikkerne, da afsløringer om dårlige arbejdsforhold på fabrikkerne begyndte at dukke op.

“Tøjmærkerne havde et valg. De kunne enten adressere de underliggende problemer, eller de kunne konstruere en PR-orienteret del af deres virksomhed, og de valgte det sidste. For hvis de skulle adressere problemerne, ville de samtidig være tvunget til at ændre deres forretningsmodel. De ville blive tvunget til at involvere arbejderne på fabrikker og til at betale mere til fabriksejerne”, siger Garrett Brown.

“Det ville betyde en kæmpe forandring, og den var tøjfirmaerne ikke interesserede i at tage på sig”, siger han.

I stedet er udgifterne til CSR-delen af virksomheden blot blevet endnu en del af tøjfirmaernes omkostninger.

Hvad er auditør–virksomheder og standarder?

Auditørvirksomheder er firmaer, der har specialiseret sig i at besøge og tilse fabrikker for at tjekke, om arbejdsforholdene er i orden.

Det kan for eksempel være forhold, som hvor lang tid en vagt varer, adgang til toiletter, hvordan udluftningen er, om arbejderne får den løn de er berettiget til eller sikkerheden på fabrikken.

Nogle af de største auditørfirmaer inden for tøjbranchen er TÜV Rheinland, Bureau Veritas, SGS, Algi, Rina, Elevate og UL.

De undersøger typisk forholdene på baggrund af en international standard. Det er for eksempel standarder fra firmaer og organisationer som amfori BSCI, WRAP, SAI og FLA, der også selv udfører auditørtjek af virksomheder. Det er altså dem, der har lavet rammerne for, hvad der skal tjekkes og har defineret, hvad niveauet på fabrikken skal være.

52 mia. kr om året på auditør-arbejde

Ifølge Garrett Brown bruger tøjfirmaerne op imod otte mia. dollars (52 mia. kr., red.) om året på kontrol hos underleverandørerne og på CSR-strategier, herunder forskellige institutioner, der lever af at rådgive om CSR, og som påstår, at de kan forhindre, at arbejdere bliver udnyttet. Estimatet på otte milliarder dollars er forskere på Harvard University nået frem til.

“De gør alt det for at tækkes beslutningstagere, ansatte, forbrugere og nyhedsmedierne, men virkeligheden er, at intet reelt har ændret sig på fabriksgulvet. Det findes der en hel strøm af rapporter fra forskellige kilder, der konkluderer”, siger Garrett Brown.

Sarah Castaldi er postdoc på Copenhagen Business School, CBS, og har skrevet ph.d. på Groningen Universitet i Holland om, hvordan tøjfirmaer implementerer CSR. Hun er enig med Garrett Brown i, at de store tøjvirksomheder primært fokuserer på økonomiske interesser og har CSR-strategier for at tilfredsstille beslutningstagere og andre interessenter, men det betyder ikke, at de nødvendigvis handler uansvarligt.

“At have en CSR-strategi er nødvendigt i dag. Folk vil ikke handle med dig, hvis du ikke har en CSR-strategi. Det giver adgang til at byde på en ordre, men det er ikke det parameter, der afgør, om firmaet vinder ordren, og det er hele pointen”.

Fordi behovet for CSR er så udbredt blandt beslutningstagere, indgår det i dag, ifølge Sarah Castaldi, som et fast element for tøjbranchen, og derfor er der kommet en helt anden opmærksomhed på området.

“Hvis vi taler om målbare emner som sundheds- og sikkerhedsforhold, arbejdstimer og minimumsløn er der kommet større opmærksomhed, og tingene har forandret sig. Når det kommer til mere uhåndgribelige emner som diskrimination og ulighed mellem kønnene, halter de stadig efter”.

SVAR PÅ TILTALE

Her er auditør-firmaernes svar på kritikken i rapporten

Danwatch har kontaktet alle auditører, der er omtalt i ‘Figleaf for Fashion’-rapporten fra Clean Clothes Campaign og forholdt dem kritikken fra rapporten.

Det er virksomheder, som har godkendt forhold på forskellige tøjfabrikker, hvor der efterfølgende blev fundet mangler eller problemer – og i nogle tilfælde skete der ligefrem efterfølgende dødsulykker. Alle laver stadig auditørtjek på tøjvirksomheder rundt om i verden.

Virksomhederne har svaret således:

Underwriters Laboratories (UL)
USA

UL vil ikke forholde sig konkret til beskyldningerne i rapporten. Deres kommunikationsdirektør skriver i en mail:

“Rapporten synes at være baseret på forældede informationer, hvilket fører til adskillige unøjagtigheder og generaliseringer af både UL og industrien helt generelt”.

ALGI
USA

ALGI’s kvalitetschef, Carolina Gomez, er ikke enig i, at auditørfirmaerne har fejlet, når det kommer til at beskytte arbejderne.

“I de kritiske sager, hvor bekymringerne stadig er der, på trods af, at der ikke blev fundet nogle beviser under selve auditørbesøget, er der muligvis brug for ekstra auditørbesøg med et snævrere fokus eller folk, der er eksperter på området”, skriver Carolina Gomez i en mail til Danwatch.

“Det betyder ikke, at auditørbesøget har fejlet, kun at der er behov for yderligere undersøgelser. Hvis bekymringerne stadig er der efter det, er auditørbesøg formentlig ikke måden at fortsætte”, skriver hun, uden at komme nærmere ind på, hvad der vil være næste skridt.

Elevate
Kina (Hong Kong)

Elevate har delt et tidligere svar med Danwatch, hvori de anerkender at tøjindustrien svigtede Rana Plaza-arbejderne og deres familier.

De har ikke ønsket at svare på Danwatch opfølgende spørgsmål om, hvordan de svigtede, og hvad der kan rette op på problemerne, men mener overordnet, at der er stadig er brug for forbedringer for at bevare sikkerheden og trivslen for arbejderne på arbejdspladserne.

Société Generale de Surveillance (SGS)
Schweiz

SGS har ikke svaret trods gentagne henvendelser.

Registro Italiano Navale (RINA)
Italien

RINA mener, at rekonstruktionen af forløbet på Ali Enterprises-fabrikken i ‘Figleaf for Fashion’-rapporten er faktuelt forkert, men har derudover ikke yderligere kommentarer.

Bureau Veritas
Frankrig

Bureau Veritas har svaret, at de ikke har nogen kommentarer.

Virksomhederne bag certificeringerne

Danwatch har også kontaktet de virksomheder og organisationer, der står bag certificeringerne, der bliver brugt ved auditørtjek. Det er Amfori BSCI, Worldwide Responsible Accredited Production (WRAP), Social Accountability International (SAI) og Fair Labor Organisation (FLA). Flere af virksomhederne laver også selv auditørtjek.

Amfori BSCI
Belgien

Amfori BSCI forklarer, at auditørrapporter ikke alene kan forbedre arbejdsforholdene og at alle deres auditørrapporter er tilgængelige for medlemmer af Amfori BSCI. De anfører, at det ikke er lovligt for dem at dele indholdet med andre.

Social Accountability International (SAI)
USA

SAI har ikke ønsket at svare konkret på Danwatchs spørgsmål om deres involvering i Ali Enterprises, men henviser til et svar de efterfølgende offentliggjorde på deres hjemmeside. Derudover fremhæver de, at de løbende revurderer den SA-8000-standard, de står bag og som var blevet givet til Ali Enterprises inden branden.

Ali Enterprises-ulykken fyldte en del, da SAI justerede standarden i 2013/14. Deres konklusion blev blandt andet, at folk lokalt skulle trænes i brandsikkerhed, auditørernes kompetencer skulle forbedres og risikoen for korruption skulle mindskes.

Worldwide Responsible Accredited Production (WRAP)
USA

Avedis Seferian, der er direktør for WRAP, svarer i en e-mail, at han er uenig i, at auditørfirmaerne “har fejlet spektakulært”, som det står i ‘Figleaf for Fashion’-rapporten:

“Jeg anerkender bestemt, at auditørsystemet, som ved de fleste menneskelige bestræbelser, ikke er perfekt, men at påstå, at det har “fejlet spektakulært” er ikke bare unfair, det er også usandt”, siger han og tilføjer:

“Der er for mig ingen tvivl om, at i store træk er arbejdsforholdene i tøjindustrien bedre i dag end de var for to årtier siden”.

Han mener ikke, at en del af løsningen er at offentliggøre auditørrapporterne.

“Jeg kan forstå, hvorfor det virker tiltrækkende, men den form for gennemsigtighed er ikke bare umulig, den er faktisk heller ikke ønskværdig. Fortrolighed er nøglen til eksekveringen og virkningerne for auditørbesøg”, siger han og tilføjer:

“Forestil dig en patient, som har behov for lægefagligt råd. Hun er nødt til at kunne stole på lægens diskretion for oprigtigt at fortælle om alle sine symptomer – og derigennem få en præcis diagnose. Hvis alle patienter fik at vide, at deres journaler ville blive offentliggjort, ville det have en ekstremt negativ virkning på at søge hjælp i fremtiden”.

Fair Labor Organisation (FLA)
USA

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fair Labor Organisation (FLA) trods gentagne henvendelser.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.