13. jan '25Handel

Skyggeskib i Skagen i havsnød tre gange – eksperter savner handling

Det fuldt lastede skyggeskib Jazz meldte om maskinproblemer hele tre gange på ruten fra Rusland til Skagen. Nu ligger skibet stille i Danmark, og flere eksperter siger, at myndighederne bør gå om bord.

Bb Skibet Jazz V01
Jazz ses her sejler gennem Storebæltsbroen. Skibe fra Ruslands skyggeflåde lægger ofte til i Skagen. Men de bør blive inspiceret - især når de har haft tre maskinstop på vejen dertil, siger flere eksperter. Sund & Bælt

Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden

  • Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
  • Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
  • Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
  • Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
  • De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
  • Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
  • Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC

Hvis nogen er i tvivl om, hvor voldsomt et pres den russiske skyggeflåde lægger på Østersølandene, så er den foregående weekend et godt eksempel.

Først havarerede tankskibet Eventin, der er en del af skyggeflåden, med en last på 99.000 tons olie og mistede al kontrol, mens det langsomt drev mod den tyske kyst. En større redningsoperation blev sat i gang, og skibet blev bugseret af tre tyske slæbebåde.

Skibet er nu ved at blive bugseret til Skagen ifølge flere tyske medier. 

Samtidig med redningsaktionen for Eventin meldte et andet mistænkt skyggeflåde-tankskib om at være i havsnød, skibet Jazz, der er lastet med op mod 50.000 tons olie.

En af de tyske slæbebåde måtte komme Jazz til undsætning – tankskibet lå et sted mellem Sjælland og Bornholm og var ude af kontrol. Men Jazz fik genoprettet motorkraften og sejlede direkte hen til ankerpladsen ud for Skagen, hvor det ifølge MarineTraffic lagde til mandag morgen klokken 06.23.

På ruten fra Rusland til Skagen var Jazz i havsnød hele tre gange, hvor det ifølge AIS-data fra MarineTraffic kortvarigt mistede kontrol over skibet. Eksperter har længe advaret om risikoen for miljøkatastrofer fra ældre, nedslidte skyggeskibe, der mister kontrollen og forulykker i danske farvande. 

Nu ligger skibet for anker i dansk territorialfarvand og dermed inden for danske myndigheders jurisdiktion. Det kan Danwatch fortælle i samarbejde med Dagbladet Information. 

Lektor i søret ved søfartsskolen SIMAC, Philip Max Cossen, vurderer, at myndighederne kan og bør inspicere Jazz for fejl og mangler og lave en såkaldte port state control, en slags officiel og grundig inspektion af skibets sødygtighed. 

“Selvfølgelig bør de tre maskinhavarier føre til et port state control”, siger Philip Max Cossen. Han tvivler dog på, at myndighederne kommer til at gøre det: 

“Søfartsstyrelsen vil ikke afholde inspektioner på skibe, der ligger for anker. Det er for besværligt og for dyrt, og så mangler de et fartøj, som kan bruges til formålet”. 

I Finland er skyggeskibet Eagle S fortsat tilbageholdt, efter det med stor sandsynlighed var involveret i kabelsabotage mellem Finland og Estland første juledag. 

Det vil være et rigtig fint tidspunkt for de danske myndigheder at træde i karakter
Flemming Splidsboel
Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Denne weekend blev Eventin som nævnt bugseret af tyske myndigheder, og det er nu på vej til Danmark. Forsvarsanalytiker Peter Viggo Jakobsen mener, at sagerne viser, at Danmark tilsyneladende ikke tør gå lige så hårdt til Ruslands skyggeflåde, som vores allierede.

“Vi er ved at have etableret en ny normal, hvor man går hårdere til skyggeflåden, så man kan med rette spørge danske myndigheder om, hvorfor de ikke griber ind”, siger han.

Hvis de danske myndigheder vælger at inspicere skibet og potentielt tilbageholde det, hvis det viser sig enten at være i ringe forfatning eller være involveret i sanktionsbrud, kan det skræmme skyggeflåden væk fra Skagen, mener han. 

“Det vidner om, at Danmark ikke har nogen offensiv tilgang til håndtering af skyggeflåden”, siger Peter Viggo Jakobsen. 

Intet svar fra myndighederne

Søfartsstyrelsen har ikke svaret på en henvendelse fra Danwatch og Information om, hvorvidt tankskibet Jazz vil blive inspiceret på ankerpladsen. 

Orlogskaptajn og militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen påpeger, at skibet ikke har brudt loven, men siger, at skibets maskinstop og generelle aktiviteter bør føre til opmærksomhed fra myndighedernes side.

“Søfartsstyrelsen kunne i mine øjne gå om bord, hvis de ville, på baggrund af skibets sejladsmønstre og historik”, siger han.

Jazz er et ældre skib fra 2006, og det har tidligere været ejet af selskabet Beks, der er blevet sanktioneret i Storbritannien efter anklager om at handle med sanktioneret olie. 

“Skibet er næsten 20 år gammelt, og med historikken med maskine-havarierne, så har man jo grundlag for at gå om bord på skibet. Hvis Søfartsstyrelsen ikke går om bord, og der sker noget senere hen, så kommer de til at skulle svare på, hvorfor de ikke gik om bord nu”, siger Jens Wenzel Kristoffersen. 

De danske myndigheder har ikke nogen tradition for at inspicere skibene på ankerpladsen. Tværtimod har styrelsen flere gange gjort klart over for Danwatch og Information, at den udfører port state controls i havne, men ikke på ankerpladsen. 

Ifølge Philip Max Cossen har Søfartsstyrelsen dog myndighed til at udføre en kontrol på ankerpladsen.

“Så længe skibet ligger inden for dansk søterritorium, har Søfartsstyrelsen fuld bemyndigelse til at afholde en port state control”, siger han.

Orlogskaptajn Jens Wenzel Kristoffersen mener også, at der er en reel mulighed for, at man fra dansk side helst bare ser skibet sejle videre ud af Danmark, uden at man behøver gøre yderligere. 

“Hvis det får maskinstop og driver ind i de danske kyster, så er det Danmark, der står med regningen. Jo længere det kommer ned igennem de danske farvande i Nordsøen, så er det Tyskland, Holland eller England, der står med regningen. Man kan jo med rette spørge, hvorfor Danmark ikke har foretaget port state control”. 

Hvis skibet bliver inspiceret og erklæret ude af stand til at fortsætte sejladsen på sikker vis, så skal rederen, altså ejeren, betale for reparationen og synsomkostningerne. Hvis regningerne bliver for store, kan det komme på tale at beslaglægge og tvangsauktionere skibet væk, forklarer Philip Max Cossen. 

Netop det har det finske kabelselskab, Fingrid, forsøgt at gøre med Eagle S for at få kompensation for kabelsabotagen i Den Finske Bugt.

Ny erklæring lovede hårdere tiltag

Den 16. december offentliggjorde Danmark et nyt tiltag med en række allierede omkring Østersøen samt Storbritannien, som havde til hensigt at overvåge og registrere skibe fra skyggeflåden.

Den såkaldte Tallinn-erklæring åbnede op for et større internationalt samarbejde i kampen mod skyggeflåden, og netop på grund af det bør de danske myndigheder skride ind over for Jazz, mens det ligger på ankerpladsen.

Sådan lyder det fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel. 

“Det er klart, at med de tendenser vi har set, så er det oplagt, at russerne har skruet op for hybridkrigsaktioner – de er villige til at gå længere, der er mere på spil for dem. Hvis danske myndigheder inspicerer det her skib, vil det signalere, at man tager det alvorligt”. 

Skagens ankerplads har længe været et kendt stoppested for skibe fra Ruslands skyggeflåde, inden de sejler videre ud i Nordsøen.

Som Danwatch og Information tidligere har afdækket, kan skibene i Skagen både købe proviant, brændstof, reservedele, skifte besætning og mere til, og det er noget, som danske virksomheder tjener mange penge på.

Flemming Splidsboel mener, at det er “helt oplagt” at begynde at inspicere skibene fra skyggeflåden, når de ankommer til ankerpladsen på vej til og fra Rusland.

“Det vil være et rigtig fint tidspunkt for de danske myndigheder at træde i karakter og vise, at man er klar til at følge op og gå hårdere til skyggeflåden. Især i lyset af de her sabotager”, siger han.

Der er foreløbigt heller ingen meldinger om, at skyggeskibet Eventin, der er ved at blive bugseret til Skagen, kommer til at blive inspiceret, når det lægger til på ankerpladsen.