“Hvis det står til det omgivende samfund, skal indfødte kvinder kigge ned i jorden. Nu skal vi kigge op, og vi skal ikke være bange.” Sådan siger en af de 22 indfødte kvinder, der er med i protestbevægelsen The Rebellion of the Flowers, og som i 2019 besatte det argentinske indenrigsministerium gennem 11 dage.
Hende kan du møde i filmen af samme navn som vises i Cinemateket.
The Rebellion of the Flowers er en smuk og rørende film, der følger de indfødte kvinder og deres kamp for de indfødtes rettigheder i Argentina.
Filmen fortæller en vigtig historie om undertrykkelsen af de indfødte i Argentina. Man kan mærke kvindernes sorg over at have mistet deres hjem, deres børn og undervejs også deres rettigheder. Og man bliver utrolig rørt, når man hører dem dele deres voldsomme historier med hinanden. Det, som holder modet oppe, er kvindernes kampgejst og vilje til at kæmpe for det land og den natur, som de retmæssigt føler er deres.
I Maria Laura Vasquez’ dokumentarfilm har de indfødte kvinder fået nok af de store selskaber, der vil udnytte den jord, de indfødte har boet på i flere århundreder, til at tjene penge på for eksempel dæmningsprojekter. Dæmningsprojekterne betyder, at store dele af naturområderne vil blive oversvømmet.
I filmen følger man de 22 kvinder, der vil gøre oprør mod ødelæggelsen af deres lokale samfund, økosystemer og menneskeliv. Kvinderne kommer fra forskellige lokalområder i Argentina, og nogle af dem skal rejse op mod 30 timer for at mødes med de andre kvinder i bevægelsen. Så fast besluttede er de på at kæmpe for deres rettigheder.
Det er tiende gang, Cinemateket arrangerer latinamerikansk filmfestival, og denne gang kan man blandt andet se ikke mindre end 22 latinamerikanske film og deltage i en række debatarrangementer om problemstillinger på det store kontinent.
Festivalen løber af stabelen i perioden 1.-30. juni og i år spiller Argentina en stor rolle i programmet. Andre vigtige emner, som filmfestivalen tager op, er olieindustriens ødelæggelse af Amazonas-junglen og jordskælvet i Haiti i 2010.
Søndag den 11. Juni er der fokus på Uruguay, og Manolo Nietos film The Employer and The Employee bliver vist. Den handler om forholdet mellem to unge mænd og om begges snørklede forhold til lykke, frihed og arbejde.
Se trailer for filmen The Employer and The Employee her. Video: Presse
Filmens arbejdsgiver er en ung mand fra en middelklassefamilie, som lever et moderne liv og er meget bekymret for sit barns helbred. Filmens medarbejder er en yngre mand, der desperat har brug for et arbejde, så han kan hjælpe sin nye familie.
Fernanda Valadez’ film Identifying Features vises både den 1. og den 20. juni. Hovedpersonen Magdalena rejser på tværs af Mexico i forsøget på at finde sin søn, som forsvandt, da han rejste til USA tre år tidligere.
Tirsdag den 6. juni kl. 17.15 vil journalist Mie Olsen holde et gratis foredrag, hvor hun fortæller om sin rejse til Ecuador for at undersøge olieindustriens ødelæggelse af Amazonas-junglen.
Programmet for hele festivalen og billetter til de enkelte arrangementer kan findes på Cinematekets hjemmeside.
Den smidige og stærke overflade. Det stramme udseende. Den bløde knirken, når du sætter dig til rette. Vi kender følelsen af luksus med lædersæder og -interieure i biler fra reklamerne. Det er symbol på kvalitet, komfort og status.
Men for Ayoreo-folket i Gran Chaco-regnskoven i Paraguay og Bolivia, er læderet i luksusbiler også blevet et symbol på, at de ikke længere har hjemme, hvor deres folk har befundet sig i generationer.
De seneste år har skoven nemlig været det stykke regnskov i verden, der blev fældet mest af på kortest tid – primært for at give plads til kvæghold, og nu viser en rapport fra miljøorganisationen Earthsight via en grundig varekædeanalyse, hvordan områder af Chaco-regnskoven inddrages for at producere læder, der kan ende som lædersæder i europæiske biler i luksusklassen som BMW og Jaguar.
Ifølge NASA er et areal på 44.000 kvadratkilometer af den paraguayanske Chaco blevet fældet og omlagt til landbrug og kvæghold i perioden 1987-2012. Det vil sige, at på ca. 25 år er et areal på størrelse med Schweiz altså blevet afskovet for at producere oksekød og læder. Læder som er guld værd fordi det kan bruges i luksusbiler, der sælges på det europæiske marked.
Hverken EU, Paraguays myndigheder eller bilproducenterne har formået at tage de nødvendige skridt for at sikre, at den ulovlige skovhugst minimeres, siger Earthsights leder af afdelingen for undersøgelser om afskovning, Ruben Carvalho:
“Vi opfordrer regeringer til at sørge for at virksomheder er forpligtet til at have fuld sporbarhed i deres produktionskæder”.
Det folk, der er bliver fordrevet for at skabe plads til kvægproduktion i Gran Chaco-regnskoven, hedder Ayoreo-folket.
De er et af de sidste folk i verden, der lever frivilligt isoleret uden kontakt til udenforliggende samfund. Ayoreo’erne lever som nomader og diverse fund af hytter, redskaber og lignende vidner om, at de fortsat holder til i Chaco-regnskoven.
Men skovdrift og råstofudvinding er på fremdrift i regnskovsområder, og det har sat Ayoreo’erne under pres fra store landbrugsvirksomheder, der fortsat gør indtog i regnskovsområdet, fremgår det af rapporten fra Earthsight.
I 2001 lykkedes repræsentanter for Ayoreo-folket med at få fredet et område på ca. 550.000 hektar af Paraguays Chaco.
10 procent af det område er i dag afskovet fortæller Alejandro Parellada, der er seniorrådgiver ved International Working Group for Indigenous Affairs (IWGIA) og primært beskæftiger sig med jordrettigheder og selvstyre i latinamerika, til Danwatch:
“Der er stor international solidaritet med Amazonas, men ikke så meget omkring Gran Chaco. Det er ikke så eksotisk og får ikke så meget opmærksomhed”, siger han og kalder Gran Chaco-regnskoven for en overset sag.
En stor del af den bolivianske Chaco brændte i 2019, inklusive store dele af et ligeledes fredet område, fortæller Alejandro Parellada og tilføjer:
“Det er påsat. Det er ikke naturlige brande”.
Både selve regnskoven, siger han, og de fredede områder, der er dedikeret til oprindelige folk, bliver angrebet af landbrugsvirksomheder, der ekspanderer “med kolossal fart”.
Paraguay har et massivt problem med korruption, siger Alejandro Parellada til Danwatch.
Paraguay er for eksempel det eneste land, der er blevet dømt ved den inter-amerikanske menneskerettighedskommission og -domstol (IACHR). Netop for ikke at respektere oprindelige folks rettigheder. Og det er landet blevet tre gange, siger Alejandro Parallada:
“Det tillades gang på gang, at virksomheder ekspanderer med soja- og kvægproduktion”, siger han og tilføjer, at det er de oprindelige folk, der taber den kamp.
Rubens Carvalho fra Earthsight er enig. Oprindelige folks rettigheder aldrig har været en prioritet for Paraguays skiftende regeringer, siger han og tilføjer, at Paraguay har en årtier lang historie med land-grabbing og tilgodeseelse af eliter i forhold til at inddrage jordområder:
“Der er muligvis tilfælde af korruption, men ofte handler det om, at myndighederne simpelthen ikke følger de procedurer for tilladelser til skovhugst, som skulle sørge for at de overholder loven”, siger han.
På Earthsights hjemmeside kan man se flere eksempler på, at Paraguays myndigheder har udstedt tilladelser til afskovning, der allerede har fundet sted. Og problemet findes også i politiets rækker, siger Rubens Carvalho:
“Paraguays myndigheder har i praksis valgt virksomhedernes side uden overhovedet at undersøge, om det var noget, der behøvede en efterforskning”, siger han og fortæller, at de ulovligheder, Earthsight mener at have afdækket i rapporten, aldrig er blevet efterforsket.
Vejen fra fordrivelse af oprindelige folk i Chaco-regnskoven til europæiske luksusbiler kan synes uigennemskuelig. Her er en kort gennemgang:
Ifølge Rubens Carvalho fra Earthsight er de mange led i produktionskæden med til at gøre det til en risikabel industri for de involverede, da det er svært at sikre gennemsigtighed i hele kæden.
“Det læder, der findes i bilsæder, er gået gennem en lang række stadier i en kompleks varekæde. Netop det giver en masse muligheder for at der indgår ulovligt læder i produktionen”, siger han.
Garverier i Paraguay har, ifølge Earthsight, tidligere forsøgt at etablere fuld sporbarhed i deres produktion, for at kunne sikre ordentlige forhold ved hvert enkelt trin i varekæden. Men ifølge Rubens Carvalho strittede de europæiske importører imod, fordi prisen på læderet ville stige med en øget kontrol.
Den største europæiske importør af læder fra Paraguay er den italienske læderproducent Pasubio.
Direktør i Pasubio, Luca Pretto har tidligere sagt til Earthsight, at læderproducenten forlader sig på, at myndighederne i Paraguay kontrollerer forholdene i produktionen, som Handels- og Industriministeriet havde forsikret dem for for.
Han mener ikke, det kan være Pasubios ansvar, at stille spørgsmålstegn ved ministeriets praksis.
Men det er netop problemet, siger Rubens Carvalho fra Earthsight. Han mener, at læderindustrien fortsat svigter, når det handler om at spore læderets oprindelse:
“Og det vil sige, at spore det helt tilbage til den pågældende farm, for det er den eneste grad af sporbarhed, der er væsentlig”. Ellers er det ikke muligt at afgøre om læderet er ulovligt, siger han.
Derfor opfordrer Earthsight i rapporten til, at både regeringer og EU gør fuld sporbarhed til et bindende lovkrav.
Danwatch har kontaktet Pasubio, BMW Group og Jaguar Land Rover for at høre hvordan de forholder sig til Earthsights fund, men kun BMW er vendt tilbage på vores henvendelser.
I henvendelsen til BMW Group spurgte Danwatch hvordan koncernen sikrer gennemsigtighed i varekæden , og om de sporer produktionen tilbage til den enkelte kvægfarm.
I et mailsvar skriver Sandra Schillmöller, pressemedarbejder ved BMW Group, at virksomheden er “en pioner hvad angår miljømæssige og sociale standarder i dets forsyningsnetværk”.
Hun skriver også, at de krav BMW Group stiller til deres direkte leverandører, forventer virksomheden også gælder for deres underleverandørerne.
Desuden lyder det i mailen;
“Vi har taget Earthsights rapport yderst seriøst og har inddraget eksterne partnere for at sørge for transparens ned til oprindelsen af vores læder-forsyningskæde”.
De to eksterne undersøgelser, der er tale om, er ved redaktionens afslutning ikke blevet udleveret til Danwatch, men ifølge Sandra Schillmöller er konklusionen på begge to, at BMW’s forsyningskæde ikke har relation til ulovlig skovhugst.
De udpeger ikke præcis, hvor undersøgelserne divergerer fra den Earthsight har udarbejdet.
I mailen understreger Sandra Schillmöller i øvrigt, at BMW Group er ved at udfase brugen af læder fra Paraguay.
Jaguar Land Rover siger til Earthsight, at de “tager beskyldningerne yderst alvorligt” og at de har iværksat en undersøgelse af sagen med de relevante leverandører.
Endnu et år er gået og sikke et af slagsen. Danwatch har, som altid, arbejdet med at give dig et vindue til den verden, du lige nu er afskåret fra at rejse ud i. Særligt fem af Danwatchs historier har i år fået konsekvenser, enten politiske eller blandt virksomheder som har sat deres præg på virkeligheden.
Øget kontrol med våbeneksport
Danwatch, TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcenteret NOIR kunne i foråret afsløre, hvordan den danske forsvarsvirksomhed Terma har solgt militært udstyr til De Forenede Arabiske Emirater, og dermed bidraget til,krigen i Yemen. FN betegner krigen i Yemen som “en af de værste menneskeskabte humanitære katastrofer” og vurderer, at De Forenede Arabiske Emirater kan have begået krigsforbrydelser mod Yemens befolkning.
Afsløringen fik i oktober Erhvervsstyrelsen til at politianmelde Terma for brud på de danske eksportkontrolregler, og regeringen har efterfølgende strammet kontrollen med danske forsvarsvirksomheders eksport af såkaldt dual use udstyr, der er udstyr, som kan anvendes både civilt og militært.
Sagen landede hos bagmandspolitiet som sendte den videre til Østjyllands politi. Den 11. november modtog journalisterne bag Terma-afsløringen metode prisen fra Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ).
Fairtrade rydder op
Danwatch kunne i juli dokumentere, at børn ned til 8 år høstede kakao på fire ud af seks plantager i Elfenbenskysten, der leverer kakao til Fairtrade. Danwatch’s afsløringer førte til, at Fairtrade selv undersøgte deres kakaoleverandørers plantager i Elfenbenskysten, men de kunne ikke finde de børn, Danwatch havde mødt.
Seniorforsker på Südwind instituttet i Tyskland, Friedel Hütz-Adams, var ikke overrasket:
“Det kommer ikke som en overraskelse for mig, at en undersøgelse et par måneder efter Danwatch-undersøgelsen ikke kunne finde disse børn. Eftersom høstsæsonen for kakao var overstået i det relativt rolige september, så er disse børn tilbage i skole eller arbejder med noget helt andet”, sagde Friedel Hütz-Adams.
Yderligere skabte Danwatch’ Fairtrade-afsløringer røre i det politiske landskab. Socialdemokratiets forbrugerordfører, Malte Larsen, sagde til Danwatch:
“Jeg opfordrer Fairtrade til at fremlægge al den dokumentation, de kan. Det, de forsøger at sælge, skal de kunne dokumentere, er godt nok. Vi skal ikke stå i Brugsen og gætte på, om vi kan have tillid til Fairtrade eller ej”.
Camilla Erika Lerberg, direktør i Fairtrade Danmark, skrev i en mail til Danwatch, at Fairtrade finder børnearbejde “uacceptabelt i forhold til vores krav, og derfor kan vi godt forstå, at medieomtalen rejser nogle spørgsmål, som vi er parate til at svare på over for alle, der ønsker svar”.
Danske pensionsselskaber trækker investeringer fra amerikanske fængsler
Danwatch dokumenterede i februar, at en række danske pensionsselskaber havde investeret store summer i den private amerikanske fængselsindustri. Afsløringen fik først PKA til at trække deres investeringer fra selskaberne GEO Group og CoreCivic, som er de største spillere inden for den private fængselsindustri i USA. Siden har Lærernes Pension også trukket deres investeringer i CoreCivic.
Begge selskaber er anklaget for grove menneskerettighedskrænkelser af blandt andet menneskerettighedsorganisationer og de amerikanske myndigheder. Anklagerne går på manglende adgang til lægehjælp og overdrevet brug af isolering af fanger i de fængsler og detentionscentre for migranter, som GEO Group og CoreCivic driver.
Efter Danwatchs henvendelse til PKA trak pensionsselskabet samtlige investeringer på 54 millioner kroner ud af begge firmaer.
Pressechef i PKA Nicholas Rindahl skrev til Danwatch om beslutningen:
“Vi investerer i overensstemmelse med FN’s Global Compacts principper for samfundsansvar og bæredygtighed, der blandt andet skal sikre, at virksomheder ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne”.
Investeringsdirektør for Lærernes Pension, Morten Malle, fortalte i første omgang, at Lærernes Pension valgte at fastholde deres investeringer, indtil GEO Group og CoreCivic var blevet blevet dømt for at krænke indsattes rettigheder ved en domstol, eller der forelå ny dokumentation i sagen. I april måned valgte Lærernes Pension alligevel at trække deres investeringer.
Pensionsselskabet Velliv har fortsat investeringer i GEO Group og CoreCivic
Vellivs chef for ansvarlige investeringer, Thomas H. Kjærgaard, skrev i et kort mailsvar:
”Vi følger den planlagte proces for vurdering af dialogen og selskabet. Når den proces er afsluttet, tager vi endeligt stilling til, om investeringen skal fortsætte eller afhændes. Hvis dialog ikke fører til det ønskede resultat, så er vi indstillede på at afhænde investeringen”.
Danish Crown stopper samarbejde med kontroversielt slagteri
Danwatch kunne i januar afdække, at den danske slagterigigant Danish Crown købte kød fra det kontroversielle brasilianske selskab, Rigorífico Irmãos Gonçalves. Undersøgelsen, der blev til i samarbejde med P1 Orientering og det undersøgende medie Reporter Brasil, afslørede nemlig, at det brasilianske selskab ikke har underskrevet de aftaler, der skal sætte en stopper for rydningen af Amazonas. Danish Crown’s datterselskab, ESS-FOOD stod for indkøbene. ESS-FOOD oplyste, at de kun tjekker varekæden på opfordring af kunder.
Efter afsløringen meldte Danish Crown ud, at de fremover ville leve op til FN’s Global Compact, der er et initiativ, som holder virksomheder ansvarlige for menneskerettigheder, miljø og korruption i deres værdikæde. Udmeldingen mødte kritik fra eksperter, der sagde, at Danish Crown ikke kunne undsige sig ansvaret, bare fordi det var et datterselskab, der købte varerne ind.
“I dette tilfælde, hvor moderselskabets CSR-politik gælder for et 100 procent ejet datterselskab, bør Global Compacts principper også gælde for datterselskabet”, sagde CSR-ekspert Andreas Rasche fra Copenhagen Business School.
Det medgav kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen fra Danish Crown.
“Danish Crown er ansvarlig for koncernens selskaber og skal tilse, at ESS-FOOD (datterselskabet red.) implementerer koncernens politikker, herunder også CSR-politikken. ESS-FOOD er dermed også forpligtet på Global Compact”, skrev kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen fra Danish Crown i et mailsvar.
Astrid Gade Nielsen bekræftede desuden, at samarbejdet med Rigorífico Irmãos Gonçalves var stoppet.
Fagforeningsfolk får kompensation
I 2019 kunne Danwatch fortælle, at flere ledere af en lokal fagforening i Myanmar var blevet uretmæssigt fyret. De blev efter eget udsagn fyret, fordi de havde startet fagforeningen på fabrikken. Arbejdere på fabrikken fortalte, hvordan de oplevede at fabrikkens ledelse begik fysisk vold og ydmygelser mod arbejderne, der leverer tøj til Bestseller, Adidas, ALDI og Lidl. Fagforeningen blev startet for at sætte en stopper for de dårlige arbejdsforhold.
Danwatch udgav i marts historien i samarbejde med det Frontier Myanmar og tyske Der Spiegel. Den lokale fagforening Action Labor Rights og de internationale organisationer Workers Rights Consortium og Clean Clothes Campaign gik efterfølgende ind i sagen.
Godt et år efter kunne Danwatch fortælle, at både fagforeningsfolk og arbejdere var blevet kompenseret.
Bent Gehrt, der er Sydøstasiens-koordinator for Workers Rights Consortium. sagde dengang:
“Det er tydeligt, at det her er et resultat af pres fra de faglige organisationer samt mediedækningen. Først efter at sagen kom i medierne, og vi kontaktede Adidas, skete der noget”.
