I juni udbrød der voldelige kampe mellem det oprindelige folk masaierne og tanzanianske sikkerhedsstyrker.
Det skete efter, at Tanzanias regering i foråret indledte deres seneste forsøg på at fordrive tusindvis af masaier fra Ngorongoro-distriktet, hvor danske turister hvert år rejser på safari.
På initiativ fra fire masai-samfund har den regionale domstol East African Court of Justice nu taget stilling til sagen, og de har dømt til den tanzanianske regerings fordel.
Domstolen mener ikke, at fordrivelserne er ulovlige, fremgår det af kendelsen. Masaierne bliver samtidig nægtet kompensation.
“Det er blevet konkluderet, at der ikke har været tab af ejendom, og at ingen er kommet til skade under forflyttelserne, men vores beviser og vidner siger noget helt andet”, siger Esther Mnaro, advokat for masaierne, til nyhedsbureauet AFP.
Tanzanias regering insisterer på, at fordrivelserne sker i naturens tjeneste. De læner sig blandt andet op ad en rapport fra FN-organet UNESCO, der har konkluderet, at masaiernes kvæghold og semi-nomadiske færden truer den “utrolige universelle værdi” af Ngorongoros natur.
Det anslås, at masai-befolkningen i Ngorongoro er vokset fra 8.000 i 1959 til mere end 100.000 i dag.
Masaierne selv og flere rettighedsgrupper peger til gengæld på, at Tanzania vil af med de oprindelige befolkningsgrupper for at tiltrække endnu flere safari- og jagtturister.
Ngorongoro er således et af Tanzanias mest attraktive turistdestinationer. Før corona-pandemien besøgte over en halv million safari-entusiaster området hvert år.
Eksperter, Danwatch snakkede med i foråret, fortæller, at der ikke behøver at være en modsætning mellem naturbeskyttelse og turisme.
“I eksempelvis Kenya er der masser eksempler på, at masai-befolkningen, naturen og turismen trives side om side, hvis der bare er tilstrækkelig dialog og vilje til at finde bæredygtige løsninger”, siger Judy Kepher Gona, konsulent hos Sustainable Travel and Tourism Agenda, et kenyansk initiativ, der arbejder for at fremme bæredygtige turisme i Østafrika.
Heller ikke FN’s biodiversitetskonvention finder nogen modsætning mellem oprindelige folk og et sundt og rigt dyre- og planteliv. Tværtimod.
“Forskning viser, at hvor oprindelige folk har kontrol over deres land og vand, trives økosystemer, skov og biodiversitet”, skrev de i en analyse i marts i år
De første masaier er allerede blevet flyttet ud af Ngorongoro-distriktet.
Ved den lejlighed understregede de tanzanianske myndigheder, at de har lagt planer for genhusninger af de berørte familier, men de planer har Edward Porokwa fra PINGO’s Forum, en tanzaniansk ngo, der arbejder for at sikre oprindelige folks rettigheder, ikke meget tillid til.
“De er ikke tilstrækkelige og vil alvorligt forringe masaiernes levevilkår”, sagde Porokwa til Danwatch i april.
Imens vil masaierne nu tage stilling til, om de vil appellere East African Court of Justices afgørelse, fortæller Esther Mnaro til AFP.
Tanzanias regering har endnu ikke kommenteret kendelsen.
Tidligere i år blev Ana Marie “Chai” Lemita-Evangelista og syv andre dræbt under et politi- og militærangreb i Filippinerne.
I april 2021 blev ligene af José de Jesús Robledo Cruz og og hans kone María de Jesús Gómez fundet i en ørken i Sonora, Mexico.
Og senest blev den britiske journalist Don Phillips og hans brasilianske guide Bruno Pereira myrdet dybt inde i Amazonas.
Det kan lyde som tilfældige mord, men i hvert tilfælde går én ting igen: Alle ofrene kæmpede for enten at fortælle om eller forsvare deres lokalsamfunds naturressourcer mod ødelæggende kræfter som minedrift og skovrydning.
Den kamp kostede dem altså livet, og det er en skæbne, de ikke er alene om.
Ifølge en ny rapport fra organisationen Global Witness er mere end 1700 miljøaktivister nemlig blevet dræbt i løbet af det sidste årti i forsøget på at beskytte natur og klima. I gennemsnit svarer det til, at en aktivist mister livet hver anden dag.
Især Latinamerika er overrepræsenteret i statistikken. Af rapporten fremgår det, at mere end to tredjedele af drabene i perioden fra 2012 til 2021 fandt sted her med Brasilien som topscorer.
FAKTA
Kortet herunder viser antal drab på miljøaktivister i de 10 hyppigst repræsenterede lande i perioden 2012 til 2021
De mange drab i Brasilien kan hovedsageligt - hvis ikke udelukkende - føres tilbage til ét område; Amazonas.
"Der er stigende stress på naturressourcer globalt, og dette udspiller sig som en kamp, især i Amazonas”, udtaler Shruti Suresh, der er advokat hos Global Witness, til BBC.
"Det handler om jordulighed. Forsvarerne kæmper for deres jord, og i det her kapløb om at få mere jord til at erhverve og udnytte ressourcer, er ofrene de oprindelige samfund, hvis stemmer bliver undertrykt".
Mange af de drab og meget af den vold og undertrykkelse, som miljøaktivister udsættes for, er forbundet til jagten på økonomisk vækst, skriver Global Witness. Primært fordi det er industrier som minedrift, skovhugst og landbrug, der er skyld i flest mord.
En økonomisk vækst, som ikke mindst drives fremad af Vesten, lyder det. Blandt andet importerer EU kød, grøntsager, frugt, træ og råstoffer til teknologier fra det globale syd, herunder ikke mindst fra Amazonas.
"Dette (mord på miljøaktivister, red.) er et globalt problem, men det sker næsten udelukkende i det globale syd”, lyder det fra Hines til The Guardian.
Ifølge Global Witness er de mere end 1700 drab kun et estimat. I realiteten er antallet af drab langt højere, lyder det fra rapportens forfattere.
Christen Dobson, der arbejder som forsker hos BHRCC, har tidligere understreget over for Danwatch, at også deres opgørelse sandsynligvis kun viser toppen af isbjerget.
“Mange angreb (på menneskerettigheder - og miljøaktivister, red.) går under radaren. De bliver aldrig rapporteret, så vi ved, at omfanget af problemet er langt mere alvorligt, end tallene indikerer”, sagde hun dengang.
Og med den historiske energikrise, som er opstået i kølvandet på krigen i Ukraine, frygter Global Witness, at problemet vil blive endnu større. Bare i 2021 blev der i gennemsnit myrdet fire miljøaktivister i ugen.
Til BBC siger den colombianske menneskerettighedsaktivist Oscar Sampayo, at effekterne af Ukraine-krigen allerede nu kan mærkes i Colombia.
"I takt med at olie og gas ikke længere kommer fra Rusland, bliver udvindingen i det globale syd mere udbredt, især i lande som Colombia, og det er uanset de menneskerettighedskrænkelser, der følger med", siger Oscar Sampayo blandt andet til BBC News.
Klikker eller trykker du dig i disse dage ind på danwatch.dk vil du møde vores historier i helt nye klæder. Vores hjemmeside er blevet redesignet fra bunden og har fået en række nye funktioner.
Målet har været at skabe en bedre og mere rolig læseoplevelse, ligesom det er blevet nemmere at finde historier, der er relevant for en selv.
“Over de seneste år er vi begyndt at producere flere og bedre historier på vores egen platform. Nu gør vi det nemmere at finde alle de gode historier og vigtige afsløringer, ligesom at vi skaber bedre rum til at fordybe sig i historierne”, forklarer direktør og ansvarshavende chefredaktør Jesper Nymark.
Hjemmesiden er designet af Danwatchs visuelle historiefortæller Sarah Hartvigsen Juncker og bygget af Danwatchs digitale udvikler Johan Seidenfaden.
Mantraet har været, at siden skulle råbe mindre og udnytte, at Danwatch ikke er annoncefinansieret eller har en betalingsmur. Derfor har siden fået et mere roligt udtryk, der inviterer til fordybelse i de store undersøgende historier, der er en meget stor del af Danwatchs DNA.
Hjemmesiden er inspireret af stamtræer, og den er derfor præget af tynde streger, der forbinder ting og leder øjet bestemte steder hen. På den måde forsøger den nye visuelle identitet også at afspejle, hvordan Danwatch arbejder med at skabe forbindelser mellem danskerne og verden ved for eksempel at kortlægge produkters rejse til Danmark.
Samtidig har Danwatch fået et nyt logo, der er designet af grafikeren Sigrún Gudbrandsdóttir. Logoet består af tre overstregninger i stil med dem, der gemmer centrale oplysninger i aktindsigter.
“Danwatch” er i logoet skrevet med en font, der hedder Base 12 serif, som er en af de første fonte, hvor den digitale version blev udviklet først og var i fokus frem for fonten til tryk.
Den nye hjemmeside gør det også nemmere at finde de historier, der er er relevante for én selv. Søgefunktionen er blevet forbedret markant, og det er blevet muligt at filtrere på for eksempel branche, virksomhed eller land.
Gå selv på opdagelse her.
Samtidig er historierne på Danwatch nu blevet inddelt i temasektioner, hvor man kan gå på opdagelse i alt fra tekstil og fødevarer til våben og klima. Brugeren vil blive ledt videre til andre historier om samme virksomhed, inden for samme branche eller inden for samme emne. På den måde forsøger vi nu, at præsentere det stof, der er mest relevant for dig, uden at vi gør det igennem sporing og kunstige intelligenser.
Der vil løbende blive rullet nye funktioner ud på hjemmesiden, ligesom der vil blive lukket små huller hist og her.
Er der ting, der ikke fungerer? Ting, som vi har løst dumt? Eller bare ting, der kan blive endnu bedre? Det er som bruger muligt at give feedback eller melde om fejl på hjemmesiden ved hjælp af den orange bjælke til højre – og vi vil meget gerne høre fra dig.
Danwatch har fundet ny chefredaktør med rødder i tv-branchen og den undersøgende journalistik. Valget er faldet på Adam Dyrvig Tatt, der de seneste år har haft sit eget produktionsselskab Aki Film.
Adam Dyrvig Tatt skal hjælpe Danwatchs journalistik ud til flere mennesker på nye måder.
“Danwatch er et fyrtårn, når det kommer til undersøgende journalistik i Danmark, og spiller en afgørende rolle for kvaliteten i vores samfundsdebat. Derfor er det for mig også et kæmpe privilegium at få lov til at lede og udvikle Danwatch, så vi fremadrettet kan nå endnu længere ud til danskerne”.
Før Adam Dyrvig Tatt blev selvstændig med eget produktionsselskab har han været redaktionschef, tv-vært og undersøgende journalist. Undervejs har han været med til at afdække kriminelle miljøer, grådige nyreligiøse ledere og manglende hygiejne på danske hospitaler.
“Vi er glade for at få Adam ombord, og vi er sikre på at han, med sin baggrund i den undersøgende journalistik og produktionsmiljøet, er den rigtige til at sikre, at Danwatch fortsætter vores journalistiske udvikling og vækst som “alternativt” public service medie,” siger direktør & ansv. chefredaktør Jesper Nymark.
Redaktionen på Danwatch er de seneste år blevet fordoblet i størrelse. Derfor har Danwatch valgt at ansætte Jonathan Tybjerg i en stilling som redaktionschef. Jonathan Tybjerg har været på Danwatch siden 2020 som journalist, redaktionssekretær og senest som konstitueret chefredaktør.
Adam Dyrvig Tatt tiltræder som chefredaktør pr. 1. oktober, og udgør herefter, sammen med Jonathan Tybjerg og Jesper Nymark, direktør & ansv. chefredaktør, Danwatchs redaktionelle ledelse.
Før 2020 blev børnene i den lille colombianske landsby El Rocio undervist under åben himmel – men takket være gavmilde danskere blev der i 2020 bygget en helt ny skole for nogle af de over 70 mio. kroner, der blev doneret gennem Danmarks Indsamling 2019.
Skolen har betydet, at elevtallet er steget fra 12 til 32, men nu står den til at blive jævnet med jorden. Det omstridte mineselskab Glencore, som fire danske pensionskasser har investeret 190 mio. kr. i, er lige nu i fuld gang med udvide kulminen Cerrejón i Colombia.
Det sker blandt andet, fordi Danmark og resten af Europa i stigende grad efterspørger den kulsorte energi som følge af, at gassen fra Rusland er blevet blokeret.
Danwatch kunne eksempelvis i august måned afsløre, at Nordjyllandsværket nu er begyndt at få kul fra Glencores Cerrejón-mine.
Danwatch har været i kontakt med den lokale politimester i kommunen Maicao, hvor El Rocio ligger, og han fortæller, at man lige nu afventer en administrativ afgørelse fra kommunen. Herefter vil man begynde eksekvere en ordre om at rydde landsbyen og forflytte familier i El Rocio, der tilhører det oprindelige folk Wayuu-folket.
Den schweiziske minegigant Glencore topper ifølge organisationen Business & Human Rights Resource Centre listen over de mineselskaber i verden, der er forbundet til flest krænkelser af menneskerettighederne. Det handler blandt andet om angreb på aktivister, overtrædelser af miljølovgivningen og tvangsflytninger, som den forestående i el Rocio.
Og ifølge advokat-kollektivet CAJAR, der kæmper for oprindelige folks rettigheder, er man ikke i tvivl om, at Glencores udvidelse ved Bruno-floden også er i strid med menneskerettighederne, fortæller Luz Marcela Pérez, der er advokat med speciale i miljøret og forvaltningsret. Ifølge CAJAR har beboerne i EL Rocio modtaget meddelelser om, at en forflytning er lige på trapperne
“En tvangsflytning af en sårbar indiansk landsby er en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne. Tvangsforflytninger påvirker uproportionalt dem, der i forvejen er marginaliserede, inklusiv fattige, gamle og andre sårbare personer. Og følgerne af tvangsflytningen går meget længere end til bare materielle tab. Det skaber øget ulighed, marginalisering og sociale konflikter,” siger hun.
Luz Marcela Pérez fremhæver samtidigt, at Cerrejón-minen siden november 2021 har været involveret i to andre tvangsflytninger, som er gået ud over omkring 25 familier.
I dag kan børnene i El Rocio takket være danskernes gavmildhed få undervisning indendørs, men nu vil minegiganten Glencore rive skolen ned. (Video: Privat)
Det er Oxfam IBIS, der sammen med en lokal partner, Fuerza Mujer Wayùu, har stået for opførelsen af skolen, som har kostet 80.000 danske kroner. Udover skolen i El Rocio har Danmarks Indsamlings midler fra 2019 også finansieret 5 andre skoler i området – og i alt er der brugt 1,6 mio. kroner på uddannelse fra de penge, som danskerne samlede ind i 2019.
Generalsekretær i Oxfam IBIS, Lars Koch, mener, at de danske pensionsselskaber, der har investeret i Glencore også har et ansvar. Det drejer sig om PFA, Sampension, Lærernes Pension og Velliv, der tilsammen har investeret 189,3 mio. kr. i Glencore.
“De danske pensionsselskaber må også tage deres medvirken til brud på menneskerettigheder og miljøødelæggelser alvorligt. Pensionsselskaberne må stille krav til Glencore om at stoppe minens ekspansion,” siger han og fortsætter:
“Danskerne skal ikke få deres pensionsmidler og varme fra afbrænding af kul fra en mine, der systematisk bryder menneskerettighederne og er ved at tørlægge en hel region i Colombia. Vi er jo bogstaveligt talt ved at brænde en skole bygget med danskernes støttemidler op,” siger han.
Danwatch har været i kontakt med direktøren for Corporate Responsibility i Glencores Cerrejón-mine, der fastholder, at man stadig er i dialog med indbyggerne i El Rocio:
“I høringsprocessen med samfundet El Rocío er forskellige foranstaltninger blevet analyseret – herunder muligheden for at overdrage et stykke jord til det pågældende samfund.”
“Det er muligt, at landsbyen havde en forventning om, at Cerrejón kunne købe ejendommen, hvor de bor i øjeblikket. Det er dog ikke tilfældet, og vi fortsætter med analysen af, hvilken jord vi i stedet kan tilbyde landsbyen, og vi venter også på, at samfundet præsenterer muligheder,” skriver Inés Elvira Andrade fra Glencore i en mail til Danwatch.
Udover skolen i El Rocio har Oxfam IBIS i øjeblikket flere andre aktiviteter i samme område, der er finansieret af midler fra andre Danmarks Indsamlinger.
FAKTA
Hvor meget har de investeret? Hvor mange medlemmer har de? Og hvordan forholder de sig til Glencore? Få svarene her.
Der er en verden til forskel på, hvordan børnene i den lille colombianske landsby El Rocio tidligere blev undervist – og til i dag.
Før måtte eleverne sidde udenfor på jorden. I dag er den skiftet ud med flotte bordeauxrøde klinker, efter at danskerne i forbindelse med Danmarks Indsamling 2019 donerede penge til at bygge en ny skole.
“Vi underviste før under et træ, og hvis det regnede måtte vi flytte os,” fortæller den 39-årig lærer Carmen Sierra, der selv er født og opvokset i El Rocio, til Danwatch.
Carmen fortæller også, at skolen har fået flere forældre til sende deres børn til undervisning.
Før skolen stod færdig i 2020 var der 12 elever. Nu er der 32.
“Der er elever i skolen op til og med 5. klasse. Det er et lille klasselokale, fordi antallet af elever er steget stort. Nu hvor der er et klasselokale er undervisningen blevet bedre. Niveauet generelt er steget og karaktererne er højere.”
“Det er ikke det samme at modtage undervisning under et træ uden stole, som det er at sidde et sted, der er behageligt – og hvor du kan være mere opmærksom på, hvad du bliver undervist i,” siger hun.
Indbyggerne i El Rocio har en meget turbulent fortid med væbnede konflikter, hvor både paramilitære AUC og og guerillaer som FARC og ELN har huseret i området.
I dag hedder den store trussel Cerrejón-minen, der vil have ryddet El Rocio for at bruge landsbyens jord ned til Bruno-floden i en større ekspansion.
“Vi er hele tiden angste for at miste den arv, vi har fra vores forfædre. Vi har en speciel spirituel forbindelse til jorden og vandet. Ved at omdirigere Bruno floden ødelægger de vores spirituelle forbindelse med floden,” siger Carmen.
Carmen fremhæver også, at skolen udover at hjælpe børnene – også har betydning i forhold til, at det bliver sværere for myndigheder at gå med til at tvangsforflytte landsbyen.
“Det er af vital vigtighed, at der er den her skole for at give børnene en kvalitets-undervisning. Og for at styrke landsbyens territorialitet. For når inspektøren kommer for at lave karakteristikken af landsbyen, bliver de nødt til at tage højde for den her skole. Det er sværere for dem at komme til at tvangsflytte os, når vi har skolen.”
“De bliver jo også nødt til at garantere de her børns fortsatte ret til uddannelse,” siger Carmen.
Det går fremad på en danskstøttet svinefarm i Chile, der har været anklaget for at forurene lokalmiljøet med blandt andet fluer og gyllestank.
Det fremgår af en uvildig rapport, som den statslige danske investeringsfond IFU har fået udarbejdet.
I maj kunne Danwatch og det chilenske medie Ciper fortælle, hvordan den statslige danske investeringsfond IFU og danske pensionskasser investerer i svinefarme, som myndighederne har fastslået forurener lokalmiljøet i alvorlig grad. Danske penge udgør 25 % af kapitalen i Coexca, Chiles næststørste svineproducent, der har været involveret i en række omdiskuterede sager.
Det fik IFU til at iværksætte en uvildig ekspertundersøgelse af en af de svinefarme, som det omtalte firma ejer – Santa Francisca-farmen, der ligger i Chépica. Undersøgelsen er foretaget af det danske konsulentfirma NIRAS A/S og det chilenske advokatfirma Moreno Saez Aviles, med speciale i miljøforhold.
Undersøgelsen konkluderer, at en del af forholdene, som Danwatch afslørede, er udbedret eller delvist udbedret i løbet af foråret eller forsommeren. Det drejer sig blandt andet om håndteringen af døde grise, som ifølge en tidligere medarbejder blev efterladt på en bakke i solen, men nu opbevares i kølecontainere, inden de bortskaffes.
Ifølge svinefarmen er de forbedrede forhold sket efter krav fra de regionale sundhedsmyndigheder i Chile.
Svinefarmens håndtering af gylle er også blevet forbedret, ligesom der også er blevet sat ind over for lugtgener: “Der er blevet installeret to detektions sensorer for lugtende gasser i begge produktionssektorer og i ét af nabohusene,” står der blandt andet i rapporten.
Rapporten omtaler en række vandprøver foretaget af myndighederne, der kontrollerede niveauet af colibakterier med et resultat på over 92 gange det tilladte, som også er beskrevet i den oprindelige undersøgelse fra Danwatch.
Ifølge rapporten er der en metode-fejl omkring prøverne, så det resultat er ikke korrekt og i virkeligheden er langt mindre. Prøven er taget direkte i gyllen, og det tilladte niveau omhandler fødevarer til direkte indtagelse uden forarbejdning, men ifølge Coexca er gyllen blevet spredt på marker med afgrøder, der skal bruges til dyrefoder, og som derfor må have et højere niveau af colibakterier.
Coexca har også fået foretaget en såkaldt entomologisk undersøgelse af en ekspert, der har fastslået en lav sandsynlighed, for at der kommer fluer fra svinefarmen til dem, der bor i nærheden.
Samtidig peger rapporten dog på, at ikke hele flueplagen er løst, da den ene af de laguner, som svinefarmen opbevarer gylle i er åben:
“Den åbne lagune 1 vurderes at være et potentielt forplantningssted for et betydeligt antal fluer”.
Rapporten kommer efter et kompliceret forløb og bruger en stor del af pladsen på at opklare, hvornår den danskstøttede svinefarme i Chile gjorde hvad.
Der har været langvarige konflikter og retssager med naboerne i de tre områder, hvor svinefarmene ligger, men det hele tager for alvor fart i januar 2022.
Efter henvendelse fra naboer til svinefarmen tropper myndighederne op på et uanmeldt kontrolbesøg. Her dokumenterer myndighederne problemer med blandt andet håndtering af døde svin og gylle.
I den efterfølgende tid følger en række yderligere kontrolbesøg og en egentlig sag mod svinefarmen. Samtidig begynder svinefarmen at udbedre en del af problemerne, men der opstår også konflikter, og for eksempel nævnes det i myndighedsrapporterne, hvordan Coexca har nægtet myndighederne adgang i forbindelse med et kontrolbesøg.
Som en reaktion på de fund, som myndighederne gør på svinefarmen, beskrev myndighederne i januar en “emergencia sanitaria”, som vi på Danwatch har oversat til “sundhedsmæssig undtagelsestilstand”, hvilket fremgår af en afgørelse fra Appelretten i Rancagua.
Vi skrev blandt andet, at “ifølge sundhedsmyndighederne var problemerne så store, at de udgjorde en overhængende sundhedsrisiko (todo lo observado constituye un inminente riesgo sanitario para la salud de la población cercana) for den omkringboende befolknings sundhed” som “herefter udstedte et forbud mod drift d. 14. januar, og området blev erklæret i sundhedsmæssig undtagelsestilstand”.
I rapporten redegør Coexca for, at det ikke er korrekt, at der blev erklæret sundhedsmæssig undtagelsestilstand. Det er dog et spørgsmål om, hvordan man oversætter, og hvad man tolker ud af det.
Da sundhedsmyndighederne, Seremi, beordrede driftsforbuddet (prohibición de funcionamiento) den 20. januar 2022 skete det blandt andet på grund af den uregelmæssige håndtering af de døde svin og den ukorrekte opsamling af gylle i det fri. Erklæringen om sundhedsmæssig undtagelsestilstand går forud for et driftsforbud og fungerer som begrundelsen.
Driftsforbuddet betyder i denne forbindelse, med drift af en svinefarm, at man gerne må fodre svinene og give dem vand for eksempel, men der er forbud mod at slagte. Driftsforbuddet er senere blevet ophævet.
Appelretten i Ranguagua afsagde dom i juli i sagen mellem Coexca og naboerne og borgmesteren fra Chépica, hvor Santa Francisca-svinefarmen ligger. Retten gav ikke naboerne medhold og besluttede, at der ikke var flere juridiske muligheder til fordel for dem.
I første omgang har naboerne valgt ikke at appellere dommen, men at se tiden an, fortæller deres advokat:
“Eftersom vi befandt os i efterår og vinter, kulde og regn, har vi valgt, at spare vores energi til nu, hvor den varme årstid kommer til oktober. For hvis Coexca virkelig gør tingene rigtigt, burde der ikke ske noget, men vi fornemmer, at det ikke er tilfældet, og at fluerne, lugten og det samme som før, vil vende tilbage med den varme årstid, der begynder til oktober. Hvis det er tilfældet, vil vi indgive en ny klage på naboernes vegne”, udtaler advokat Karina Lorca til Danwatch.
Der er i øjeblikket en anden retssag i gang mod en anden af Coexcas svinefarme, i Punta Cortés. Her har 60 naboer til svinefarmen lagt sag an mod Coexca med lignende miljø- og sundhedspåvirkninger, som dém naboerne i Chépica påpeger.
NIRAS-rapporten har slet ikke kigget på Coexcas andre svinefarme, herunder svinefarmen i Punta Cortés, som Danwatch kunne afsløre har arbejdet med en miljøgodkendelse til en nu afdød person siden 2020. Ifølge de nyeste oplysninger fra IFU blev den omtalte miljøgodkendelse overdraget til Coexca i juni 2022.
Der er stadig forhold, som der endnu ikke er rettet op på hos Coexca, ligesom den potentielle forurening, der har været, kan have konsekvenser fremover. For eksempel nævner rapporten fra NIRAS, at det ikke kan garanteres, at en af gyllelagunerne ikke har forurenet grundvandet.
IFU nævner selv, at ”Den uvildige undersøgelse konkluderer, at Coexca ikke er i mål med at implementere EU-standarder for håndtering af gylle på Santa Fransisca” og tilføjer:
”Aktuelt foregår imidlertid et arbejde med at få etableret nye gyllelaguner, som har bundmembran og som er overdækkede, samt at transporten af gylle foregår i lukkede rørledninger. Dette arbejde er nu næsten afsluttet, bortset fra en enkelt ny gyllelagune, der forventes færdig i slutningen september 2022”.
Gyllen fra svinefarmen bringes ud på et område i nærheden af svinefarmen på 93 hektarer, som bruges til at dyrke majs og hvede til brug som dyrefoder. Men dén gylleudbringelse overholder ikke de EU-standarder, som det er målet fra IFU, at svinefarmene skal følge. Ifølge Niras-undersøgelsen er arealet for udbringelse af gylle hos Coexca nemlig over 4 gange mindre end tilsvarende EU-standarder.
NIRAS anbefaler desuden, at forholdene omkring gylleudbringelse undersøges af en ekspert med indgående kendskab til jordbundsforhold og planteavl i Chile. Rapporten beregner, at der bliver udbragt mere nitrogen end de tilladte EU-standarder. IFU skriver på deres hjemmeside, at de vil bede Coexca om at igangsætte dén undersøgelse.
Rapporten understreger også, at der skal foretages nye miljøvurderinger, hvis Coexcas planlagte udvidelse – med en fordobling i besætningen til i alt 2500 søer- bliver en realitet.
Danwatch har for nylig været i kontakt med nogle af naboerne til Coexcas svinefarm i Chépica. De fortæller, hvordan de d. 19. juli blev inviteret på besøg hos farmen, for at se de ting, firmaet har udbedret.
“Men alle forandringer – på godt eller ondt – vil vi først komme til at se effekten af i oktober eller november, når fluerne plejer at komme. Og de skal være klar over, at hvis det samme sker igen, vil vi fortsætte med at lægge sag an mod dem. Det var vores svar til dem,” skriver naboen Sara Inés Morales Ruz i en WhatsApp besked.
Naboerne blev også inviteret til den årlige grisefest i byen Talca – “La Fiesta del Chancho Muerto”, hovedbyen i Maule-regionen, hvor Coexca’s anden store grisefarm ligger.
Rettelser:
Store europæiske kemikalievirksomheder har i årevis eksporteret pesticider, der er ulovlige i EU, til især det globale syd. Selvom pesticiderne er så giftige, at vi ikke selv vil have dem på vores marker, har flere tusind tons hvert år forladt EU. Men nu vil Tyskland, der er hjemsted for nogle af Europas største pesticidproducenter, sætte en stopper for eksporten. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af det tyske fødevare- og landbrugsministerium d. 12. september.
“Det går ikke, at vi fortsat producerer og eksporterer pesticider, som vi af hensyn til folkesundheden har forbudt herhjemme. Alle mennesker har den samme ret til sundhed. Det skal også gælde for bønder i andre lande,” siger den tyske fødevare- og landbrugsminister Cem Özdemir.
Özdemir, som er valgt ind for De Grønne, taler dermed ind i en årelang kritik fra miljøbevægelsen, grønne ngo’er og førende eksperter, der ser det som dobbeltmoralsk at sende pesticider til andre dele af verden, man ikke selv vil bruge, fordi de skader mennesker og miljø.
Jens Ladefoged, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og ekspert i europæisk handelspolitik, vurderer, at det tyske lovforslag nok skal gå igennem. Men han mener også, at det mest af alt er et strategisk træk fra tyskerne:
“Et eksportforbud på tysk niveau nytter ikke noget. De gør det for at tage et standpunkt. Det her er et skridt på vejen mod at udvide til et EU-forbud.”
Et EU-forbud mod eksport af pesticider som ikke er godkendt til brug indenfor EU, har været på bordet siden EU-Kommissionen fremlagde deres ‘Kemikaliestrategi for Bæredygtighed’ i Oktober 2020. Ifølge Jens Ladefoged er det denne strategi, som tyskerne nu følger op på. I strategien står der blandt andet, at “EU vil lede med eksempel” og “sikre at farlige kemikalier, forbudt i den Europæiske Union, ikke produceres til eksport” ved blandt andet at ændre lovgivning, som tyskerne nu foreslår.
Ifølge Jens Ladefoged er der stor enighed i EU-Kommissionen om behovet for et eksportforbud. Han vurderer også, at der er opbakning i EU Parlamentet. Men ikke alle EU’s medlemslande bakker op, siger han.
“Vi har de grønne lande, og vi har et EU Parlament, som også er meget grønt. Men der ligger nogle politiske kampe, og derfor har vi ikke sådan et forbud allerede i dag.”
At Tyskland også ønsker et eksportforbud på EU-niveau, fremgår af pressemeddelelsen:
“Forbundsregeringen vil arbejde sammen med Frankrig for et eksportstop i hele EU,” står der.
Frankrig er det eneste EU-land der på nuværende tidspunkt har et forbud mod eksport af pesticider, der ikke er godkendt i EU. Vedtager Tyskland et forbud bliver de altså det andet.
De store kemikalievirksomheder stritter imod eksportforbud. De mener, at det vil være uansvarligt at indføre midt i en global fødevarekrise.
Den tyske kemikaliegigant Bayer skriver på deres hjemmeside, at et eksportforbud på pesticider, som ikke er godkendt til brug i EU, vil gå ud over bønder i det globale syd. Ifølge Bayer har bønderne brug for pesticiderne til at beskytte deres høst og brødføde deres familier.
BASF, en anden tysk kemikaliegigant, har udtalt til det tyske medie SWR, at de betragter et eksportforbud som “højst problematisk,” da de også mener deres pesticider er nødvendige for landbruget i det globale syd.
Men den påstand har mødt skarp kritik fra FN, som i en rapport fra 2017 blandt andet skriver, at man med ingen eller minimal brug af giftige kemikalier kan producere sundere, mere næringsrig mad med større afkast på den længere bane uden at forurene og dræne de miljømæssige ressourcer.
“Afhængighed af farlige pesticider er en kortsigtet løsning, som underminerer retten til tilstrækkelig mad og sundhed for nuværende og fremtidige generationer,” står der i rapporten.
På den baggrund anbefaler FN en udfasning af farlige pesticider, effektiv regulering og en omstilling til bæredygtigt landbrug, som tager højde for både ressourcemangel og klimaforandringer. Det er blandt andet den anbefaling EU-Kommissionen følger op på med Kemikaliestrategien.
Men i en tid præget af inflation og stigende fødevarepriser, vægter argumenterne om fødevaresikkerhed særligt tungt. Og derfor kommer det også bag på Jens Ladefoged, at Tyskland netop nu vælger at presse på for at få gennemført et eksportforbud.
“Det er længere fremme, end jeg havde forventet. Kraften bag kemikaliestrategien er overraskende stærk. Men vi står i et dilemma. Denne sommer har vi oplevet tørke og mærket klimaforandringerne, men samtidig står vi med stærkt stigende inflation og fødevarepriser, som gør ondt på folks økonomi. Det er to modsatrettede kræfter,” siger han.
Ikke desto mindre tror Jens Ladefoged ikke, at modstanderne af et eksportforbud på EU-plan kan forhindre gennemførelsen af forslaget. Men de kan både forsinke og udvande det.
“Eksportforbuddet tror jeg kommer. Men man kan godt forestille sig, at det kommer til at tage længere tid,” siger han og fortsætter:
“Timingen er lidt prekær, fordi så mange står i en helt anden situation lige nu og her. Men når Tyskland går ind i det bliver chancen større. Det er svært at gå imod en fransk-tysk koalition. De er toneangivende, det kan vi ikke komme udenom.”
Danwatch har henvendt sig til Miljøministeriet, for en kommentar på den danske holdning til et forbud mod eksport af pesticider som ikke er godkendt i EU. Miljøministeriet oplyser, at de vil nærlæse det tyske forslag inden den danske position gøres op, men at Danmark principielt er enig med Tyskland og Frankrig i, at pesticider der truer menneskers sundhed ikke skal bruges eller eksporteres. De oplyser desuden, at Danmark støtter op om EU’s Kemikaliestrategi fra 2020, herunder arbejdet for at stoppe eksport af sundhedsskadelige pesticider.
Ifølge det tyske fødevare- og landbrugsministerium skal lovforslaget til et tysk eksportforbud ligge klar inden udgangen af året med henblik på vedtagelse i starten af 2023.
Halvandet år efter militærkuppet i Myanmar bliver menneskerettighedssituationen i landet kun værre og værre.
Det gælder også for arbejderne på landets mange tekstilfabrikker, og i denne uge annoncerede den britiske tøjgigant Primark derfor, at de nu vil trække sig helt ud af Myanmar.
Konklusionen kom i kølvandet på en rapport fra organisationen Ethical Trading Initiative (ETI), der konkluderer, at det ikke er muligt for udenlandske tekstilvirksomheder at sikre sig, at deres forretninger i landet ikke bidrager til menneskerettighedskrænkelser.
Organisationen konkluderer også, at der findes tvangsarbejde på landets fabrikker, og opfordrer internationale tøjfirmaer til ikke at få syet deres tøj i Myanmar.
Ifølge Bestsellers fabriksliste, der sidst er opdateret i august i år, får Bestseller produceret tøj på 26 fabrikker i Myanmar. Derfor har Danwatch spurgt den danske tøjgigant, om de i lys af rapporten fra ETI overvejer at trække sig ud af Myanmar.
I en mail til Danwatch skriver Bestsellers pressechef, Kasper Reggelsen, at rapporten og anbefalingerne fra ETI danner et stærkt grundlag for at kunne vurdere, om Bestseller kan fortsætte med at være i Myanmar – eller bliver nødt til helt at forlade det.
“Vi kigger i øjeblikket indgående på ETI’s anbefalinger. Situationens alvor er helt åbenbar, hvilket også understreges, og der påhviler alle internationale virksomheder i landet et stort ansvar”, skriver pressechefen i mailen.
Samtidig mener Bestseller, at de står overfor et stort dilemma, i og med at mange ansatte på Myanmars tekstilfabrikker vil miste deres arbejde, hvis de trækker sig ud.
“Det anslås, at 320.000 mennesker – og deres pårørende – vil blive direkte påvirket, hvis alle europæiske brands forlader Myanmar. Det ansvar, vi har, og dilemmaer heri, er vi meget bevidste om”, skriver Kasper Reggelsen.
Bestseller har igennem flere år fået kritik for sine forretninger i Myanmar.
I august sidste år annoncerede Bestseller, at de ikke længere ville indgive nye ordrer på tekstilfabrikker i Myanmar, som følge af menneskerettighedssituationen i landet.
Allerede dengang fortalte virksomheden til Politiken, at de overvejede helt at trække sig ud af landet – men at konsekvenserne for de arbejdere, der så ville miste deres job, gjorde beslutningen vanskelig.
I dag skriver Bestsellers pressechef til Danwatch, at de siden har holdt ekstra grundigt øje med Myanmar.
“Vi har udvidet vores due diligence betydeligt i landet, og i betragtning af alvoren, der bliver fremhævet i vurderingen, undersøger vi også grundigt, hvordan vi kan træffe de rigtige beslutninger i de meget svære situationer, hvilket sker i dialog med alle relevante stakeholders”, skriver Kasper Reggelsen.
“Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren havde lidt mere courage til at sige virksomheden imod”.
Sådan lød en af de afsluttende bemærkninger fra udviklingsordfører Christian Juhl (Ø) ved et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg i dag, onsdag den 21. september.
Samrådet var indkaldt af netop Christian Juhl for at høre, hvad erhvervsminister Simon Kollerup (S) har tænkt sig at gøre for at sikre ordnede forhold for Mærsks ansatte på havnen i Liberias hovedstad Monrovia. I løbet af sommeren har Danwatch i samarbejde med Ekstra Bladet afdækket, hvordan folk på havnen i årevis har arbejdet under stærkt kritisable forhold.
I løbet af samrådet forklarede Simon Kollerup, at han ikke havde i sinde at udfritte Mærsk direkte om afsløringerne, men derimod lade Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) – et nævn af juridiske eksperter, der vurderer om danske virksomheder overholder internationale regler for miljø og menneskerettigheder – håndtere sagen.
“Når det så er sagt, så vil det være naturligt at lade snakken falde på emnet, når jeg i anden sammenhæng ses med virksomhedens ledelse. Den opfordring vil jeg tage med mig videre fra udvalget”, sagde ministeren.
Ministeren ville ikke forholde sig konkret til den kritik, der er blevet rejst af Mærsk i Danwatch og Ekstra Bladets artikler, men brugte i stedet samrådet til at redegøre for regeringens arbejde med det direktivforslag om ansvarlig virksomhedsførelse, som EU-kommissionen i februar lagde frem, og som forventes vedtaget næste år.
På nuværende tidspunkt findes der ikke håndfast lovgivning, der dikterer erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres forretninger – kun nogle retningslinjer fastsat af FN og OECD. Det har regeringen tidligere sagt, at den gerne ser ændret i regi af EU, og det blev altså gentaget af ministeren
“Som jeg ser det, er tiden inde til at gå fra forventning til forpligtelse, når det kommer til virksomheders due dilligence. De nuværende retningslinjer er íkke tilstrækkelige”, lød det fra Simon Kollerup.
I den forbindelse ville Christian Juhl gerne vide, præcis hvordan regeringen har tænkt sig at sanktionere virksomheder, der ikke lever op til eventuel lovgivning. Som det er nu, er det noget, de enkelte EU-medlemslande selv vil kunne beslutte.
Det kunne ministeren ikke svare konkret på.
“Vi har ikke lagt os endelig fast. Det skal være noget, der virker og er afskrækkende, men det skal selvfølgelig også være proportionalt”, lød det.
Selvom ministeren ikke har planer om at handle i sagen om Mærsks ansatte i Liberia, har afsløringerne allerede haft konsekvenser i Monrovia.
I begyndelsen af august ændrede Mærsk sundhedsforsikringen for deres medarbejdere i landet. I flere år havde de ansatte på havnen haft en forsikring, der forhindrede dem i at få tilstrækkelig lægehjælp.
Og nogle uger senere indgik den danske virksomhed og fagforeningen Dock Workers Union of Liberia et forlig, der sikrede medarbejderne den ekstra månedsløn, som de mente, at de blev snydt for.
“Ændringerne sker kun, fordi der nu er kommet offentligt pres på Mærsk”, sagde Christian Juhl.
Det anerkendte erhvervsministeren.
“Pres udefra har en effekt, og derfor er det vigtigt, at vi har en årvågen presse”, sagde Simon Kollerup.
Klare bestemmelser for virksomheders skærpede ansvar i konfliktsammenhænge er nødvendige for at forhindre, at virksomheder medvirker til grove menneskerettighedskrænkelser og brud på international lov.
Sådan lyder beskeden i et åbent brev, som en række organisationer og akademikere med ekspertise inden for erhverv, konflikt og menneskerettigheder har sendt til EU Kommissionen.
EU-Kommissionens forslag til et direktiv om virksomhedsansvar forpligter de 27 medlemslande til at vedtage eller tilpasse deres egen lovgivning om virksomhedsansvar, at så både private og offentlige firmaer fremover bliver forpligtet til at identificere, forebygge og afbøde menneskeretskrænkelser og overtrædelser af miljøstandarder i deres værdikæde.
Ifølge Kommissionen omfatter forslaget cirka 13.000 europæiske virksomheder samt cirka 4.000 udenlandske virksomheder, som:
De forsøger at gøre opmærksom på “en højst bekymrende mangel” i Kommissionens forslag til en ny EU-lov om virksomhedsansvar. Kommissionens lovforslag indeholder nemlig ikke nogen bestemmelser om det særlige ansvar virksomheder har, når de opererer i områder, hvor der er konflikt eller krig.
Afsenderne af det åbne brev slutter sig til en lang række af kritikere, som beskylder EU Kommissionens lovforslag for at være fuldt af smuthuller, som vil gøre det muligt for virksomheder at undgå ansvar, hvis de påvirker mennesker eller miljø negativt, når de laver forretning rundt omkring i verden.
Forskning fra den britiske NGO The Business and Human Rights Resource Centre viser, at langt de fleste virksomheder har udfordringer med at operere i konfliktområder på ansvarlig vis og derfor risikerer de at medvirke til menneskerettighedskrænkelser og brud på folkeretten.
Afsenderne af det åbne brev opfordrer EU Kommissionen til at tilføje nogle klare bestemmelser om skærpet virksomhedsansvar i konfliktsammenhænge i den nye lov.
“Ved at kræve, at virksomheder udøver skærpet due diligence i konfliktzoner og højrisikoområder, kan direktivet hjælpe virksomheder med at undgå, at forårsage eller forværre konflikter og negativ påvirkning af menneskerettigheder i konfliktområder,” står der blandt andet i brevet.
Due diligence oversættes ofte med “rettidig omhu” eller “risikovurdering” på dansk, men ingen af begreberne er rigtigt dækkende. Begrebet dækker over en praksis, hvor virksomheden løbende vurderer sin påvirkning af samfundet.
Ifølge FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP) skal alle virksomheder uanset størrelse løbende gennemføre en grundig due diligence for at sikre sig, at de ikke påvirker hverken menneskerettigheder eller miljø på en negativ måde.
Hvis det alligevel sker, skal virksomheden omgående rette op på forholdene, forebygge gentagelse og sikre oprejsning til ofrene.
Ifølge forfatterne bør den kommende due diligence-lov leve op til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, UNGP, som har særlige bestemmelser for virksomheders ansvar i konfliktområder.
Professor ved Copenhagen Business School og ekspert i FN-retningslinjerne Andreas Rasche fortæller, at FN’s retningslinjer tager konflikter meget seriøst.
“Retningslinjerne siger, at virksomheder har et øget ansvar for at respektere menneskerettigheder i konfliktramte områder, og for at respektere international humanitær lovgivning, hvilket kræver en mere vidtrækkende due diligence proces,” siger han.
Andreas Rasche mener ligesom forfatterne bag det åbne brev, at EU-Kommissionens lovforslag skal være mere specifikt, hvis det skal sikre, at virksomheder handler ansvarligt i konfliktsammenhænge.
Han fremhæver særligt to punkter, som han mener er vigtige at få med, hvis forslaget skal leve op til FN-retningslinjerne:
“For det første er der behov for eksplicit at nævne den rolle folkeretten spiller i konfliktsammenhænge, og forventningen om, at virksomheder der opererer i konfliktzoner lever op til den lovgivning. For det andet bør det nævnes, at der er behov for mere grundig due diligence i disse situationer.”
Mere grundige due diligence processer er noget af det, afsenderne efterlyser.
De nævner blandt andet, at virksomheder skal foretage konfliktanalyser for bedre at forstå de lokale dynamikker, og hvordan deres operationer påvirker dem, så de kan forhindre eller minimere en eventuel negativ påvirkning.
Men mere grundig due diligence kræver flere ressourcer, og derfor understreger Andreas Rasche også, at EU-loven bør indeholde bestemmelser, som sikrer, at virksomhederne afsætter de nødvendige ressourcer til at udøve grundig due diligence i konfliktområder.
“Der er først og fremmest behov for finansielle ressourcer – grundigere due diligence kræver flere mennesker sammenlignet med normal due diligence. Derudover er der også behov for ekstra juridisk ekspertise, fordi humanitær lovgivning er et meget specialiseret område, som mange virksomheder ikke er bekendt med,” forklarer han.
I de kommende måneder skal forslaget til den nye lov om virksomheders ansvar forhandles både i Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd, før den kan vedtages som gældende lov.
Da kommisionsformanden Ursula von der Leyen i september 2021 holdt sin årlige “State of European the Union”-tale foreslog hun en lov, der skulle forbyde produkter fremstillet af tvangsarbejdere at komme ind på EU’s indre marked.
Nu, præcis et år efter, er EU-Kommissionen så klar med et udkast til netop sådan en lov.
“Målet er klart: at holde EU-markedet fri for produkter fremstillet, udvundet eller høstet med tvangsarbejde”, fortæller EU’s handelskommisær Valdis Dombrovskis i en video på Twitter på dagen, hvor forslaget blev præsenteret.
Lovforslaget kommer i kølvandet af, at omfanget af moderne slaveri er steget betragteligt de sidste fem år. Et nyt FN-studie viser blandt andet, at 27,6 millioner mennesker var tvunget til at arbejde mod deres vilje i 2021, hvoraf 86 procent af tilfældene foregår i den private sektor.
Som lovforslaget ser ud lige nu, vil ingen produkter blive undtaget fra loven, og det gælder både produkter, som produceres i EU, og for dem, der importeres hertil.
Selve håndhævelsen af loven kommer til at ligge hos de nationale myndigheder i de 27 medlemsstater, hvis opgave bliver at vurdere, hvorvidt et produkt er lavet af tvangsarbejdere.
Sidstnævnte vækker kritik hos European Coalition for Corporate Justice, ECCJ, der er et netværk af 450 europæiske NGOer, fagforeninger og forbrugerorganisationer, som arbejder for at fremme virksomheders ansvar for menneskerettighederne.
I et svar på deres hjemmeside skriver ECCJ, at bevisbyrden burde ligge på virksomhederne og ikke EU og de nationale myndigheder, som i forvejen er overbebyrdede og mangler ressourcer.
Derudover kritiserer de også lovforslaget for ikke at indeholde de krav, som civilsamfundet har stillet i forbindelse med udarbejdelsen af en ny lov. Det fremgår eksempelvis ikke af forslaget, hvordan EU vil hjælpe ofre for tvangsarbejde, når de kommer ud på den anden side.
“Det er umuligt at udrydde tvangsarbejde uden at afhjælpe ofrene, som har brug for hjælp til at genopbygge deres liv og værdighed”, skriver ECCJ i deres svar, hvor de henviser til den amerikanske US Tariff Act som et eksempel på, hvordan EU burde have gjort.
Den amerikanske toldlov gør det muligt for myndighederne at tilbageholde og sanktionere produkter som et middel til at tvinge virksomheder til afhjælpe, herunder betale, ofre for tvangsarbejde, før produkterne må cirkulere på det amerikanske marked igen.
Samme kritik har Institut for Menneskerettigheder, som er ærgerlige over, at lovforslaget blot begrænser adgangen til varer fremstillet med tvangsarbejde i stedet for også at håndtere de underliggende problemer.
“Ethvert initiativ, der forbyder import af varer fremstillet ved brug af tvangsarbejde, bør ikke kun udelukke disse varer fra EU-markedet i et forsøg på at beskytte EU’s forbrugere, men også adressere det underliggende spørgsmål om tvangsarbejde”, skriver afdelingsleder for Erhverv hos Institut for menneskerettigheder, Elin Wrzoncki i en mail.
På trods af kritikken er organisationerne dog positivt stillet over for lovforslaget, som de kalder et vigtigt skridt for at løse de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i vores globale forsyningskæder.
De samme positive toner går selvsagt igen i pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen. Her udtaler handelskommissær Valdis Dombrovskis, at forslaget vil gøre en “virkelig forskel i håndteringen af moderne slaveri”, mens EU-Kommissæren for det indre marked, Thierry Breton, mener, at “det vil være en løftestang til at fremme fokus på bæredygtighed over hele kloden”.
Men selvom et forbud mod tvangsarbejde er et vigtigt signal at sende til de virksomheder, der opererer på EU’s indre marked, så kan effekten af loven vise sig at være begrænset, skriver Elin Wrzoncki med en henvisning til et studie foretaget af britiske Modern Slavery Policy and Evidence Center.
“Forskningen viser, at der er begrænset dokumentation for den langsigtede effekt af importforbud, der omhandler tvangsarbejde”, skriver Wrzoncki.
En af studiets konklusioner lyder, at et importforbud muligvis kan føre til, at virksomheder ændrer praksis på kort sigt, men at der stadig ikke er evidens for dets positive langsigtede virkninger. Hvorfor det forholder sig sådan, fremgår ikke af studiet.
Siden USA sidste år vedtog loven “The Uyghur Forced Labour Prevention Act (UFLPA)”, som instrument til at beskytte deres indre marked mod produkter lavet på tvangsarbejde fra Xinjiang-provinsen i Kina, har der været forlydender om, at EU ville lave en tilsvarende lov.
Men intet sted er specifikke lande, brancher, regioner eller virksomheder nævnt i lovforslaget.
Ifølge Valdis Dombrovski skyldes den brede tilgang, at det er bedre for effektiviteten af forbuddet, mens EU-Kommisionen også “undgår at diskriminere vores partnerlande”, som Dombrovski bliver citeret for at sige i Politico.
Kina er de seneste par år blevet anklaget, senest af FN, for at drive internerings – og arbejdslejre i Xinjiang-provinsen som led i en større undertrykkelse af provinsens etniske minoriteter.
Blandt andet har Danwatch tidligere skrevet om, hvordan tvangsarbejdere i Xinjiang høster bomuld til internationale modebrands, mens vi i sommer kunne afsløre, at danske solcelleparker er bygget på solceller der kan være produceret ved hjælp af kinesisk tvangsarbejde, også fra Xinjiang.
Før lovforslaget kan træde i kraft skal det drøftes og godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.
I havnen i Sevastopol på Krim ligger lige nu et spritnyt våbenskib til den russiske Sortehavsflåde, der har varmevekslere fra Danfoss installeret i det centrale kølesystem.
De to varmevekslere er blot et af tusindvis af salg, Danfoss har foretaget på det russiske marked, siden industrigiganten startede op i Rusland i 1993.
Den 15. juli i år meldte Danfoss så ud, at man efter 29 år har solgt forretningerne i Rusland til den tidligere ledelse som følge af krigen i Ukraine – men præsident Putin kaster nu grus i den plan.
Børsen og flere internationale og russiske medier skriver, at Putin den 8. september har underskrevet et dekret, der kræver, at virksomheder fra såkaldte ‘uvenlige lande’ skal have tilladelse til at sælge deres aktiver i Rusland.
Det vil ifølge flere eksperter, Børsen har talt med, betyde, at virksomheder som Danfoss får meget svært ved at komme ud af Rusland.
“For os at se har det potentialet til fuldstændigt at bremse europæiske virksomheders afhændelse af russiske datterselskaber, uanset hvilke tiltag EU måtte tage for at fremme sådanne salg”, siger Jacob Ørskov Rasmussen, som er partner i advokatfirmaet Plesner til Børsen.
Danfoss meldte i sidste måned ud, at man forventede, at salget af de russiske datterselskaber var endelig på plads i løbet af september. Et salg, der vil medføre et nedskrivning af værdier på omkring 600 mio. kroner.
I dag lyder det fra hovedkontoret i Nordborg:
“Vi kan desværre ikke sige noget om salget af den russiske forretning til vores tidligere ledelse, da der er stor usikkerhed om godkendelsesprocessen p. t. Vi kan derfor heller ikke sige noget om, hvorvidt godkendelsesprocessen væsentligt vil forsinke fuldførelsen af transaktionen”, skriver Kasper Elbjørn, kommunikationschef i Danfoss, i en mail til Børsen.
Danfoss er ikke den eneste virksomhed, der kan bliver ramt af Putins nye dekret. Eksempelvis forbereder Carlsberg også at afhænde deres russiske aktiver.
Salget af datterselskaberne er ikke det eneste Rusland-relaterede problem for Danfoss. Erhvervsstyrelsen undersøger lige nu Danfoss’ salg af varmevekslere til våbenskibene og andre skibe i den russiske flåde med henblik på at få klarlagt, hvorvidt Danfoss har brudt lovgivningen og de gældende sanktioner på området.
Danfoss har ved flere lejligheder afvist at have brudt reglerne.
