Kære læser. Året slutter. Børnene leger med deres tablets. Du spiser måske en småkage mere. Er det sne, der falder udenfor? Der er tid og ro til at se tilbage på de historier, vi har beskæftiget os med på Danwatch i løbet af 2021, og de strømninger de er udtryk for. Men ikke et ord om Covid19!
Klimakrisen er som at se en bilulykke i slowmotion. En meget stor bilulykke. Havtemperaturen stiger og gletsjerne smelter. Nogen har kaldt klimakrisen for den største menneskerettighedskrænkelse, fordi så mange mennesker særligt i det globale syd får deres levevilkår ødelagt af den lange række af naturkatastrofer, som de menneskeskabte klimaændringer fører med sig.
Det er private virksomheder, der bærer en stor del af ansvaret på grund af deres enorme CO2-udledning, og derfor er klimakrisen og dens årsager og konsekvenser noget, vi beskæftiger os med på Danwatch. Men private virksomheder er også en del af løsningen på klimaforandringerne. For det er deres fantastiske maskiner: elbiler, vindmøller, solpaneler og hydrogenkraftværker, der skal begrænse klimakatastrofen mest muligt. Det skal virksomhederne have tak for, men her slutter hyldesten fra Danwatch også.
For de grønne teknologier kræver rigtig mange råstoffer, og udvindingen af dem sker ofte på bekostning af menneskerettigheder.
Paradokset med de grønne teknologier er, at de på den ene side kommer os til gode, men at de på den anden side ødelægger miljøet og koster på menneskerettighederne. Det handlede nogle af årets vigtigste historier om.
Det er ikke noget, de store danske powerhouses indenfor grøn teknologi, som Vestas og Ørsted, har lyst til at snakke om. Men det går problemerne ikke væk af, og på Danwatch vil vi skrue op for vores dækning af de grønne teknologiers sorte bagside i det kommende år. Vi kan godt allerede nu love, at det kommer der artige afsløringer ud af.
Mange af de sjældne jordarter, som bruges i de grønne teknologier, stammer fra Myanmar, og i Myanmar er det militærjuntaen, der bestemmer. I Myanmars fjerne bjergegne foregår der en ukontrolleret udvinding af de her jordarter, og sammen med mediet Frontier Myanmar beskrev vi, hvordan metallerne bliver udvundet med stor ødelæggelse af naturen til følge. Herefter bliver de smuglet over grænsen til Kina og efter al sandsynlighed ‘hvidvasket’ og eksporteret til Europa.
Oveni miljøødelæggelserne er det en lokal milits med tætte bånd til militærjuntaen, der tjener penge på udvindingen.
Et andet sted i verden har folkelige protester og et stærkt demokrati sat en stopper for et mineprojekt. Kvanefjeld i det sydlige Grønland indeholder både sjældne jordarter og uran, men frygten for det radioaktive affald, som udvindingen ville efterlade, udløste et landstingsvalg i Grønland. Den nye regering valgte som noget af det første at stoppe mineprojektet på Kvanefjeld.
En af fremtidens teknologier er hydrogenkraftværker, som kan producere grøn strøm. Der er stor fascinationskraft i den slags løsninger, for tænk at kunne producere elektricitet som hverken kræver fossile brændstoffer, kontroversiel atomkraft eller dyre vindmøller. Ønsket om at blive en grøn supermagt var tilsyneladende så stort for det lille sydamerikanske land Surinam, at de lavede en aftale med det danske firma HPSG om at bygge et hydrogenkraftværk på kanten af Amazonas. Men det var nok for godt til at være sandt. Det viste sig, at HPSG havde løjet om deres samarbejdspartnere, og meget peger på, at personerne bag det danske selskab har andre planer end at bygge et revolutionerende grønt kraftværk i junglen.
I sommeren 2021 begejstredes hele Danmark over det danske fodboldlandshold for mænd, som nåede en semifinale ved EM. Det gjorde de på trods af Christian Eriksens uhyggelige hjertestop midt på banen hjemme i Parken i København. Begejstringen fortsatte hen i efteråret, da landsholdet kvalificerede sig til VM i 2022 i Qatar, og vi kan nu se frem til, at vores landshold skal spille på de meget omstridt stadioner i den lille Golfstat.
Christian Eriksen overlevede. I modsætning til tusindvis af migrantarbejdere, som har mistet livet under byggeriet af VM-stadioner i Qatar. Også her har danske virksomheder spillet en (mindre) rolle: Konsulentvirksomheden COWI var involveret i metrobyggeriet i Qatars hovedstad Doha.
FLSmidth har bidraget til byggematerialer,
og den danske metalvirksomhed Frese har solgt komponenter til luftcirkulationssystemer på to stadioner.
Midt under EM i sommer fortalte vi på Danwatch om en helt anden historie, hvor mennesker bliver udsat for overgreb, mens de arbejder for noget, der er til gavn for os.
Vi fortalte historien om marokkanske og rumænske jordbærplukkere, som beretter om seksuel afpresning og grov udnyttelse på spanske landbrug, der leverer til danske supermarkeder.
De danske supermarkeder reagerede ansvarligt på vores afsløringer og stoppede foreløbigt salget af jordbær fra de spanske landbrug, mens de undersøgte sagen. Men ingen af de kontrolbesøg, som de store dagligvarekoncerner fik lavet, har bekræftet de problemer, som vi afslørede sammen med Politiken. Spørgsmålet er, om arbejderne kan tale frit under kontrolbesøgene uden at skulle frygte repressalier. En af kvinderne har for eksempel beskrevet, at den seksuelle chikane fortsatte efter Danwatchs besøg.
Kort før jul fik vi en tidlig julegave på Danwatch. Gaven bestod af hele tre ting: IT-virksomheden Systematic fik frataget en eksporttilladelse, blev meldt til politiet, og endelig blev våbenkontrollen strammet.
Hvorfor jublede vi over det? Det gjorde vi, fordi det viser os, at vores journalistik nytter noget. Og det er det allervigtigste for os. At vi med vores journalistik kan bidrage til positive forandringer i verden. Som for eksempel at danske virksomheder opfører sig ordentligt og i overensstemmelse med loven, når de sælger deres produkter i udlandet – for eksempel til udemoraktiske regimer, som kan bruge produkterne i en beskidt borgerkrig eller til at knægte deres egen befolkning.
Hvis du har lyst til at læse nogle af historierne, kan du klikke på de links, jeg har lagt i artiklen her. Så tag en småkage mere, dyk ned i de historier, vi har skrevet i løbet af året og vær forvisset: Vi vil fortsat holde øje med de danske virksomheder og menneskerettighederne, også i 2022.
Godt nytår!
Jesper Hyhne