En bombe ramte i maj 2019, hvad der ifølge nødhjælpsorganisationer var et civilt hjem i Sana, Yemen. De Forenede Arabiske Emirater er blevet anklaget for mulige krigsforbrydelser i forbindelse med bombninger af civile mål i Yemen. Foto: Bassam Al-Thulaya / Oxfam
På Google Earth kan man forholdsvis let finde den eritreanske havneby Assab. Den ligger ud til Det Røde Hav, helt nede hvor det bliver smalt og løber ud i Adenbugten. Byen er i sig selv ikke særligt stor, men satellitbillederne afslører, at den huser en større militærbase med både en havn og en lufthavn.
Basen er leaset til de Forenede Arabiske Emirater. Og med dens beliggenhed, bare 65 kilometer fra den yemenitiske kyst på den anden side af vandet, er den ifølge FN blevet hovedkvarter for Emiraternes krigsindsats i Yemen, som har stået på siden 2015.
I en udvidelse til Google Earth kan man bladre tilbage i ældre satellitbilleder. Går man tilbage til billederne af Assab-basen fra 2017 og 2018, kan man få øje på en række små, gråsorte og meget firkantede fly langs basens landingsbane.
Ved hjælp af software til opmåling af pixels kan man måle flyenes længde og vingefang. Her viser Danwatchs opmåling, at der er tale om fly af typen IOMAX Archangel – små bombefly, som de Forenede Arabiske Emirater ejer 24 af, og som den danske producent af militært udstyr Terma ifølge sin egen hjemmeside har leveret antimissil-udstyr til. Ifølge Termas dokumenter drejer det sig om såkaldte MASE pods, som monteres under flyenes vinger og beskytter mod angreb fra jorden.
Archangel-flyenes tilstedeværelse på Assab basen tegner sammen med satellitbilleder fra andre militære lufthavne og rapporter om et flystyrt ud for Yemens kyst et billede af, at det danske forsvarssystem har været anvendt i krigen i Yemen. Og dermed at dansk militært udstyr har spillet en rolle i den konflikt, som ifølge FN har udviklet sig til “verdens værste humanitære katastrofe”.
Det kan Danwatch dokumentere i en ny undersøgelse, som er lavet i samarbejde med TV2 og hollandske Lighthouse Reports.
DOKUMENTATION
Krigen i Yemen har stået på siden 2015. På den ene side af konflikten står houthi-oprørsgruppen, som er allieret med militære styrker, der er loyale til tidligere og afdøde præsident Ali Abdullah Saleh.
På den anden side, og støttet af en saudiarabisk-ledet koalition af 9 afrikanske og mellemøstlige lande, herunder De Forenede Arabiske Emirater, er den FN-anerkendte yemenitiske regering, ledt an af præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi.
Krigen anslås til at have kostet mellem 100.000 og 230.000 mennesker livet. FN-eksperter og menneskerettighedsorganisationer vurderer, at begge sider kan være ansvarlige for krigsforbrydelser, samt at eksport af våben og militært udstyr er med til at forlænge konflikten
Få et overblik over krigen her.
Det var tilbage i januar 2015, at danske myndigheder gav tilladelse til, at Terma kunne eksportere antimissil-udstyret til de 24 fly, som skulle leveres fra amerikanske IOMAX til de Forenede Arabiske Emirater.
Da Terma annoncerede ordren i juni 2015, havde Emiraterne allerede været en del af Yemen-krigen i tre måneder. Bombeflyene med Termas udstyr blev herefter leveret til den olierige Golf-stat i løbet af de følgende to år indtil foråret 2017 – samtidig med at både menneskerettighedsorganisationer, FN og den amerikanske regering udtrykte bekymring over mulige krigsforbrydelser begået af de Forenede Arabiske Emirater i Yemen.
Så sent som i januar 2018 gav danske myndigheder Terma tilladelse til at levere reservedele til antimissilsystemet. Selve leverancen skete ifølge Terma i marts 2018 – samme måned som et FN-ekspertpanel vurderede, at de Forenede Arabiske Emirater kunne være ansvarlige for krigsforbrydelser i Yemen.
På baggrund af Danwatchs undersøgelse kritiserer eksperter nu, at Terma har eksporteret udstyr til bombeflyene uden at vurdere risikoen for, at flyene ville blive brugt til at bombe i Yemen.
De første advarsler mod at levere materiel til konflikten kom allerede i 2015, da Amnesty International advarede om, at europæisk våbeneksport til Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater var i strid med international lov.
De to lande har været en del af krigen i Yemen fra begyndelsen, hvor de har bekæmpet houthi-oprørerne, der afsatte Yemens tidligere regering og stadig forsøger at opnå kontrol med hele landet.
Senere fulgte en lang række advarsler fra blandt andre Human Rights Watch og Læger uden Grænser.
Og i 2019 sluttede FN sig til koret af bekymrede, da et særligt FN-ekspertpanel vurderede, at lande, der eksporterer våben til den saudisk-ledede koalition til anvendelse i Yemen, kan være medansvarlige for krigsforbrydelser.
“Stater kan holdes ansvarlige for at yde bistand eller hjælp til overtrædelse af folkeretten”, skrev ekspertpanelet blandt andet og konkluderede, at våbeneksporterende lande er med til at forlænge den væbnede konflikt og humanitære krise i landet.
Den vurdering gælder også for Danmark, hvis danske virksomheder eksporterer udstyr til de stridende parter, fortæller Charles Garraway, der indtil for nylig var medlem af FN-ekspertpanelet bag rapporten og i øjeblikket er lektor ved Essex Universitetets Center for Menneskerettigheder.
“Hvis Danmark leverer militært udstyr til medlemmer af den saudisk-ledede koalition til brug i konflikten i Yemen, så er Danmark med til at forlænge konflikten og den yemenitiske befolknings lidelser”, siger han til Danwatch.
Et offer for et bombeangreb behandles på Læger Uden Grænsers hospital i Mocha. Hospitalet er oprettet for netop at tage sig af ofre fra Saudi-Arabiens og Emiraternes bombeangreb. Foto: Læger Uden Grænser
Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange, der er blevet slået ihjel, siden krigen i Yemen begyndte i 2015. Ifølge organisationen Armed Conflict Location and Event Data Project, der overvåger krigen, er der tale om mere end 100.000. Amnesty International vurderer, at tallet er nærmere 230.000.
Mange af krigens civile ofre er dræbt af bomber fra den saudisk-ledede koalition, som de Forenede Arabiske Emirater spiller en afgørende rolle i. Ifølge den uafhængige organisation The Yemen Data Project er over 18.000 civile blevet dræbt og såret under koalitionens bombeangreb. Organisationen har både i 2016 og 2020 anslået, at omkring en tredjedel af angrebene rammer civile, og det er især den praksis, som har fået FN og menneskerettighedsorganisationer til at advare om mulige krigsforbrydelser.
De emiratiske Archangel-fly, som Terma har forsynet med forsvarsudstyr, er et lille bombefly, som ifølge militære tidsskrifter er særligt velegnet til oprørsbekæmpelse. Det kan både anvendes til at udforske områder og til at bombe med en lang række forskellige raketter, bomber og missiler.
Promo-video for Archangel-flyet fra den amerianske producent IOMAX. På videoen kan man se danske Termas forsvarsudstyr ved siden af flyets bomber under vingerne. Video: IOMAX
Terma har leveret antimissil-systemer til flyet og dermed ikke de bomber, som flyet anvender. Men skønt der er tale om forsvarssystemer, er Termas udstyr nødvendigt, for at flyet kan angribe mål på jorden, forklarer Samuel Perlo-Freeman, der er leder af research-afdelingen i den britiske NGO Campaign Against Arms Trade.
”Selvom det er et såkaldt forsvarssystem, er udstyret efter min mening ikke bare defensivt. Man kan ikke se bort fra, at det er nødvendigt, for at man kan bombe i Yemen. Antimissil-udstyret er i praksis en afgørende komponent, der tillader emiraterne at deltage i krigen”, siger Samuel Perlo-Freeman, som er tidligere forsker ved Stockholm International Peace Research Institute, SIPRI.
Udover Assab-basen i Eritrea har Danwatch, TV2 og Lighthouse Reports fundet Archangel-fly på satellitbilleder af en anden militærbase i den saudiske by Jizan, som ligger små 50 kilometer fra grænsen til Yemen.
Også her har vi identificeret flyene ud fra deres længde og vingefang. Målingen er foretaget ved hjælp af en række software-værktøjer, som bruges til at måle pixels på screenshots af satellitbillederne fra forskellig højde. Intet lignende fly er blevet fundet i vores gennemgang af de saudiske, emiratiske og yemenitiske flyvevåben, og det amerikanske våbenfirma IOMAX har bekræftet, at de ikke har leveret Archangel-modellen til andre lande i regionen.
Ifølge det britiske militære analysecenter Jane’s har Saudi Arabien overladt Jizan-basen til de Forenede Arabiske Emirater i forbindelse med Emiraternes deltagelse i den saudisk-ledede koalition i Yemen. Og ifølge Jane’s har det emiratiske flyvevåben her indrettet “sin egen eksklusive flyveplads til afsendelse og vedligeholdelse af fly, der skal på kampoperationer i Yemen.”
DOKUMENTATION
Fem fly i Jizan-basens lufthavn. Basen er ifølge militære analysecentre overgivet til Emiraterne, som bruger den til missioner i Yemen. Flyenes vingefang passer med Archangel-flyet med dansk udstyr. Foto: Google Earth Pro
Programmet Google Earth Pro har et ’linealværktøj’, som kan måle afstande på satellitbilleder. Det er imidlertid svært at måle fuldstændigt nøjagtigt på de grynede billeder, og det var nødvendigt for at bekræfte, at det var IOMAX Archangel-fly – de ligner nemlig De Forenede Arabiske Emiraters tidligere IOMAX-model meget med den eneste forskel, at Archangel-flyenes vingefang er 0,8 meter kortere.
Vi sammenholdt derfor ’linealværktøjets’ målinger med målinger, vi lavede i et andet program, der hedder ImageJ, som kan måle pixels og er særligt kendt for at kunne måle størrelsen på celleprøver i billeder taget under stereomikroskop.
Første trin er at forholde pixels til en kendt afstand på billedet, og det kunne vi gøre, fordi vi ved, at både de gamle og de nye fly er 11 meter lange. Vi tog herefter forskellige screenshots af de samme fly men med forskellig mængde zoom i Google Earth. ImageJ kan herefter give os et gennemsnit af målingerne af flyenes vingefang, og for de nævnte fly i Jizan og Assab viste de, at det måtte være Archangels-fly.
Danwatch har fundet Archangel-flyene på Assab-flybasen i 2017 og 2018 og i Jizan i 2018 og 2019 – samme periode, som et FN-ekspertpanel vurderede, at de Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien kan være ansvarlige for krigsforbrydelser i Yemen.
Et afgørende bevis på, at de dansk-udstyrede fly har deltaget i krigen i Yemen, er desuden en ulykke den 11. september 2017, hvor et emiratisk kampfly styrtede ned ud for Yemens kyst. Flystyrtet fik en hel del omtale i emiratiske medier, og emiratiske myndigheder fortalte i den forbindelse pressen, at flyet havde været på en ikke nærmere defineret militær mission i Yemen.
Ifølge det respekterede tidsskrift Military Aviation Review var der tale om en IOMAX T-660 Archangel – det fly, som Terma har leveret udstyr til.
Året efter bekræftede det britiske research-institut International Institute for Strategic Studies (IISS) i dets årlige publikation om militært udstyr, at de Forenede Arabiske Emirater nu kun besidder 23 Archangel-fly, skønt de oprindeligt opkøbte 24. IISS oplyser til Danwatch, at det netop er flystyrtet i september 2017, som har fået dem til at at lande på de 23 fly.
Chefen for det danske Forsvarsakademis Center for Luftoperationer, Karsten Marrup, siger til Danwatch, at IISS’ publikation ”i runde tal” er ”verdens bedste opslagsværk vedrørende militært isenkram”. Adspurgt om, han vurderer Military Aviation Reviews oplysninger som troværdige, svarer han:
”IOMAX Archangel er en flytype, der netop bruges til bekæmpelse af oprør, så det er meget sandsynligt, at den har været indsat i eller omkring Yemen. Jeg har ikke nogen grund til at betvivle oplysninger fra Military Aviation Review, de plejer at have styr på fakta.”
Som Danwatch kan fortælle, mener både eksperter i folkeret og våbeneksport såvel som menneskerettighedsorganisationer, at Danmarks eksport af militært udstyr til de Forenede Arabiske Emirater kan have bidraget til krigsforbrydelser og være i strid med FN’s internationale traktat om våbenhandel og EU’s adfærdskodeks om våbeneksport.
Med leveringen af udstyr til emiratiske bombefly tre år inde i Yemen-krigen, burde Terma have kendt til den overhængende risiko for menneskerettighedskrænkelser, mener generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling Trine Christensen.
“Vi ved, at Emiraterne er en del af de luftbombardementer, som er hovedårsagen til de store civile tab i Yemen. Vi har haft folk på jorden, som har undersøgt, om der er militære mål i nærheden og det har ofte ikke været tilfældet. Skoler, hospitaler og civile boligområder bliver bombet”, siger hun og understreger, at det er ulovligt at bombe civile mål ifølge internationale konventioner.
Mens international lov og EU’s adfærdskodeks gælder stater og altså ikke virksomheder, så har virksomheder et ansvar for at overholde FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP), forklarer en række eksperter, som Danwatch har talt med.
Og Terma er på kollisionskurs med netop de principper, forklarer Andreas Rasche, der er professor i samspillet mellem erhverv og samfund på Copenhagen Business School.
“Reglerne forpligter Terma til at foretage en grundig vurdering af, om eksporten er i overensstemmelse med menneskerettighederne”, siger Andreas Rasche.
Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater er blevet stærkt kritiseret for at bombe hensynsløst under krigen i Yemen. Ifølge The Yemen Data Project rammer cirka en tredjedel af angrebene civile. Billedet er fra Mocha, 2018. Foto: Læger Uden Grænser
Det er Sorcha Macleod, ekspert i sikkerhed, virksomhedsansvar og menneskerettigheder ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet, enig i.
“FNs retningslinjer forpligter alle virksomheder til at vurdere, hvordan de påvirker menneskerettighederne gennem hele varekæden – det vil sige både før og efter produktet er solgt”, siger hun.
Sådan er det normalt, understreger Sorcha Macleod. Men når man handler med et land i krig, er ansvaret ekstra stort.
“Hvis man leverer udstyr til et land, der er involveret i væbnet konflikt, skal man være endnu mere forsigtig med at vurdere, hvilken effekt ens produkt har på menneskerettighederne,” understreger hun.
Overskridelsen af FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv bliver yderligere skærpet af en anden omstændighed.
De 24 Archangel-fly med Termas udstyr erstattede en ældre model af et lignende fly fra IOMAX i Emiraternes flyvevåben. Og det var kendt i både emiratiske og internationale medier, at Emiraterne benyttede de pågældende fly til at bombe mål i Yemen.
Bare få måneder efter, at det første Archangel-fly med dansk udstyr blev leveret til emiraterne, rapporterede Jane’s og en række emiratiske medier, at den ældre generation af flyet var i gang med at bombe mål i det sydvestlige Yemen.
Trods det, fortsatte Terma med at levere udstyr til den nye udgave af flyene i halvandet år efter, at det blev offentligt kendt, at den tidligere model havde været brugt i Yemen.
“I henhold til EU’s og FN’s retningslinjer så burde de danske myndigheder have suspenderet Termas eksporttilladelser, så snart risikoen for at flyet ville blive brugt i Yemen, blev så tydelig”, siger Patrick Wilcken, der forsker i våbenkontrol og menneskerettigheder for Amnesty International og er forfatter til en række rapporter om forsvarsvirksomheders medansvar for, hvad deres militære udstyr anvendes til.
“Der er ingen tvivl om, at Terma burde have reageret i henhold til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv”, tilføjer han.
DOKUMENTATION
Trods flere ugers forsøg, er det ikke lykkedes for Danwatch, TV2 og Lighthouse Reports at få et interview med Termas administrerende direktør Jes Munk Hansen eller andre talspersoner fra virksomheden.
I en email fastholder Termas pressechef Kasper Rasmussen, at virksomheden “overholder de til enhver tid gældende regler for handel med forsvars- og dual-use produkter”.
Han svarer ikke på nogen af Danwatchs spørgsmål om Termas ansvar i forhold til menneskerettighederne og FN’s retningslinjer.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har ikke ønsket at stille op til interview om Termas eksport til Emiraternes militær og danske myndigheders ansvar.
I et mailsvar til Danwatch understreger han, at det danske forbud mod at eksportere våben og andet militært udstyr til Emiraterne står ved magt.
“Min linje er helt klar: Der bør ikke eksporteres våben og militært udstyr til hverken Saudi-Arabien eller de Forenede Arabiske Emirater fra Danmark, så længe de pågældende produkter risikerer at blive anvendt i Yemen-konflikten”, skriver Jeppe Kofod.
Ministeren forholder sig ikke til, at danske myndigheder gav godkendelser til Termas eksport af reservedele til kampfly hele tre år inde i krigen. Han påpeger til gengæld, at han mener, at “den danske tilgang til eksport af våben og militært udstyr er blandt de mest restriktive i EU”.
Nikolaj Houmann Mortensen
