Flere store danske virksomheder har forladt Rusland som følge af Putins blodige invasion af Ukraine, men Rockwool nægter – og det er en guldrandet forretning for stenuldsgiganten.
Hidtil har Rockwool afvist at oplyse, hvor meget der økonomisk er på spil for koncernen i Rusland. Det gentog administrerende direktør Jens Birgersson i et interview i Berlingske 31. august i år, hvor han samtidigt erkendte, at Rockwool stadig hiver profit ud af Rusland:
“Så længe EU tillader det, kommer vi til at gøre det,” lød det fra den øverste chef i Rockwool.
Danwatch og Ekstra Bladet har gennemgået Rockwools fire russiske datterselskabers indberetninger til de russiske skattemyndigheder siden 2019 – og det afslører, at der er sendt milliarder af kroner af sted fra Rusland til hovedkontoret i Hedehusene vest for København.
Særligt Rockwools største russiske datterselskab, Rockwool LLC med 550 ansatte, har været den helt store pengemaskine.
Rockwool LLC har indberettet, at selskabet under krigen i 2022 har haft en omsætningsfremgang på over 11 procent til i alt 2,2 mia. kroner – svarende til en stigning på knap 500 mio. kroner i forhold til året før, når man justerer for valutakursen. Tallene er indberettet efter russiske regnskabsstandarder, hvor der ikke tages højde for internt salg mellem selskaber i en koncern.
I alt har de fire datterselskaber indberettet en omsætning på 3,1 mia. kroner, hvilket umiddelbart svarer til 11,4 procent af koncernens samlede omsætning på verdensplan. I tidligere årsrapporter fra Rockwool, blandt andet fra 2011 og 2014, bliver omsætningen i Rusland også angivet til at udgøre over 10 procent af Rockwools samlede omsætning.
Det fremgår også af skattedokumenterne, at de fire datterselskaber samlet har genereret en profit efter skat på 521,9 mio. kroner alene i 2022. Hertil kommer en samlet profit efter skat i årene fra 2019 til 2021 på lidt over 1 mia. kroner, så der samlet set fra 2019 til 2022 har været 1,6 mia. kroner i profit, der potentielt kunne sendes fra Rusland til Danmark.
En del af den profit stammer fra leverancer til krigsskibe og ubåde i den russiske flåde, som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har afsløret.
I de officielle skattepapirer fremgår det også, at Jens Birgersson og CFO Kim Junge Andersen i 2019 bad om at få overført al profit fra Rockwool LLC fra årene 2002 til 2009 til Danmark. Beløbet på sammenlagt cirka 495 mio. kroner blev udbetalt den 12. april 2019.
Samtidig kan man i dokumenterne se, at hovedkvarteret i Danmark mellem 2019 og 2021 optog kortfristede lån i Rockwool LLC på næsten 5 milliarder rubler, svarende til cirka 468 mio. kroner. Lån, der senest blev forlænget i marts 2022 midt under krigen i Ukraine.
Lånet og den tidligere profitudbetaling løber samlet op i 963 mio. kroner – og hertil kommer profitten fra 2019 til 2022 på 1,6 mia. kr., der potentielt kunne udbetales til Danmark.
Andrii Onopriienko, viceudviklingsdirektør ved institut for politisk forskning på Kyiv School of Economics i Ukraine, har gennem projektet Leave Russia nøje fulgt vestlige firmaers aktiviteter i Rusland.
Ifølge ham kan den enorme pengestrøm være med til at forklare, hvorfor Rockwool ikke vil forlade Rusland:
“Det viser jo med al tydelighed, at Rusland er et meget vigtigt marked for Rockwool og for det samlede overskud i koncernen. Det vil have en betydelig indvirkning at miste over 10 procent af den samlede omsætning”.
“Samtidigt kan de russiske datterselskaber have en fremtidig strategisk betydning, som man ikke vil give afkald på,” siger han.
Rockwool har stædigt holdt fast i forklaringen om frygt for nationalisering, når koncernen har skullet retfærdiggøre, hvorfor man bliver i Rusland. Det på trods af at både vestlige regeringer og Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, tidligere har opfordret firmaer til at forlade Rusland.
Her fra koncernens seneste årsrapport:
“Hvis vi trak os ud af Rusland, ville vores fabrikker og immaterielle rettigheder til vores unikke teknologi højst sandsynligt blive nationaliseret eller på anden måde overgå til lokale aktører”.
Danwatch og Ekstra Bladet har forelagt Rockwool oplysningerne fra de russiske skattemyndigheder og spurgt, hvor stor betydning det russiske marked har for koncernen. Det afviser man at svare på. I stedet skriver kommunikationschef Michael Zarin i en kortfattet mail:
“Vi kommenterer ikke på finansielle detaljer i specifikke lande”.
Danwatch og Ekstra Bladet har også fremlagt de finansielle oplysninger for professor i skat og offentlig økonomi Arjan Lejour fra Tilburg University i Holland. Han er ekspert i multinationale selskaber og skatteplanlægning og hæfter sig især ved den danske koncerns lån på knap en halv milliard kroner mellem 2019 og 2021.
Renteudgifterne på lånet fra datterselskabet i Rusland kan nemlig være en fradragsberettiget udgift for det danske selskab, så man slipper billigere i skat herhjemme, vurderer han.
“På grund af lånet betaler hovedkvarteret renter til det russiske datterselskab, hvilket sænker overskuddet i Danmark og øger indkomsten i Rusland. På den måde kan der være tale om traditionel gældsflytning for at sænke skattebetalingerne,” siger han.
Rasmus Corlin, der er Ph.D. og forsker i international skat ved Copenhagen Business School, bekræfter, at koncerninterne lån kan bruges til skatteundgåelse, men understreger også, at de er blevet besværliggjort de seneste år.
“Koncerninterne lån har historisk været en mekanisme anvendt til overskudsflytning og dermed skatteundgåelse. Simplificeret, så låner man penge fra selskabets enhed i et land til selskabets enhed i et andet land fx Danmark med relativt høj rente, hvilket kan medvirke til at flytte profit fra Danmark til det andet land.”
“Den finte er dog væsentligt besværliggjort de senere år, dels som følge af regler omkring begrænsning af rentefradrag, som vi har både nationalt og via EU, hvilket sætter relativt stramme rammer for hvor stor en del af den skattepligtige indkomst en virksomhed kan fradrage i renteudgifter, og dels som følge af skattemyndighedernes skærpede fokus på og kontrol af koncerninterne lån,” siger han.
Danwatch og Ekstra Bladet har spurgt Rockwool om baggrunden for at optage så store lån fra de russiske datterselskaber, herunder om lånene er optaget for at opnå skattefordele, men det ønsker kommunikationschef Michael Zarin ikke at svare på.
Rockwool købte den første fabrik i Rusland i 1999, og siden er tre andre fabrikker kommet til. Senest en nybygget fabrik i Yelabuga i 2012, hvor den totale investering var på knap en milliard danske kroner.
Og fabrikkerne har stor værdi for koncernen. I 2015 udgjorde de russiske aktiver “den højeste procentdel af aktiver i et enkelt land”, fremgår det af koncernens årsrapport.
I et interview til Politiken i april 2023 satte administrerende direktør Jens Birgersson beløb på de fire fabrikkers værdi, da han skulle forklare, hvorfor man stadig var i Rusland.
“Man skal lige huske, at alternativet til det, vi gør nu, er at forære russerne værdier for omkring en milliard euro.”
Som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har afsløret, betalte Rockwools fire selskaber i Rusland et trecifret millionbeløb i skat i Rusland i 2022.
Hertil kommer en ny krigsskat, der skal betales i 2023, hvor det forventes, at Rockwool LLC skal betale omkring 25 millioner kroner afhængigt af dagskursen på rubler.
Thomas Gösta Svensson
Mathias Glistrup
