AFRIKABREVET
Ved indgangen til 2024 kaldte Afrika-brevet året for et skæbneår for Afrikas demokratier. Anledningen var en sand føljeton af forestående valg over hele kontinentet; fra Botswana i syd til Tunesien i nord, fra Somaliland i øst og Senegal i vest. På tærsklen til 2025 er det derfor tid til at gøre status. Med valg – enten præsidentvalg, parlamentsvalg eller lokalvalg – i 22 lande er billedet naturligvis for broget til, at der kan udledes én forkromet lektie af 2024.
Mens valghandlingerne – i det store hele – var eksemplariske i lande som Botswana, Somaliland, Senegal og Ghana, var der efter alt at dømme systematisk snyd på færde i både Mozambique, Tchad og Tunesien. Generelt var 2024 dog et mere roligt valgår end frygtet på kontinentet. De mange afstemninger i lande udsat for politisk og økonomisk turbulens kunne have startet en bølge af konflikter. Det skete ikke. I Mozambique går vrede vælgere stadig på gaden mere end to måneder efter valget, men ellers har selv de lande, hvor der har været sået tvivl om valgresultaternes troværdighed, formået at holde ro i gaderne.
Ironisk nok bør 2024 også huskes for de valg, der ikke blev afholdt. Oprindeligt burde Mali, Sydsudan, Burkina Faso og Guinea også have afviklet valg, men politisk og økonomisk kaos har udskudt dem, og det bliver næppe heller i 2025, at de bliver afholdt. Der skal Cameroun, Niger, Togo, Tanzania, Elfenbenskysten og Malawi til gengæld vælge nye præsidenter.
ARKTISBREVET
Dette år i Arktis skiftede fra politisk kulde til lune vinde, da Rigsfællesskabet endelig blev enige om en arktisk ambassadør fra Grønland frem for en dansk diplomat fløjet ind fra Sydafrika. Personen er ikke udpeget, og rammerne for mandatet er stadig uklare, men beslutningen er væsentlig. Danmark har formandskabet for Arktisk Råd i 2025, og en ny arktisk ambassadør skal blandt andet håndtere Rusland, der har været inde, ude og nu inde i Arktisk Råd igen.
I Arktis steg temperaturen rekordhøjt, viste en ny klimarapport fra Arctic Report Card, og konsekvenserne er ildevarslende: Rensdyrene forsvinder. Nedbøren tager til, og den smeltende tundra omdanner kulstoflagre til kulstofkilder, der frigiver CO2, hvilket gør forskerne bekymrede, fordi klimaforandringerne accelererer.
I foråret indgik Beijing og Moskva et påfaldende kystvagtssamarbejde, hvis formål er at ”bekæmpe terrorisme, illegal migration, narkotika- og våbensmugling og stoppe illegalt fiskeri”. Et ikke helt almindeligt samarbejde, der handler mere om suverænitetshåndhævelse end om fisk, og derfor er et nyt skridt i en retning, som vi vil se mere af i 2025.
Fisk i Ishavet, Nordsøen og Atlanterhavet har været et tema i vores egen andedam. Fisk er nemlig ikke længere bare fisk, men en vare, der undgår sanktionerne mod Rusland og indtjener milliarder af rubler til rige oligarker, imens danske forbrugere ikke aner, at de risikerer at købe russisk fisk. Dén historie forfølger vi i det nye år.
Den gode nyhed er, at forskning i det iskolde nord er blevet et brandvarmt emne. Den danske regering har smidt 75 millioner kroner efter forskning, der blandt andet skal gavne lokalbefolkningen i Grønland og give en dybere forståelse af klimaforandringer i Arktis.
KLIMABREVET
Oversvømmelser, hedebølger, tørke og skovbrande. Igen i år har klimaet på tværs af kontinenter spillet med musklerne og forårsaget dødsfald og klimaflygtninge over det meste af kloden. Skal man blot nævne et par eksempler har tyfoner ramt Filippinerne med større kraft end før, i Somalia har en langvarig tørke efterladt tusindvis af mennesker i krise, og i Danmark og i Spanien mærkede vi også klimaforandringerne i form af kraftige regnskyl og oversvømmelser.
Med andre ord har 2024 været endnu et rædselsår på klimafronten med triste skæbner bag sig. Alligevel har året ikke budt på de helt store initiativer eller beslutninger til forandringer, hvilket især kom til udtryk i det netop overståede COP29 i Baku. Hvad der på papiret skulle sikre klimaretfærdighed og handling, endte som en fiasko uden reelle forpligtelser, som vi rigtig kan bruge til noget.
Det gjaldt ikke mindst for den såkaldte klimafinansiering, der tilsiger, hvor meget rige lande skal betale for klimakatastrofer i udviklingslande. Efter langvarige forhandlinger endte det med et sølle resultat, som ikke tilnærmelsesvis kommer til at udligne forskellen mellem, hvor meget et land udleder -og hvem der betaler prisen for det.
Set i det lys ligner det, at vi venter os et 2025, der igen byder på et klima i oprør. Og udsigten til Trump i Det Hvide Hus hjælper ikke på det, blandt andet fordi han har sagt, han vil ud af Parisaftalen. Hvordan det hele kommer til at udspille sig, vil tiden vise, men en ting er sikkert: Vi kommer til at dække det kontinuerligt i Klimabrevet.
Hvad vi i hvert fald kommer til at holde øje med er den såkaldte Klimafond, der blev besluttet til COP28. Ifølge planen skal fonden – altså rige lande – begynde at udbetale penge til klimaskader i det globale syd i 2025, og det bliver spændende at se, om det kommer til at ske. Desuden foregår der lige nu en høring ved Den Internationale Domstol (ICJ), hvor sårbare østater vil holde en række lande juridisk ansvarlige for klimaforandringer, som kan blive essentiel for klimakampen fremadrettet. Det kan du høre mere om i det nye år.
KRIG & KONFLIKT
Ingen spåkugle kunne have forudset, hvordan året 2024 ville se ud. Ikke kun fordi, at spådomme er et håndværk, som hører fantasiverdenen til, men fordi 2024 på mange måder har overgået fantasien.
En diktator er blevet væltet, Kim Jong-un har fået tiltrængt medvind, krige er intensiveret, en blodig borgerkrig har nået sin ende, lande har meldt sig ind i NATO, Trump har igen luftet ideen om at trække USA ud, Sydkorea er muligvis blevet forsøgt selv-kuppet, Nordkorea er i krig med Ukraine.
En form for helvedes balance har lagt sig over kloden. Det er nogle gange som om, at verden kollektivt tænker: ”Nu kan det da ikke blive værre”, og så bliver det værre i tiende potens.
Borgerkrigen i Syrien ender, fordi Bashar al-Assad stikker halen mellem benene og trækker sig tilbage til sit nyfundne otium i Moskva med 250 millioner dollars i stjålne kontanter. Men hov, de nye ledere er udsprunget af Al-Qaeda, og Israel har i øvrigt lige kørt kampvogne ind syd for Damaskus, og rygterne siger, at de ikke har tænkt sig at trække dem ud igen.
Desuden vil Tyrkiet ifølge USA muligvis starte endnu en landinvasion af de kurdiske områder i Nordsyrien, fordi Erdogan frygter intet mere end tanken om et stærkt Kurdistan.
Nå ja, USA er også i gang med at bombe ISIS-positioner i Syrien, fordi den brutale dødskult naturligvis også gerne vil blande sig i det syriske magtskifte, og så er det jo, at jeg begynder at spørge mig selv, om den der borgerkrig egentlig er slut?
Hvor er det dog bare ærgerligt, nu troede vi ellers alle lige, at det hele ville blive meget bedre. Heldigvis går det vist godt i Ukraine, ikke? Nej? Rusland har sendt 10.000 nordkoreanske stormtropper ind mod de kamptrætte ukrainske soldater? Nå, for den.
I det mindste er verdens største militærmagt, USA, da stadig på vores side…? Og så siger jeg ikke mere, for resten af dén historie er endnu ikke skrevet.
Trump bliver igen præsident den 20. januar, og det bliver en skelsættende dag for Europa, Ukraine, Rusland, Kina, Kurdistan, Israel, Palæstina, Iran og mange andre lande. Det vil definere NATO’s fremtid, og på mange måder også EU’s fremtid, fordi vi vil være tvunget til at beskytte os selv.
I 2025 vil der være helt uoverskueligt mange ting at holde øje med. Det kan virke til, at hele verden er i konflikt. Proxykrige er der nok af, og i nærmest alle demokratier advares der om påvirkningsaktioner fra mindre venligtsindede stormagter som Kina og Rusland.
Alligevel vil jeg pege på én ting som den mest skelsættende for os herhjemme: Krigen i Ukraine. Ansvaret for støtten til Ukraine er netop blevet rykket fra USA til NATO i et desperat forsøg på at holde fast i den militære støtte til Ukraines forsvar, når Donald Trump indtager Det Hvide Hus.
Der er intet scenarie i mit hoved, hvor dette kommer til at foregå gnidningsfrit. USA kan bare trække sig fra støtten, eller et andet NATO-land kan sætte en kæp i hjulet på det hele (Tyrkiet og Ungarn især).
Så det er denne begivenhed, jeg vil holde mest øje med, når kalenderen snart viser 2025: Krigen i Ukraine og de forestående fredsforhandlinger.
MONEY MONEY MONEY
Vi begynder året der gik med en spændende nyhed: I 2025 lancerer vi nemlig et helt nyt engelsksproget månedligt nyhedsbrev: ‘MONEY MONEY MONEY’. Det udkommer sidste bankdag i hver måned – sammen med din løn.
Nyhedsbrevet ‘MONEY MONEY MONEY’ undersøger den nordiske finanssektors rolle i den globale grønne omstilling og stiller sigtekornet på de menneskelige og sociale konsekvenser af finanssektorens investeringer for milliarder af kroner i projekter og virksomheder ude i verden såvel som i Norden.
‘MONEY MONEY MONEY’ vil kritisk og fair dække den nordiske finanssektors investeringer, dens metoder og ageren i forhold til bæredygtighed, etik og lovgivning.
Vi er i fuld gang med at udvikle nyhedsbrevet og dets nyhedselementer. Hold øje med ‘MONEY MONEY MONEY.’
Og nu til året der gik.
Danske Banks hullede klimaplan
I 2024 afslørede Danwatch, at Danske Bank, trods store klimaløfter, deltog i finansieringsaftaler med olie- og gasselskaber til en samlet værdi på mere end 10 milliarder kroner.
I vores serie “Ram Plet På Olien” dokumenterede vi aftalerne, der især involverede obligationsudstedelser for flere norske olieselskaber, bl.a. Aker, Odfjell og Northern Ocean.
Det er ikke usædvanligt, at store banker rejser penge til den fossile industri. Men sagerne er bemærkelsesværdige, fordi Danske Bank har pustet sig op til at være en særlig grøn bank, som kærer sig om klimaet.
Hvordan hænger det sammen? Svaret ligger i bankens klimaplan, der er fyldt med undtagelser. I 2024 kunne vi således afsløre, at planen kun sortlistede tre af bankens 62 fossile kunder.
Professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet kaldte Danske Banks klimaplan for “en helt gratis omgang uden effekt”.
Afsløringer medførte frasalg for millioner
Som undersøgende journalister er vi stolte, når vores arbejde fører til ændringer og forandringer. Et godt eksempel på det er Danwatch’ kortlægning af pensionssektorens investeringer i klima-kontroversielle boreplatforme.
Et af Danmarks grønneste pensionsselskaber, AkademikerPension, frasolgte aktier for ikke mindre end 324 mio. kr. som følge af Danwatch’ afsløringer .
Investeringer i boreplatforme er problematiske, fordi oliegiganter hyrer dem til at lede efter nye oliefelter, hvilket strider mod globale klimamål på grund af stigende CO2-udledninger fra de nye fund.
Kommunernes kontroversielle investeringer
I 2024 indgik Danwatch et samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, om at undersøge landets 98 kommuner og 5 regioners investeringer.
Resultaterne var overraskende: Millioner af kroner blev investeret i kontroversielle atomvåbenproducenter, oliegiganter, mineselskaber og virksomheder med aktiviteter i ulovligt besatte områder.
Vi skrev en række artikler, som førte til en heftig debat i mange kommuner og i utallige danske medier. Over 500 artikler – med udgangspunkt i Danwatch og Gravercentrets undersøgelse, blev udgivet i lokale medier, hvor lokale politikere og kommunaldirektører måtte redegøre for deres investeringsvalg.
Hold øje med de skjulte CO2-emissioner
I 2024 fik vi et tip om, at milliarder af kroner fra danskernes pensionsopsparinger er med til at finansiere fossile kraftværker, uden at det fremgår af pensionsselskabernes CO2-opgørelser i klimaregnskaberne. Derfor søsatte vi undersøgelsen ‘De skjulte CO2-udledninger’. Vi fortsætter dette gravearbejde i 2025.
Gå på opdagelse i nyhedsbrevene
Du kan læse alle årets nyhedsbreve her.
Danwatch ønsker alle læsere et godt nytår!
