Trods stramninger: Løkke giver grønt lys for nye F-35 tilladelser til Israel

Den seneste uge har det israelske militær dræbt dusinvis af fordrevne palæstinensere med bombardementer af teltlejre uden for byen Rafah. 

Alligevel får den danske eksport til de kampfly, som spiller en helt central rolle i Israels bombardementer af Gaza, lov til at fortsætte.

Det kan Danwatch og Dagbladet Information afsløre på baggrund af en aktindsigt fra Rigspolitiet.

For kun tre uger siden, den 8. maj, forlængede de danske myndigheder to eksporttilladelser til Aarhus-virksomheden Terma.

De to nye tilladelser er gyldige i fem år og giver Terma tilladelse til at eksportere et ubegrænset antal dele til F-35-kampfly via USA. 

Udover de to tilladelser fik Terma den 27. februar en tredje eksporttiladelse, som gav virksomheden ret til at eksportere kompositdele til F-35 flyene de næste tre år 

Dermed har Terma fået tre nye eksporttilladelser til kampflydele, der kan ende i Israel, siden regeringen i februar strammede eksportkontrollen på grund af krigen i Gaza.

Stramningen betød, at Udenrigsministeriet fremover i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere risikoen for at eksport af dele til F-35 flyene kunne bidrage til krigsforbrydelser og krænkelser af den humanitære folkeret.

Som Danwatch og Information tidligere har afdækket, spiller Israels F-35 kampfly en nøglerolle i Israels massive bombardementer af Gaza.

Klar risiko for krænkelser 

De tre nye tilladelser ser ud til at være i strid med de juridisk bindende regler for våbeneksport, vurderer den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i folkeret ved University of Dundee i Storbritannien og tidligere jurist i det danske Udenrigsministerium. 

“Det er meget, meget svært med den gældende formulering af FN’s våbenhandelstraktat og EU’s regler at se, hvordan det her skulle være lovligt”, siger han.

Både FN’s og EU’s regler forbyder eksport af militært udstyr, når der er henholdsvis en “klar” eller en “overvejende” risiko for, at det kan ende med at bidrage til krigsforbrydelser.

Alligevel har de danske myndigheder altså vurderet, at eksporten kan fortsætte, til trods for at anklagerne om krigsforbrydelser i Gaza hober sig op.

Ifølge Jacques Hartmann er situationen uden fortilfælde. 

“Jeg vil virkelig gerne se den risikovurdering, de danske myndigheder har lavet. For det er svært at komme i tanke om nogen situation, hvor man har så klokkeklare anklager”, siger han.

Tidligere på måneden anmodede chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag om arrestordrer mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Galant såvel som tre Hamas-ledere, der mistænkes for at stå bag krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. 

Desuden har FN’s højeste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), i sidste uge udstedt et påbud om, at Israel “øjeblikkeligt” skal indstille sin militære offensiv og “enhver anden handling” i området Rafah, som kan forårsage “den fysiske tilintetgørelse” af palæstinenserne. Påbuddet er udstedt i forbindelse med behandlingen af et sagsanlæg, hvor Sydafrika har beskyldt Israel for at være i færd med at begå folkedrab på palæstinenserne i Gaza.

Dertil kommer konkrete beskyldninger om krigsforbrydelser fra en lang række menneskeretsorganisationer og FN-rapportører. 

“Hvis ikke det her skulle være et eksempel, hvor man er nødt til at sætte eksporten på hold, så er det svært at se, hvordan FN’s våbenhandelstraktat og EU’s regler nogensinde kan finde anvendelse”, siger Jacques Hartmann.

Samme vurdering kommer fra Galina Cornelisse, professor i EU-ret og international ret ved Vrije Universiteit Amsterdam

“Det er absolut og uden tvivl i strid med FN’s og EU’s våbeneksportregler at fortsætte eksporten til Israel”, siger hun.

“De danske myndigheder har pligt til at vurdere eksporten i forhold til slutbrugeren. 

Og set i lyset af efter arrestordren mod Netanyahu, ICJ’s midlertidige foranstaltninger og det der sker nu i Rafah, er det meget svært at se, hvordan Danmark fortsat kan være af den opfattelse, at der ikke er nogen “klar risiko for, at våbnene eller deres komponenter vil blive brugt i begåelsen af ​​alvorlige krænkelser af international humanitær lov”.

Ingen anledning til at stoppe eksport

Udstedelsen af de nye, ubegrænsede fem-årige eksporttilladelser er sket på trods af, at regeringen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) ord har indført en “meget restriktiv” linje i forhold til våbeneksport til Israel. 

Det er da også Udenrigsministeriets vurdering, at “eksport af militært udstyr og dual-use-produkter til Israel som udgangspunkt er problematisk”. Det oplyste ministeriet i april i et svar til Information og Danwatch.

Men regeringen har besluttet, at den “meget restriktive” linje kun skal gælde for eksport af militært udstyr direkte fra Danmark til Israel. Og dermed ikke for eksporten til F-35-kampflyene, der produceres i et internationalt samarbejde ledet af USA og sælges til en række lande, heriblandt Israel.

Risikoen for, at Israel bruger flyene til at begå krigsforbrydelser i Gaza, skal nemlig “vejes op mod” Danmarks sikkerhedspolitiske interesse i at deltage i F-35-programmet, forklarede Lars Løkke Rasmussen i et interview med Information, der fandt sted i slutningen af april.

Og nu viser det sig altså, at myndighederne kort efter, den 8. maj, gav Terma tilladelse til at eksportere ubegrænset via USA i de næste fem år.

Danwatch og Information har forsøgt at få et interview med udenrigsministeren om de nye tilladelser. Det har ikke været muligt. 

I et mailsvar fastholder Udenrigsministeriet, at eksporten er i orden. 

“Det er Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol er i overensstemmelse med vores EU-retlige og internationale forpligtelser. Det gælder også for F-35 programmet”, lyder det i en mail fra Udenrigsministeriet. 

“Når Udenrigsministeriet får nye ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly i høring af Rigspolitiet, sikrer Udenrigsministeriet, at de konkrete ansøgninger er omfattet af rammevurderingen for EU-, EFTA- og NATO-lande, herunder USA, og at denne fortsat er aktuel. I forbindelse med høringen i de nævnte sager vurderede Udenrigsministeriet, at disse var omfattet af rammevurderingen samt at denne fortsat var aktuel. På den baggrund fandt Udenrigsministeriet ikke anledning til at udtale sig imod de nævnte sager”, skriver ministeriet.

Slutbruger “ukendt”

Israel har købt 50 f-35 kampfly og har foreløbig fået leveret 39. Sidste sommer, kort før Gaza-krigen begyndte, bestilte Israel yderligere 25 F-35 fly fra den amerikanske producent Lockheed Martin.

Men i eksporttilladelserne til F-35 flyene fra de danske myndigheder er slutbrugeren angivet som “ukendt”. 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere forklaret, at de danske virksomheder som regel ikke kender slutbrugeren på de konkrete dele på eksporttidspunktet. 

I stedet har de danske myndigheder igennem en lang årrække blot haft tillid til de amerikanske myndigheders vurderinger af, hvem udstyret i sidste ende bliver solgt til. 

Det er en praksis, som det seneste år har fået hård kritik af en række juridiske eksperter, der mener, at fremgangsmåden er i strid med de internationale regler for våbeneksport. Som følge af kritikken og krigen i Gaza har Udenrigsministeriet ad flere omgange justeret processen. Men de nyudstedte tilladelser viser, at der ikke er ændret grundlæggende på tilgangen, siger professor Jacques Hartmann. 

“Det virker næsten som om, det er en bevidst omgåelse af reglerne, når man gør det på den måde”, siger han. 

“Hvis det er fordi, Danmark gerne vil kunne forblive en del af F-35-programmet, kunne man have skrevet i tilladelsen fra Rigspolitiet, at udstyret ikke må videresendes til Israel”, siger Jacques Hartmann.

Terma afviser kritik

Danwatch og Information har spurgt Terma, hvorfor slutbrugeren er oplyst som ukendt på deres eksporttilladelser.  

“I vores ansøgning om eksporttilladelse oplyser vi, hvilke lande, der potentielt kan være slutbrugere af vores komponenter – svarende til kredsen af slutbrugere af flyet. Terma har herudover ikke nogen viden om, hvilket konkret fly en konkret komponent fra en konkret forsendelse ender med at blive monteret på, og dermed hvem der i sidste ende bliver slutbruger af den enkelte komponent”, skriver Termas kommunikationschef Kasper Hyllested i en mail.

Terma afviser, at anklagerne mod Israel fra det internationale samfund om krigsforbrydelser og folkedrab i Gaza burde få virksomheden til at stoppe eksporten til F-35 programmet.

“Vi eksporterer ikke F-35-dele til Israel. Vi eksporterer til USA, hvor F-35-dele fra leverandører fra hele verden bliver samlet til de egentlige fly. F-35 programmet er afgørende for Danmarks og vores allieredes evne til at kunne forsvare og beskytte danske borgere. Og som I selv har dokumenteret, så har vi netop fået tilladelse og opbakning fra de danske myndigheder til fortsat at være en del af F-35-programmet”, skriver Termas kommunikationschef.