Børns nervesystem er under udvikling, og børn er derfor mere sårbare overfor sprøjtemidler som chlorpyrifos, der er udviklet til at angribe insekters nervesystem, forklarer forsker.
Det giftige sprøjtemiddel chlorpyrifos er så udbredt, at stort set alle danskere har det i kroppen.
Det fortæller Helle Raun Andersen, ph.d. og lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet og ekspert i pesticiders påvirkning på bl.a. fostre.
“Vi kan måle nedbrydningsprodukter af chlorpyrifos i urinen hos alle testede danskere. Kun få procent, som nok kun spiser økologisk, har det ikke i kroppen”, siger Helle Raun Andersen.
Helle Raun Andersen står bag flere undersøgelser af chlorpyrifos. I en undersøgelse fra 2016 for Miljøministeriet undersøgte hun og professor Lisbeth E. Knudsen fra Københavns Universitet forekomsten af de særlige organofosfater, som chlorpyrifos er i familie med, i urinen fra børn og deres mødre.
Forskerne fandt organofosfater hos ni ud af ti mødre og børn. Forskerne vurderede, at chlorpyrifos sandsynligvis er den største synder, og at vi får det, når vi spiser frugt og grønt fra andre lande.
Den danske undersøgelse viste også en mulig sammenhæng mellem chlorpyrifos og påvirkning af hjernen, herunder øget risiko for ADHD.
“Børn med højere organofosfat-eksponering synes at have øget risiko for at udvikle ADHD”, fortæller studiet.
Kædes sammen med hjerneskader
Organofosfater som chlorpyrifos er en effektiv insektgift, som angriber insekternes nervesystem. Laboratorieforsøg viser, at giften også angriber rotter, hvis hjerner har vist sig at blive påvirket af chlorpyrifos. Den slags data bekymrer forskerne, fordi der er overvejende sandsynlighed for, at også menneskers – særligt børn og fostres – hjerner påvirkes af nervegiften.
Børn testes, fordi deres nervesystem er i udvikling og derfor er mere sårbart, fortæller Helle Raun Andersen.
“Man er bange for, at chlorpyrifos skader udviklingen af nervesystemet, fordi det er en nervegift. Nervesystemet hos fostre og små børn er under udvikling helt op i teenageårene, og et stof som chlorpyrifos, der kommer udefra og kan påvirke systemet, er bekymrende”, siger hun.
“Børn med højere organofosfat-eksponering synes at have øget risiko for at udvikle ADHD”
I Belgien, hvor chlorpyrifos er lovligt, fandt forskere fra the Public Service Scientific Institute chlorpyrifos i 100 procent af alle urinprøver hos 258 skolebørn fra 9-12 år.
I 2011 konkluderede et amerikansk studie, at lavere fødselsvægt hos nyfødte babyer hænger sammen med et højere niveau af chlorpyrifos i navlestrengsblod. Forskerne vendte tilbage og undersøgte de samme børn nogle år senere og fandt, at de var forsinket i deres udvikling, og at der var en overvægt af børn, som oplevede koncentrationsproblemer.
Som 7-årige havde børnene lavere IQ.
Netop målinger af chlorpyrifos i navlestrengsblod giver en god indikation på, at det er chlorpyrifos, der skaber problemerne, siger Helle Raun Andersen.
Forskerne bag det amerikanske navlestrengsstudie MR-scannede hjernen hos de børn, hvor der var målt der højeste koncentrationer af chlorpyrifos, og de fik en overraskelse.
“De kunne se, at hjernebarken var tyndere. Disse undersøgelser viser klart, at chlorpyrifos kan lave ravage”, siger Helle Raun Andersen.
Forskere vil have grænseværdi på 0
Fødevarer, der indeholder chlorpyrifos, er tilladt at sælge i Danmark, så længe niveauet af chlorpyrifos er under grænseværdien.
Grænseværdien er betegnelsen for den mængde sprøjtemiddel, som en fødevare maksimalt må indeholde, før det ifølge myndighederne kan være sundhedsskadeligt. Den er ikke fast men baseres på den specifikke fødevare.
Miljøstyrelsen vurderer, at chlorpyrifos under grænseværdien ikke er sundhedsskadeligt.
Men chlorpyrifos burde slet ikke være i vores frugt og grønt, mener flere eksperter, som Danwatch har talt med.
Professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Harvard University, Phillippe Grandjean påpeger, at vi allerede har data om chlorpyrifos’ påvirkning på børn.
“Jo mere chlorpyrifos børn får, desto dårligere får de det. Hvis man har den slags data, så bør man bruge forsigtighedsprincippet i stedet for at sprøjte videre. Jeg mener, at det er lidt for risikabelt til, at vi vil blive ved med at abonnere på det”.
Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi på Københavns Universitet, mener også, at grænseværdien skal være 0 eller så tæt på 0 som muligt.
“Da 0 ikke er realistisk, så skal den være så lav som muligt. Det er meget svært at sætte en nedre grænse, som man synes er okay”, siger Lisbeth E. Knudsen.
Konsekvensen af chlorpyrifos på sigt er alvorlig, påpeger Lisbeth E. Knudsen.
“Konsekvensen er jo, at vi får flere neurologiske påvirkninger, som gør, at befolkningen på sigt ikke bliver så kvik som den kunne være”, siger Lisbeth E. Knudsen.
Nina Cedergreen er professor i Miljøtoksikologi på Københavns Universitet. Hun mener godt, at man kan fastsætte en nedre grænse for chlorpyrifos:
“Ja, jeg mener, der må være en nedre grænseværdi”, siger Nina Cedergreen og tilføjer:
“Men der er ingen tvivl om, at organofosfater er meget potente nervegifte, og at man bør minimere brugen og allerhelst udfase dem på verdensplan. Stofferne bliver brugt alt for meget og helt forkert i store dele af verden, hvilket helt sikkert giver problemer med helbredet mange steder” siger Nina Cedergreen til Danwatch.
Louise Voller
Nicholas Buhmann-Holmes
