Dow Chemichals bliver kritiseret for at have ignoreret vigtige data fra laboratorieforsøg om chlorpyrifos' effekt på rotters hjerner. Fire danske forskere anbefaler et forbud mod chlorpyrifos i EU.
Tre anerkendte forskere i miljømedicin undrede sig. De kunne ikke forstå, hvordan studier fra kemikalieproducenten Dow Chemicals kom frem til, at sprøjtemidlet chlorpyrifos var uskadeligt, imens uafhængige forskere fandt helt andre resultater.
Flere internationale studier viste nemlig, at nervegiften Chlorpyrifos kan give hjerneskader hos børn i form af lavere IQ og større risiko for ADHD og autisme.
De tre forskere, den danske professor Philippe Grandjean på Syddansk Universitet og Harvard University, samt forskerne Axel Mie og Christina Rudén fra Stockholm Universitet, besluttede sig derfor for at søge aktindsigt i Dows egne data.
”Det undrede os at mange studier lavet af uafhængige institutioner viser, at chlorpyrifos påvirker hjernens udvikling, mens undersøgelser fra producenterne aldrig finder en sådan forbindelse, siger Axel Mie, lektor ved Karolinska Instituttet i Stockholm.
Forskernes aktindsigt i 2017 hænger sammen med, at EU om få måneder skal beslutte, om chlorpyrifos fortsat må sælges og bruges i EU. Sprøjtemidlet er i dag godkendt i 20 lande og forbudt i 8 lande, herunder Danmark.
Og da Chlorpyrifos i 2005 sidst blev godkendt i EU, var det Dow’s eget studie, som lå til grund for, at sprøjtemidlet blev godkendt.
Da Grandjean, Mie og Rudén fik aktindsigt i de data, der lå til grund for Dow’s eget studie, begyndte de at analysere dem. Og de fik en grim overraskelse.
Studiet var baseret på forsøg på rotter. Dow mente, at rotterne ikke tog skade. Forskerne fra Sverige og Danmark så noget ganske andet.
Deres analyse af Dows data viser, at chlorpyrifos påvirker rotternes cerebellum, en central del af hjernen, og så er der risiko for, at det samme sker hos mennesker.
“I det øjeblik man ser sådan noget som mindsket vækst af hjernen i et dyreforsøg, så er det et rødt flag, og det er ikke noget, man bare ignorerer, men det har man så gjort”, siger Grandjean.
Han peger på, at chlorpyrifos i flere andre undersøgelser, som ikke baserer sig på Dow’s data, har vist sig at være skadeligt.
“Man har målt nedbrydningsstoffet i urinprøver fra gravide kvinder. Jo mere chlorpyrifos barnet har været udsat for, jo dårligere klarer det sig frem til skolealderen. Hvis man har den slags data, så er det med at bruge forsigtighedsprincippet”, siger han.
Da EU første gang skulle tage stilling til, om chlorpyrifos kunne godkendes i 2005, byggede godkendelsendelsen bl.a. på den konklusion, at rotteforsøgene viste, at stoffet ikke var skadeligt for hjernen hos fostre og spædbørn.
Men den konklusion sætter Grandjean, Rudén og Mie alvorlige spørgsmålstegn ved.
Axel Mie, lektor i miljømedicin på Stockholms Universitet er ikke overrasket over, at han, Ruden og Grandjean er kommet frem til et andet resultat end kemikaliefabri-kanten selv.
“Producentens rolle er åbenlys og velkendt i den videnskabelige verden. Den nuværende vurdering af chlorpyrifos er for en stor del baseret på studier, der er finansieret og inkluderet af netop Dow Chemicals,” siger Axel Mie, der er lektor på Karolinska Institutet, Stockholm Universitet.
Debatten omkring Dows data begynder i det videnskabelige tidsskrift, Environmental Health, som professor i miljømedicin, Phillippe Grandjean, er redaktør for.
De tre forskere, Grandjean, Mie og Ruden kritiserer Dow for at "konkludere vildledende" på deres egne rotteforsøg fra 1998. Dow fandt ingen påvirkning på rotterne. Grandjean, Mie og Ruden fandt påvirkning af hjernen i en grad, hvor de mente, at der burde have været lavet flere forsøg. Det bakkes op fra Miljøstyrelsen i Danmark. Men der blev ikke lavet opfølgende forsøg, og chlorpyrifos blev godkendt til salg i EU.
Indtil maj 2019 hævdede forskerne, der stod bag Dows studie, at de ikke havde en interessekonflikt. Men i en rettelse i maj 2019 offentliggjorde de, at de faktisk var ansat af Dow Chemicals på tidspunktet, hvor ansøgningen om godkendelse af chlorpyrifos blev udarbejdet af netop Dow Chemicals.
De dansk-svenske forskere offentliggjorde deres analyse og kritik af Dow i et videnskabeligt tidsskrift, Environmental Health. Flere forskere, der stod bag det oprindelige rottestudie fra 1998, kom Chlorpyrifos til forsvar. I debatten i tidskriftet skrev forsvarerne for chlorpyrifos først, at de ikke havde nogle interessekonflikter. I en efterfølgende rettelse fra maj 2019 indrømmede de, at de var ansat af Dow da de forsvarede chlorpyrifos.
Officielt forsvarer Dow også brugen af Chlorpyrifos:
“Den godkendte brug af chlorpyrifos hviler på mere en fem årtier af praktisk erfaring, sundhedsovervågning af arbejdere, der anvender det og flere end 4000 rapporter, der har undersøgt produktet ift sundhed, sikkerhed og miljø”, skriver Dow.
Dows respons overrasker ikke Philippe Grandjean.
“Jamen det lyder fuldstændig som det, erhvervsinteresser plejer at sige”, siger Grandjean.
“Vi har opdaget, at nogle af de publicerede arbejder, som angav at være grundige studier, drog nogle konklusioner, som vi ikke synes er holdbare. Og så kan det godt være, at der er 4.000 af dem. Men hvis de drager forkerte konklusioner, som er sponsoreret af producenten, så får det ikke mig til at blive mindre skeptisk og mindre urolig”, siger Philippe Grandjean.
“Producenten prøver at komme med en undskyldning for det her, men når vi tjekker deres data, så viser det sig, at det er grebet ud af luften. Og det gør, at vi er meget skeptiske overfor, om de har lavet en ærlig og grundig analyse af det her”, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og Harvard.
Da EU skulle tage stilling til chlorpyrifos indleverede Dow mange hundrede studier til EU. Men kun et eneste af dem handlede om chlorpyrifos’ påvirkning af hjerneudviklingen i foster og nyfødte. Og det er er det studie, som de tre skandinaviske forskere nu peger på er vildledende.
Oplysningen om, at kun ét enkeltstående studie af påvirkningen på nervesystemets udvikling ligger til grund for EU’s godkendelse bekræfter en talsmand for EFSA over for Le Monde.
Det bekræftes også af József Máté, kommunikationschef for Dow/Corteva i Europa:
”Vi mener ikke det er nødvendigt med yderligere neuro-toksikologiske udviklingsstudier. Der er intet som tyder på, at der er mekanismer som påvirker udviklingen af nervesystemet”, skriver han i en mail til Le Monde.
Miljøstyrelsen i Danmark er opmærksom på Axel Mie, Christian Rudén og Philippe Grandjeans kritik af Dow-studiet, oplyser kontorchef Mette Hyldebrandt Larsen.
“Miljøstyrelsen er enig i, at det pågældende studie for chlorpyrifos har mangler og følger processen i EU og kommenterer på den reviderede rapport fra EFSA, når den er klar”, oplyser Mette Hyldebrandt Larsen i en mail til Danwatch.
Chlorpyrifos blev godkendt til salg på EU-plan i 2005, men det var tidligere godkendt i flere europæiske lande, hvor producenten havde søgt godkendelse, herunder Danmark, hvor stoffet var lovligt fra 1993 -2006.
Chlorpyrifos er netop blevet forbudt i Californien. I resten af USA er det lovligt, men en domstol har forsøgt at beordre et forbud, der blev stoppet af Trump-administrationen.
Danwatch har læst uddrag af EUs foreløbige rapport om risikoen ved chlorpyrifos, den såkaldte Risk Assessment Report. Rapporten slutter med en tre sider lang konklusion, der er streget over. De foreløbige konklusioner er altså skjult for offentligheden.
En aktindsigt med henvisning til Aarhus-konventionen, der skal sikre, at journalister får indsigt i miljøoplysninger, har ført til afslag.
Danwatch har desuden søgt aktindsigt i email-korrespondancer og mødereferater fra møder mellem Dow, EU-Kommissionen og Spanien/Polen, der viser, at EU-Kommissionen tydeligt anbefalede et forbud af chlorpyrifos i 2000 og i 2004.
Alligevel blev stoffet godkendt første gang i EU i 2005.
Beslutningen om chlorpyrifos fortsatte godkendelse i EU vil blive truffet af en særlig komité på anbefalinger af EU-kommissionen. Komitéens dagsorden og navne på de deltagende embedsmændene fra EU’s medlemslande er hemmeligholdt.
Kort inden deadline for denne artikel tog en kilde i Kommissionen uopfordret kontakt med følgende budskab:
”Kommissionen kommer ikke at foreslå en fornyet godkendelse af chlorpyrifos, fordi sundhedsproblemerne er meget klare”.
Kildens navn og stilling er kendt, men budskabet måtte ikke citeres som en officiel udtalelse.
I Danmark er samtlige forskere, Danwatch har talt med enige, når det kommer til chlorpyrifos. De anbefaler et forbud i hele EU.
På Københavns Universitet, siger Nina Cedergreen, professor i miljømedicin:
“Jeg ville umiddelbart anbefale et forbud”, siger hun.
“Jeg ved, at cocktailberegninger på pesticider i fødevarer viser, at chlorpyrifos meget ofte er det pesticid, der forklarer størstedelen af den samlede giftighed. Og selvom de ligger under de nuværende grænseværdier, ville det da være dejligt at kunne undvære den”,siger Nina Cedergreen.
På Syddansk Universitet siger Helle Raun Andersen, der er Ph.D og lektor i miljømedicin og specialist i prænatal påvirkning af pesticider, at hun er “bekymret for effekten på hjernens udvikling, for det er det, man ved mest om”, siger Helle Raun Andersen.
“Jeg er spændt på, om det bliver godkendt. Jeg vil anbefale et forbud”.
Philippe Grandjean, der altså står bag kritikken af de data, der var med til at sikre, at chlorpyrifos blev godkendt, siger, at “stoffet formodentligt er så giftigt, at det er umuligt at bruge”.
Hos Forbrugerrådet TÆNK er fødevarepolitisk seniorrådgiver, Camilla Udsen ikke i tvivl:
“Det bør forbydes, ideelt set globalt, men første skridt må være at forbyde det på EU-plan, da vi jo sådan set har fælles regler. Det vil være et relativt let skridt at tage i og med, at der allerede er flere lande, der har forbudt det”, siger hun.
Louise Voller
Nicholas Buhmann-Holmes
