Sådan ender farligt sprøjtemiddel i din mad

Rejsen for chlorpyrifos begynder i USA i 1965, hvor den amerikanske kemikalie-gigant Dow Chemicals patenterer chlorpyrifos som et sprøjtemiddel mod insekter. I dag produceres sprøjtegiften i hele verden af mange forskellige producenter. Chlorpyrifos er godkendt til salg i flere end 100 lande under navne som Lorsban og Dursban.

Eksportdata fra Panjiva, som Danwatch har gennemgået,viser, at europæiske købere i 2019 kommer fra lande som Polen, Rusland, Portugal, Spanien, Ukraine, Georgien og Holland.

Indtil 2017 var kemikalievirksomheden Cheminova, der har hovedkvarter i Hørsholm, også blandt virksomhederne, der producerede og eksporterede chlorpyrifos til trods for, at sprøjtemidlet ikke har været lovligt i Danmark siden 2012.  Cheminova ejes i dag af den amerikanske kemikalievirksomhed FMC.

Frugt og grønt sprøjtes med chlorpyrifos

Chlorpyrifos er et insektmiddel, der anvendes til at angribe insekter, som i højere grad lever i lande syd for Danmark. Chlorpyrifos sprøjtes derfor på frugt og grønt fra flere europæiske lande, som vi køber store mængder frugt fra, herunder Frankrig, Italien og Spanien.

EU’s grænseværdi for den tilladte mængde chlorpyrifos er 0.001 mg/kg kropsvægt for dagligt indtag. Det er altså den mængde, man maksimalt må indtage, før det bliver påviseligt sundhedsskadeligt, mener myndighederne.

Det betyder, at en person på 70 kg kan tåle at spise 0,07 mg chlorpyrifos pr. dag, oplyser  ifølge DTU Fødevareinstitut.

Men danske forskere mener, at stoffet er så skadeligt, at det helt bør forbydes.

Læs også Sprøjtemiddel i vores frugt gør børn dummere

Forbudte sprøjtemidler kommer udefra

Selvom stoffet er forbudt i Danmark, så får vi det ind gennem frugt og grønt, som vi importerer fra lande, hvor stoffet er lovligt, typisk fra Spanien, Kina, Thailand og Tyrkiet.

I EU alene er chlorpyrifos godkendt i 8 ud af 20 af landene. En flittig forbruger af chlorpyrifos i EU er et land som Spanien, hvor Danmark importerer rigtig mange appelsiner, klementiner, mandariner og citroner fra. Alene i 2018 fik vi 22.000 tons appelsiner fra Spanien, viser tal fra Danmarks Statistik.

Tilsammen står Spanien, Kina, Thailand og Tyrkiet for tre fjerdedele af fundene af chlorpyrifos i dansk frugt og grønt mellem 2016 og 2018, viser tal fra Fødevarestyrelsen, som Danwatch har indhentet.  

Langt de fleste fund af chlorpyrifos, der overskrider EU’s grænseværdier, og dermed kan være sundhedsskadelige, findes i produkter fra Thailand og Laos.

Få overskridelser af grænseværdierne

Når frugt og grønt kommer til Danmark med lastbiler, fly og skib, er det Fødevarestyrelsen, der kontrollerer niveauet af sprøjtegifte som f.eks. chlorpyrifos. Fødevarestyrelsen laver knap 2000 kontroller om året.

Det er importøren, der skal sørge for, at niveauet af sprøjtemidler er under EU’s grænseværdier. Grænseværdien markerer det niveau, hvor sprøjtemidlet ikke er dokumenteret sundhedsskadeligt for mennesker.

Når Fødevarestyrelsen finder sprøjtemidler over de tilladte grænseværdier, informerer de Miljøstyrelsen, der er ansvarlig for at give påbud eller bøder til importøren.

Danwatch har bedt om aktindsigt i Fødevarestyrelsens fund af chlorpyrifos over grænseværdierne fra 2016-2018. I den periode har myndighederne registreret 16 fund af chlorpyrifos over grænseværdierne.

I kun ét tilfælde har Miljøstyrelsen givet en bøde for fund af chlorpyrifos over grænseværdien. Det var i Koriander fra Laos, der blev fundet hos en importør i Horsens. Bøden var på 7500 kr. Ingen af de andre fund over grænseværdierne har ført til påbud eller bøde hos andre importører.

Chlorpyrifos til salg i danske supermarkeder

Appelsiner og citrusfrugter indeholder langt hyppigere chlorpyrifos end andet importeret frugt og grønt. Tal fra Fødevarestyrelsen indhentet af Danwatch viser, at der var chlorpyrifos i cirka 3 ud af 10 appelsiner fra 2016 til 2018.

I samme periode har myndighederne samlet fundet chlorpyrifos i fire procent af alt testet frugt og grønt, der ikke er økologisk.