En Danwatch-undersøgelse

Vi spiser et sprøjtemiddel, der er forbudt i Danmark

Sprøjtemidlet chlorpyrifos bliver kædet sammen med ADHD, autisme og lavere IQ hos børn. Video: Danwatch

Nicholas Buhmann-Holmes
Nicholas Buhmann-Holmes

Redaktør: Jesper Hyhne

17. juni 2019
Et kontroversielt sprøjtemiddel findes i frugt i supermarkeder, selvom det er forbudt i Danmark. Sprøjtemidlet mistænkes for at kunne medføre ADHD, autisme og lavere IQ hos fostre og børn. Alligevel findes det i knap en tredjedel af konventionelle citrusfrugter, viser en ny Danwatch-undersøgelse. “Uegnet til menneskeføde”, mener ekspert.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Det er ulovligt i Danmark og flere andre lande i EU. Landets mest anerkendte forsker i miljømedicin siger, at der ikke findes en tålelig dosis for menneskekroppen. Alligevel findes det i hver tredje appelsin og i kroppen hos de fleste af os.

Sprøjtemidlet Chlorpyrifos er et af verdens mest anvendte pesticider. Det er godkendt til salg i flere end 100 lande og dermed lige så populært, som det er kontroversielt. Det er skabt til at angribe insekters nervesystem, men det skader også nervesystemet hos rotter i laboratorier – og mennesker.

Særligt små mennesker.

Flere studier viser en sammenhæng mellem chlorpyrifos og påvirkning af hjernen hos fostre og spædbørn, siger professor i miljømedicin, Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet.

Det er bl.a. bevist, at chlorpyrifos i moderens krop giver lavere fødselsvægt, større forekomst af skader på nervesystemet samt ADHD, autisme og en lavere IQ hos barnet.

“Det er uønsket, at gravide og børn bliver udsat for et stof som det her, for det er formentlig så giftigt, at det slet ikke kan lade sig gøre at indtage uden at gøre skade”, siger Philippe Grandjean til Danwatch.

Når sprøjtemidlet trods forbuddet findes i vores frugt og grønt, er forklaringen, at det er lovligt i mange af de lande, vi importerer fødevarer fra.

Nervegift fra 2. verdenskrig

Chlorpyrifos tilhører en gruppe af stoffer kaldet organofosfater, der virker ved at angribe nervesystemet. Stofferne viste sig første gang effektive som nervegas i hænderne på nazisterne under 2. Verdenskrig.

Organofosfaterne blev opfundet af en tysk forsker i 1930’erne ved navn Gerhard Schrader på fabrikken I. G. Farbenindustrie, der blev berygtet for at udvikle gasser til koncentrationslejrene.

Senere, i 1965, lancerede den amerikanske agro-virksomhed, Dow Chemicals – i dag Corteva AgroScience – for første gang chlorpyrifos som sprøjtemiddel mod insekter.

I Danmark var insektmidlet tilladt i gartneriers drivhuse indtil 2006, hvor Corteva trak produktet væk fra hylderne, angiveligt fordi vores klima ikke har insekter, der skal udryddes med chlorpyrifos.

Som følge af nye EU regler i 2011 blev chlorpyrifos forbudt i Danmark, indtil en producent igen søger om godkendelse. Insektmidlet findes nu kun på butikkernes hylder i importeret frugt og grønt, der ikke er økologisk dyrkede.

På kant med loven

  • I Fødevarestyrelsens kontrolrapporter har vi fundet 16 overskridelser af grænseværdien for Chlorpyrifos.
  • Ingen af overskridelserne i kontrollerne har ført til sanktioner fra myndighederne mod grossisterne. 

Her fandt myndighederne chlorpyrifos

Danwatch har indsamlet data fra Fødevarestyrelsens kontrolprøver i perioden 2016-2018 for at finde ud af, hvilke fødevarer, der indeholder chlorpyrifos, og hvor de kommer fra.

Fødevarestyrelsen har fundet chlorpyrifos i omkring 4 procent af al konventionel frugt og grøntsager samt i mindre grad korn og ris, der primært importeres fra Spanien, Kina og Thailand, hvor chlorpyrifos er lovligt.

I 16 tilfælde var fundene af chlorpyrifos markant over den tilladte grænseværdi, hvilket svarer til 7% af de samlede fund.

Det betyder, at Fødevarestyrelsen vurderer indholdet af chlorpyrifos i den enkelte frugt eller grøntsag som “sundhedsmæssigt problematisk”.

Kun i et enkelt ud af de 16 tilfælde af overskridelser af grænseværdien blev der givet en bøde til importøren på 7.500 kr.

FAKTA

Hvor mange citrusfrugter havde spor af chlorpyrifos eller chlorpyrifos-methyl i Fødevarestyrelsens 151 tests i perioden 2016-2018? 

%

Appelsiner

%

Clementiner og mandariner

På Syddansk Universitet forsker professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, bl.a. i pesticiders påvirkning på mennesker.

“Der er altså fire  procent af vores konventionelle frugt og grønt, som i virkeligheden er uegnet til menneskeføde, og de der fire procent er måske kun toppen af isbjerget, fordi  grænseværdien efter min mening er for høj”, siger Philippe Grandjean.

Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi på Københavns Universitet, er enig med Phillipe Grandjean i, at chlorpyrifos på importeret frugt og grønt er et problem.

Organofosfater

  • Chlorpyrifos tilhører en gruppe af sprøjtemidler, der hedder organofosfater.
  • Organofosfater er insektmidler, der er udfaset i Danmark.
  • Alligevel findes de i vores kroppe på grund af importeret frugt og grønt.

Lisbeth E. Knudsen har bl.a. påvist fund af organofosfater som chlorpyrifos i urin hos danske mødre og småbørn.

“Det er jo ikke godt nok, men så længe man må bruge det i andre lande, så får vi det jo i vores importerede varer. Det synes jeg naturligvis er forkert, men det kræver EU-regulering og importkontrol eller mærkningsordninger at løse”, siger Lisbeth E. Knudsen.

Du og andre forskere har tidligere påvist problemet, men det er her stadig. Hvorfor tror du ikke, at der er sket noget?

“Det er så stort et problem, at vi ikke kan være sikre på vores importerede fødevarer, at man ikke ved, hvad man skal gøre ved det. Så derfor er der ikke nogen, der tager fat på, hvordan vi skal håndtere det”, siger hun.

EU bør forbyde chlorpyrifos

Forbrugerrådet TÆNK mener, at chlorpyrifos bør forbydes overalt, siger fødevarepolitisk seniorrådgiver Camilla Udsen.

“Chlorpyrifos er dokumenteret skadeligt, så derfor bør det ikke findes i danske butikker”.

Hvordan undgår vi chlorpyrifos i de fødevarer, vi importerer fra lande, hvor det er lovligt?

“Det bør ideelt set forbydes globalt, men første skridt må være at forbyde det på EU-plan, da vi jo sådan set har fælles regler. Det vil være et relativt let skridt at tage i og med, at der allerede er flere lande, som har forbudt det,” siger Camilla Udsen.

Forbrugerrådet anbefaler først og fremmest forbrugerne at spise økologisk eller at købe dansk frugt og grønt, som ikke er sprøjtet med chlorpyrifos.

Vi ville gerne have spurgt Miljøministeriet, hvorfor frugt og grønt med chlorpyrifos er lovligt at importere på vores fødevarer, når det er forbudt i Danmark. Og hvorfor 16 danske fund af chlorpyrifos over grænseværdien ikke har resulteret i, at fødevarerne er blevet fjernet eller til anden form for sanktioner. Men Miljøministeriet oplyser, at det ikke er muligt at svare på vores spørgsmål pga. valg.

Vi har også spurgt den ansvarlige EU-Kommissær for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, Mr. Vytenis Andriukaitis, hvordan det kan være, at et sprøjtemiddel, der er så farligt, at det skader hjernen hos små børn og fostre, er blevet godkendt i EU?

Vi har fået svaret, at godkendelsen af chlorpyrifos er under evaluering, og at Kommissæren derfor ikke ønsker at svare på spørgsmål.

FAKTA

Studier af chlorpyrifos’ påvirkning

Navlestrengsstudie lavet af forskere fra bl.a. Columbia Univervsity i USA

2011

I studiet undersøgte forskerne navlestrengsblod fra fostre, som de sidenhen fulgte som børn indtil 7-årsalderen. 

Her viste det sig, at for hver stigning på 4,6 pikogram chlorpyrifos fundet i navlestrengsblodet,  faldt IQ’en med 1,4% og evnen til at huske faldt med 2,8%. 

Børn med højere indhold af chlorpyrifos hos moderen var også i gennemsnit lavere, vejede mindre, og havde større problemer med ADHD og autisme.

Læs mere

Læs mere

Studie af mødre ved områder sprøjtet med chlorpyrifos

2019

I studiet undersøgte forskerne mødre og børn i Californien for at se, om det havde påvirket børnene, hvis mødrene havde boet tættere på områder sprøjtet med chlorpyrifos.

Der var forøget risiko for autisme hos børn, hvis mødre havde boet inden for to kilometer af områder sprøjtet med chlorpyrifos.

Læs mere

Læs mere

Kritisk artikel om Dows eget studie af chlorpyrifos

2018

I 2018 udgiver Philippe Grandjean, Axel Mie og Christina Rudén en artikel i et videnskabeligt tidsskrift, der undersøger data bag to Dow-støttede undersøgelser om chlorpyrifos. De Dow-støttede studier har været en del af godkendelsesprocessen for chlorpyrifos i EU.

Grandjean og medforfatterne finder frem til, at studierne både “kan være vildledende” og “indikerer potentiel tilstedeværelse af bias”.

Læs mere

Læs mere
All articles loaded
No more articles to load

Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

All articles loaded
No more articles to load

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139