Danwatch, TV2 og Lighthouse har fundet et foto, der oprindeligt florerede på sociale medier, som ifølge FN’s ekspertpanel på Libyen viser, at de Forenede Arabiske Emiraters ældre IOMAX model har været anvendt i Libyen. Den ene mands ID-kort viser et libysk flag, og flyets halenummer afslører, at der er tale om et af Emiraternes ældre IOMAX-fly. Foto anvendt med tilladelse fra Arnaud Delalandes.
Danwatch, TV2 og Ligthouse har fundet et foto, der oprindeligt florerede på sociale medier, som ifølge FN’s ekspertpanel på Libyen viser, at de Forenede Arabiske Emiraters ældre IOMAX model har været anvendt i Libyen. Den ene mands ID-kort viser et libysk flag, og flyets halenummer afslører, at der er tale om et af Emiraternes ældre IOMAX-fly. Foto anvendt med tilladelse fra Arnaud Delalandes.
Da de Forenede Arabiske Emirater i 2015-2017 fik leveret 24 nye IOMAX Archangel-bombefly med antimissil-udstyr fra danske Terma, erstattede flyene en næsten identisk, lidt ældre flymodel af samme mærke.
Selvom den ældre model var blevet købt bare tre år forinden, solgte og ‘donerede’ Emiraterne hurtigt flyene til andre aktører i regionen.
Således modtog både Jordan og Egyptens luftvåben hver seks fly fra Emiraterne. Golfstatens allierede i Yemen brugte kort efter nogle af de ældre fly under bombninger i Yemen-krigen. Og året efter blev flere af flyene så brugt i Libyen, hvor de støttede militser, der bekæmper landets FN- og EU-anerkendte regering.
Danwatch, TV2 og hollandske Lighthouse Reports kan dokumentere IOMAX-flyenes tilstedeværelse på den libyske El Khadim luftbase på satellitbilleder fra 2017.
Flyenes støtte til de libyske militser bekræftes desuden af militære tidsskrifter og en rapport fra FN’s ekspertpanel på Libyen, og er siden blevet erkendt af flyets producent, IOMAX.
Leverancer af våben og militært udstyr til militserne i Libyen er i klar strid med en FN-våbenembargo mod landet, som har stået på siden 2011.
Men de Forenede Arabiske Emirater har en lang tradition for at videresælge våben og militært udstyr til stærkt tvivlsomme aktører og se stort på internationale konventioner, forklarer eksperter til Danwatch og TV2.
“Der har været en lang række af virkelig uhyrlige sager, og jeg vil virkelig stille mig spørgende til, om Danmark har lyst til at have denne slags handelsrelation til Emiraterne”, siger Patrick Wilcken. Han forsker i våbenkontrol og menneskerettigheder for Amnesty International og er forfatter til en række rapporter om virksomheders medansvar for, hvad deres militære udstyr anvendes til.
Danwatch, TV2 og hollandske Lighthouse Reports kunne i sidste uge afsløre, hvordan den århusianske forsvarsvirksomhed Terma har leveret udstyr til emiratiske krigsskibe og bombefly, som landet anvender i krigen i Yemen.
Men den danske eksport risikerer altså at kunne ende i endnu flere kontroversielle krige.
Spørger man Pieter Wezeman, der er seniorforsker med speciale i våbenhandel ved det ansete svenske fredsforskningsinstitut SIPRI, så er der “en klar risiko” for, at militært udstyr, der eksporteres fra Danmark til Emiraterne, kan ende et sted som Libyen.
Ligesom Patrick Wilcken understreger han, at Emiraterne har en lang historik for at videresælge våben og militært udstyr til tvivlsomme aktører og i strid med den oprindelige slutbruger-kontrakt med det eksporterende land.
Schweiziske eksportmyndigheder har for eksempel efterforsket, hvordan håndgranater solgt til Emiraterne er dukket op hos oprørsgrupper i Syrien. Og at Emiraterne har doneret schweizisk artilleri til Marokkos militær i strid med den oprindelige aftale om, hvem der var endelig bruger af artilleriet.
Ifølge en rapport fra FN’s Sikkerhedsråd fra 2019 har Emiraterne “rutinemæssigt og undertiden åbenlyst leveret våben” til oprørsstyrker i Libyen i strid med FN’s våbenembargo.
Emiraterne har endvidere sendt våben til steder som Sydsudan, og af flere omgange har der været undersøgelser af, om Emiraternes indkøb af våben fra europæiske lande har været kanaliseret direkte til allierede oprørsgrupper i Yemen og Syrien.
Emiraternes leverancer af våben til Haftar har været den allervigtigste faktor for den forværrede vold i Libyen og aflivningen af FN's diplomatiske indsats i landet.
“I enkelte tilfælde er der klare beviser for, at Emiraterne har sendt våben direkte videre til proxy-styrker i nogle af disse lande. I andre tilfælde giver det simpelthen bare ikke mening, hvorfor de skulle opkøbe bestemte produkter til eget brug. Der er den gængse antagelse, at det er våben, der skal sendes videre til allierede oprørsstyrker”, siger Pieter Wezeman.
Yemen-krigen er bare én af en række væbnede konflikter i regionen, som Emiraterne har været stærkt involveret i over de seneste år.
Siden det Arabiske Forår har det lille land brugt dets store økonomiske styrke til at påvirke de politiske forhold og alliancer i en lang række væbnede konflikter i regionen, forklarer Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.
“De har været meget aktive med at påvirke situationen i blandt andet Libyen – primært ved at sende militært udstyr dertil”, siger hun.
I Libyen støtter Emiraterne den tidligere general Khalifa Haftar, hvis oprørshær forsøger at vælte landets FN-anerkendte regering og er under en fuld FN-våbenembargo.
Ifølge Tarek Megerisi, der forsker i Libyens politiske forhold ved tænketanken European Council on Foreign Relations, har Emiraternes eksport af våben og militært udstyr til Haftars styrker været helt afgørende for, at Libyen-krigen er fortsat de seneste år.
“Emiraternes leverancer af våben til Haftar har været den allervigtigste faktor for den forværrede vold i Libyen og aflivningen af FN’s diplomatiske indsats i landet”, siger han og tilføjer, at våbenleverancerne har banet vejen for generalens ambitioner om at erobre Libyen uanset de menneskelige omkostninger.
Ifølge Tarek Megerisi var det særligt tydeligt tidligere på året, da Haftar afviste en internationalt forhandlet våbenhvile efter åbenlyst emiratisk pres.
“Her blev Haftar tilsyneladende straks belønnet med en strøm af våben leveret af Emiraterne fra luften”, siger han.
Ifølge EU’s Adfærdskodeks for Våbeneksport bør myndigheder, før de tillader eksport af militært udstyr, vurdere “risikoen for, at sådan teknologi eller udstyr genudføres til uønskede destinationer” samt modtagerlandets historik for at respektere forbud mod videre eksport.
En ansøgning om tilladelse til eksport af våben og militært udstyr fra danske myndigheder skal altid oplyse, hvem slutbrugeren af materiellet er. Men en sådan slutbruger-erklæring kan virke tæt på nytteløs med en køber som Emiraterne, mener Patrick Wilcken.
“For at kunne godkende en slutbruger, må du have en pålidelig modtager, for det er umuligt at kontrollere, hvad der sker med udstyret, så snart det er eksporteret”, siger han.
“Og Emiraterne er tydeligvis upålidelige. Jeg mener, de bryder helt åbent FN’s våbenembargoer – det er et meget alvorligt brud på International Lov, og det gør de bare”.
Terma angiver på dets hjemmeside, at firmaet har “et robust system på plads til at håndtere vores forsyningskæde på en ansvarlig måde”, samt at det er Termas mål, “at vores leverandører ikke har nogen negativ indvirkning på menneskerettighederne, antikorruption og miljøet.”
Danwatch ville gerne have spurgt Terma, hvordan virksomheden har vurderet risikoen for videresalg af dets udstyr i sin analyse af forsyningskæden. Men Terma svarer, at man ikke ønsker at kommentere på sagen, så længe myndighederne er i gang med den undersøgelse af lovligheden af Termas eksport, som blev påbegyndt efter Danwatch og TV2’s afsløringer af, at Termas udstyr er blevet anvendt i Yemen-krigen.
Det var Venstre, Konservative og Liberal Alliance, der sad i regering, da der i januar 2018 blev givet tilladelse til, at Terma kunne eksportere reservedele til emiratiske bombefly. Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra ordførerne fra de tre partier, men Venstre og Konservative er ikke vendt tilbage på trods af flere henvendelser.
Vi bliver jo holdt for nar, når vi leverer militært udstyr til Emiraterne, sådan at de har nok til at sende udstyr videre til grupper, som er under fuld FN-embargo. Det er jo helt rystende og en skandale, at det overhovedet kan ske.
Liberal Alliance oplyser, at man ikke ønsker at kommentere historien, da “det er en kompleks sag, som vi med 3 MF’ere og et meget lille sekretariat ikke har ressourcer til at håndtere”.
Blandt regeringens støttepartier vækker sagen imidlertid harme.
“Vi bliver jo holdt for nar, når vi leverer militært udstyr til Emiraterne, sådan at de har nok til at sende udstyr videre til grupper, som er under fuld FN-embargo. Det er jo helt rystende og en skandale, at det overhovedet kan ske”, siger SF’s udenrigsordfører Karsten Hønge.
Ordføreren mener, at danske myndigheder burde have undersøgt Emiraternes historik for at videresælge udstyr langt grundigere. Han bakkes op af Enhedslistens forsvars- og udenrigsordfører, Eva Flyvholm, som mener, at sagen understreger, at Danmark slet ikke bør eksportere militært udstyr til Emiraterne.
“Man har tilsyneladende haft en proces, hvor eksporttilladelserne til Emiraterne nærmest automatisk er blevet godkendt. Det ser da i hvert fald ikke ud til, at man for alvor har undersøgt risikoen for, at dansk militært udstyr sælges videre”, siger hun.
Både SF og Enhedslisten vil nu tage sagen op i det kommende samråd med Udenrigs- og Erhvervsministeren, som der er blevet indkaldt til efter Danwatch og TV2’s afsløringer af Termas eksport til Emiraterne.
Radikale Venstres udenrigsordfører Martin Lidegaard var udenrigsminister i 2015, da Termas antimissil-udstyr for første gang fik tilladelse til at blive eksporteret til Emiraternes bombefly.
Han medgiver, at sagen tyder på, at danske myndigheder ikke har undersøgt risikoen for videresalg tilstrækkeligt og understreger, at Danwatch og TV2’s afsløringer i det hele taget kalder på, at kontrollen medeksporttilladelser gøres mere effektiv. Lige nu står Rigspolitiet for eksporttilladelser til våben og militært udstyr, og Erhvervsstyrelsen står for tilladelser af såkaldt dual-use udstyr, der kan anvendes både civil og militært, mens Udenrigsministeriet så høres i nogle af sagerne.
“Jeg synes bestemt, at det her styrker argumentationen for at få et mere enstrenget system, hvor man sikrer, at det er samme myndighed, der foretager vurderingen af den udenrigspolitiske situation og tager ansvaret for eksporten – så det ikke kan falde i mellem to stole”, siger Martin Lidegaard.
I et mailsvar til Danwatch og TV2 understreger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at Udenrigsministeriet siden efteråret 2018 har talt imod eksport af våben og militært udstyr til Saudi-Arabien og Emiraterne, så længe de risikerer at blive anvendt i Yemen-konflikten.
”I Udenrigsministeriets vurderinger indgår også risikoen for såkaldt uønsket reeksport til for eksempel konflikter eller terrororganisationer, hvilket er helt i tråd med EU’s fælles regler. For der bør selvfølgelig ikke eksporteres våben og militært udstyr, der risikerer at blive brugt i den slags konflikter, som vi ser i Yemen og Libyen”, skriver Jeppe Kofod.
”Vi deler også løbende information blandt EU-landene, når vi eller andre får kendskab til reeksport. Og det vil vi fortsat gøre for at forhindre, at våben og militært udstyr skulle ende i den slags konflikter”, fortsætter ministeren.
Nikolaj Houmann Mortensen
Charlotte Aagaard
Emilie Ekeberg
